Læsetid: 3 min.

Stjernernes morgen på Sankt Annæ

Under hyl og hep dyster overborgmesterkandidaterne Ritt Bjerregaard (S) og Klaus Bondam med hinanden og eleverne på et københavnsk gymnasium
10. november 2005

Eleverne i den fyldte koncertsal hepper og pifter i bedste tv-stil. Det er stjernernes morgen på Skt. Annæ Gymnasium.

Skuespiller og R-overborgmesterkandidat Klaus Bondam springer adræt på scenen iført nedlynet sort sportstrøje, hvid skjorte, blåstribet slips og sorte bukser.

S-veteranen Ritt Bjerregaard indtager sin podieplads under applaus. Hun er i lys lilla jakke og ellers sort.

Elevrådsformand Moussa Jonsson er i lilla stram sweater med v-udskæring. Han styrer mødet med hård hånd.

"Jeg håber, I er friske på en rigtig fed debat og at stille nogle dybt interessante spørgsmål," siger Moussa,og med et "Damerne først", kaster han ordet til Ritt.

Ritt næbber tilbage: "Det med damerne først gælder mest, når der er debat. Ellers kan det knibe."

"København er blevet en flot by," erklærer Ritt og opremser alle de bygningsværker, byen på det seneste er blevet udstyret med. Hun nævner også:

"En måske ikke helt vellykket opera, men dog en opera."

Hun henter sine pointer:

"Vi har ikke været så gode til det hverdagsagtige. Hvis I får lyst til at få en lille familie, så kniber det."

Hun nævner sit forslag om 5.000 boliger til 5.000 kr. om måneden.

Plads til de nye

Også integrationen skal der hankes op i, påpeger Ritt:

"Opgaven er at sørge for at de mennesker, der er kommet fra andre lande og har slået sig ned i vores by, også kommer til at fungere i byen. Og vi skal have et særligt tilbud til de svageste elever."

Så ruller Bondam sig ud:

"Siden jeg kom til byen som student i 1982, har den forandret sig på godt og ondt. Det onde er, at byen er blevet delt op i dem og os. Vi har fået ghettoer med de ressourcesvage, mens de stærke bor i andre områder."

"Det nye København, som Det Radikale Venstre ønsker, er et København, hvor der er plads til os alle sammen, hvor vi tager ansvar for hinanden, for miljøet og for hinandens sundhed. Det skal være en hensynsfuld by. Og en lækker storby. Vi skal ikke være bange for at bygge anderledes, heller ikke i højden. Jeg vil gerne bo på 52. etage - med udsigt over København og Øresund."

Fra salen får Ritt et kritisk spørgsmål om sit forslag om at lade virksomheder sponsorere klasselokaler. "Er det moralske ansvar for at holde det offentlige rum fri for den slags ikke også en tanke værd," vil en dreng vide.

Ritt svarer: "Jo, det er absolut en tanke værd. Men jeg har været så dristig, at jeg har sagt, at der kunne være en dansk virksomhed, der ville sponsorere et faglokale på nogle af de københavnske folkeskoler, der er så nedslidte, at de ligner noget fra 1950'erne. Men fyldt med reklamer? Nej, de må nøjes med en messingplade."

Utiltalende

Bondam griber chancen:

"Jeg synes ikke, at det, Ritt siger, er dristigt. Det er utiltalende. Genopbygning af skolerne er en offentlig opgave. Og Ritt, lad os stå sammen mod regeringen om at slippe af med det rigide skattestop."

Ritt slår tilbage:

"Jamen, Klaus, så kan det være, du skal lade være med at gå hånd i hånd med Dansk Folkeparti."

Bondam returnerer:

"Ritt, så skal du lade være med at gå sammen med Dansk Folkeparti i integrationspolitikken."

Salen hujer og hyler.

I transportpolitikken er de to kandidater enige om at gå ind for en tunnel under Københavns havn fra Kastellet til Kalveboderne. Bondam vil dog først have "en bred folkelig debat".

De to er også enige om, at Folketinget bør give København lov til at opkræve bompenge. Ritt siger:

"Dér kan vi bruge Søren Pind. Han sidder jo både i Borgerrepræsentationen og i Folketinget, og jeg tror, han mangler noget at lave i Folketinget. Så jeg synes, vi skal bede ham om at forelægge denne sag."

At dømme efter kandidaternes energiudstråling er Bondam stærkt stimuleret af, at det er den første valgkamp, hvor han er en hovedperson. Ritt hviler solidt i rutinen. Nu hun ikke selv er på, ser hun ud til at kede sig.

En pige spørger fra salen: "Er I villige til at gå på kompromis med Dansk Folkeparti, hvis det gør jer til overborgmestre?"

Ritt svarer: "Ingen meningsmåling tyder på, at Socialdemokraterne får brug for stemmerne fra Dansk Folkeparti. Og det, synes jeg, er godt, for de står for noget andet end det, vi står for."

Bondam erklærer: "Søren Pind bliver ikke overborgmester med Det Radikale Venstres stemmer. Og jeg vil ikke konstituere mig som overborgmester med Dansk Folkeparti."

Efter mødet er sluttet på minuttet, kommer eleverne hen og banker Moussa på skulderen: "Det gjorde du skidegodt."

Om kandidaterne siger en fyr: "Jeg synes, det var ekset, at de var så enige."

En lærer svarer:

"Søren Pind kunne ikke komme. Det var ellers meningen."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her