Læsetid: 3 min.

Støtte til højre-radikale

29. januar 2002

Sommeren 2000 var hed i Tyskland. I Düsseldorf eksploderede en rørbombe, der sårede ni russiske jøder, en synagoge i Düsseldorf blev forsøgt brændt af, og en afrikansk slagteriarbejder blev myrdet i Dessau, Østtyskland.
Kansler Gerhard Schröder (SPD) manede til »de anstændiges oprør«, og de mange racistisk motiverede overgreb førte til et krav om forbud mod det National-Demokratiske Parti, NPD, der efter alt at dømme er det radikale højres midtpunkt.
Når et demokrati lægger an til at forbyde uønskede verdensanskuelser, løber demokratiet en risiko for at blive præcis sådan som det uvæsen, demokratiet forsøger at blive kvit. Derfor blev alle beviser på NPD’s neonazistiske og antidemokratiske sindelag vurderet grundigt. Troede man. I december 2000 var regeringen sammen med Forbundsdagen og Forbundsrådet klart til at bede Forfatningsdomstolen om at indlede retssagen.
Den tyske efterretningstjeneste (Bundesamt für Verfassungsschutz) havde gennem årene samlet beviser mod NPD, og man må være overordentlig godt informeret – ved vi nu: Tirsdag i sidste uge kom det frem, at et af de vidner, staten vil føre i retssagen, ikke alene var betalt informant for efterretningstjenesten; han var også et ledende medlem.

Hemmelige informanter er gode at have i kriminelle miljøer, hvor almindelige politifolk ikke har nogen chance. Men betalingen kan blive et problem, for jo bedre tip en informant kan levere, jo bedre er betalingen – og hvem kan komme med bedre tip end den leder, der har magt til at styre de forbrydelser, myndighederne gerne vil høre om?
Denne dobbeltrolle diskvalificerer det 66-årige vidne Wolfgang Frenz. I 1965 grundlagde han NPD-afdelingen i Nordrhein-Westfalen. Han hvervede medlemmer og startede lokalforeninger. Han gjorde karriere i partihierarkiet og endte i landsledelsen. Frem til 1995 var han også informant for efterretningstjenesten.
Da vidnet Wolfgang Frenz’ fortid i sidste uge blev kendt, valgte Forbundsdomstolen at udsætte den videre sagsbehandling for at undersøge bevismaterialet igen, og samtidig tog en politisk skandale fart.
Den socialdemokratisk-grønne regering havde overtalt de øvrige politiske partier til at støtte sagen mod NPD, men støtten var givet under forudsætning af, at bevismaterialet holdt. Hvis retssagen efter afsløringen af Frenz bliver afvist eller – endnu værre – ender med en blåstempling af NPD, vil det være en ydmygelse af demokratiet og de medvirkende politikere.
Derfor er der en god portion rettidig omhu i at kaste sig over den ansvarlige minister, indenrigsminister Otto Schily (SPD). Siden sidste uge lyder kravet om hans afgang stadigt højere fra oppositionen, der forståeligt er forbitret over fadæsen. Men naturligvis spiller det også ind, at der er taget hul på valgkampen.
Otto Schily er kansler Schröders trumf når det gælder ’lov og orden’ – et tema, kanslerens borgerlige udfordrer Edmund Stoiber (CSU) har vundet valgkampe på hjemme i Bayern. Efter terrorangrebene 11. september præsenterede Schily en række sikkerhedslove, som den borgerlige opposition kun kunne bifalde, men i politik er det ikke meningsfuldt at applaudere sin modstander, og derfor vil det passe fint, hvis Schily forsvinder inden valget.

Skandalen om retssagen kan kun blive større – i løbet af weekenden kunne medierne berette om endnu en betalt informant blandt vidnerne.
Det tyder på sjusk i det forberedende arbejde, hvis bevismaterialet ikke er blevet renset for anløbne vidner, og ansvaret herfor falder naturligvis tilbage på ministeren: Det er ikke lykkedes Otto Schily at få de forskellige grene af tjenesten til at arbejde sammen.
I Tyskland råder hver delstat over en efterretningstjeneste, koordineringen mellem dem halter ganske åbenlyst. Mindst 100 informanter menes de forskellige delstaters efterretningstjenester at have placeret i NPD, og i spøg fortælles det, at visse afdelinger kan lukkes ved håndsoprækning, hvis informanterne stemmer for.
Knap så morsomt er det, at flere informanter giver deres løn videre til partiet, og at staten dermed finansierer NPD-aktiviteter. Wolfgang Frenz fik hver måned 2.000-3.000 kr., som han lod beskatte og siden indbetalte hos NPD.

Alle partier og lederskribenter er enige om, at NPD burde forbydes. At forbudet nu er bragt i fare er en katastrofe – og af alle rammes kansler Schröder hårdest: Ikke alene er han ved at tabe en yderst vigtig retssag, hans regering er også bragt i alvorlig miskredit. Og oppositionen kan trods alt fryde sig.

wpr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her