Læsetid: 4 min.

Stop kloning

10. marts 2001

Mennesket er kun et siv, det svageste i naturen,
men et siv, der tænker.

Blaise Pascal, 1623-62

DET ER PÅ høje tide at sætte en stopper for kloning af mennesker. Måske er det allerede for sent. Hvad kan man stille op for at hindre den italienske professor Severino Antinori og den amerikanske professor Panayiotis Zavos i at gennemføre deres forehavende?
Med brask og bram bekendtgjorde de to i går på et pressemøde i Rom deres beslutning om at frembringe den første menneskeklon, inden der er gået to år.
Det mindste man bør gøre, er at vedtage et internationalt forbud indtil videre. Men i praksis er det langt fra sikkert, at det kan håndhæves. Teknikken til at klone er til rådighed på masser af fertilitetsklinikker i hele verden. Og de færreste lande har forbudt at bruge den. I Storbritannien har man for nylig tilladt kloning, ikke af individer men af stamceller, som i fremtiden måske kan sprøjtes ind og erstatte sygt væv med rask væv og standse det forfald i kroppen, der følger med alderen.
De to læger er motiverede af penge og publicity. Det er de ikke ene om. Hvis man forhindrer dem i at gøre alvor af deres plan, så bliver det gjort af andre, siger professor Lee Silver fra Princeton Universitet.
»Selv hvis 99 procent af fertilitetsklinikkerne siger nej, så er det nok at bare en af dem gør det i stedet for at snakke om det. Det drives af markedet.«
Lee Silver er ikke imod kloning af mennesker. Han mener blot ikke, at teknikken er tilstrækkelig sikker og effektiv og afprøvet nok på dyr. Man risikerer at skabe børn med defekter, og det er han etisk imod.

ANDRE tilhængere siger, at folk som Lee Silver overdriver risikoen. De udråber modstanderne til fordomsfulde mennesker der med religiøse og følelsesladede argumenter vil forhindre videnskabens fremskridt. Deres eget formål er at hjælpe mennesker i nød, siger de. Nøden består i, at de ønsker sig et barn og vil betale en høj pris for at få ét med gener fra dem selv, i stedet for at adoptere.
Er det en menneskeret? Er det risikoen værd?
Der går jo masser af enæggede tvillinger rundt, siger tilhængerne. Forskellen er kun, at sådan en klon er sin fars eller sin mors tvilling. Barnet vil udvikle sig til et selvstændigt individ, for en far eller mor vil da ikke behandle sit barn som en kopi, siger de beroligende.
Det er udenomssnak. Spørgsmålet er: Hvad er et menneske? Hvad skal kloningen gøre godt for? Hvad risikerer den at føre til? Hvor skal vi sætte grænsen?
Teknisk er det muligt at klone med gener fra hvem-somhelst. En hudafskrabning fra Madonna er nok. Selvfølgelig er man latterlig, hvis man tror, det giver garanti for, at barnet bliver en stjerne. Men den slags forestillinger eksisterer i virkeligheden. Og hvad værre er: På et mere moderat plan er de allerede i brug.
»Problemet er, at alle forældre ønsker det bedste for deres børn. I USA, hvor vi har en markedsbaseret mentalitet, accepterer vi alle, at forældre, der har penge, kan give deres børn flere fordele, end forældre, der ikke har penge. Jeg tror, forældre vil ønske at give deres børn alle de genetiske fordele, de har mulighed for,« siger Lee Silver. Det bekymrer ham. Både fordi det faktisk er muligt (også med andre teknikker end kloning) at sortere i generne, så de velhavendes børn får mindre risiko for visse sygdomme, højere levealder og den slags – og fordi folk har helt urealistiske forestillinger om, at de rigtige gener kan garantere deres børn en hel masse andre fordele. Når muligheden for at designe babyer efter forældrenes arveanlæg, ønsker og pengepung er åbnet, så vil den også blive brugt.

NÅR DE kultiverede, humanistiske tilhængere af kloning skal begrunde, hvorfor man ikke må sætte grænser for kunstig reproduktion af mennesker, så henviser de ikke til vores kultur og bevidsthed, men til et dybt instinkt som kræver at vores afkom bærer vores gener videre.
Blaise Pascal udviklede den matematik, der ligger til grund for nutidens computere. Han var bestemt ikke nogen modstander af at anvende videnskabens resultater til praktiske formål: Han opfandt en regnemaskine, rouletten og verdens første busser, femskillings-kareterne.
Der skal ikke alverden til for at slå os ihjel, siger Pascal i fortsættelsen af citatet ovenfor. En vind i sivet er nok til at tage livet af os. Men selv i døden, ved vi, at vi dør. Det er det, der adskiller os fra alverdens bevidstløse kræfter.
Vi mennesker er udstyret med bevidsthed om os selv og evnen til at tænke os om. Det giver os en vis forpligtelse til at bruge den.

es

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her