Læsetid: 3 min.

'Stop støtten til Musharraf'

Pakistans leder, Pervez Musharraf, står i vejen for en fredelig udvikling i Sydasien, og Vesten bør stoppe støtten til hans militærregime - også af hensyn til de danske soldater i Afghanistan, lyder det fra International Crisis Group
12. oktober 2006

Samina Ahmed fra International Crisis Group (ICG) er i Europa for at tage luften ud af de myter, som hun mener vildleder Vestens politik i et af verdens varmeste brændpunkter: Grænselandet mellem Afghanistan og Pakistan. Samina Ahmed er leder af ICG's afdeling for Sydasien med base i Pakistans hovedstad Islamabad, og hun peger på en afgørende bremseklods for stabilitet og demokrati i regionen: Vestens alliance med Pakistans præsident, Pervez Musharraf.

I iveren for at finde et bolværk imod islamismen har det internationale samfund nemlig satset på en hest, der er spændt for andre vogne, siger Samina Ahmed under sit besøg i København.

"Vesten støtter Musharraf, som i praksis støtter de islamiske partier, der uden tvivl støtter Talebans kamp i det sydlige Afghanistan. Det er helt afgørende, at man får øjnene op for den sammenhæng. Det kan ikke mindst Danmark have en stor interesse i," siger Ahmed om de omkring 300 danske soldater, der nu konfronteres med Talebans voksende magt i det sydlige Afghanistan.

Åbne grænser

Ifølge Samina Ahmed er Taleban-krigernes frie bevægelighed over grænsen til Pakistan en helt afgørende forudsætning for, at de kan opretholde presset imod NATO-styrkerne.

"Det har været en vedholdende myte siden russernes mislykkede krig i Afghanistan, at den pashtunske bjergkrigers mod gør ham uovervindelig. Men dengang som nu skyldes Talebans effektivitet primært, at krigerne frit opererer ind over grænsen til Pakistan," siger Ahmed og beskriver internationale soldaters jagt på en gruppe talebanerne til grænsen, hvor de måtte se dem smutte ind i Pakistan.

Den aktivitet i det bjerg-rige bælte imellem de to lande må stoppes. Og det stykke arbejde forsømmer Musharraf for at blive ved magten. Musharrafs militærregime og de islamiske partiet har en effektiv strategi til at holde hinanden i live, fortæller Samina Ahmed:

"De islamiske partier går ud og raser mod Musharrafs USA-venlige politik og vinder derved opbakning. Når Musharraf mødes af international kritik for ikke at slå hårdt nok ned på terror eller sikre landets grænser, undskylder han sig til gengæld med, at de islamiske partier vil vælte ham, hvis han farer for hårdt frem."

Forholdet mellem den moderate Musharraf og rabiate islamiske partier, der som oftest i vestlige medier fremstilles som fjendtligt, er altså ifølge Samina Ahmed mere en symbiose mellem to politisk pressede aktører, der dækker hinandens ryg på bekostning af de demokratiske og moderate kræfter.

Folkelig opbakning

"Vestens begrundelse for at støtte et militærstyre er angsten for, hvad der kan følge efter Musharraf. Ofte er konklusionen, at pendulet alene svinger mellem islamister og kaos. Men en af Pakistans allerstørste ressourcer er stærke partier med en lang tradition for en solid folkelig opbakning. Det er derfor bestemt muligt, at demokrati kan følge efter Musharraf," siger Ahmed.

Hun mener, at det er en stor tragedie, at Vesten ikke støtter moderate og sekulære partier, men ukritisk har købt Musharrafs påstand, at han frelste landet fra kaos og islamisering, da han i 1999 efter et ublodigt kup skrev sig selv ind i rækken af pakistanske militærdiktatorer.

"Musharraf tog magten, fordi de ville afsætte ham som militær leder. Alt andet er propaganda," konstaterer hun og understreger, at det er mere reglen end undtagelsen, at internationale alliancer har været en kæp i hjulet for demokratisering i Pakistan.

"Internationalt har man støttet stort set alle de militærregimer, der er kommet og gået, mens kritikken er haglet ned over de demokratiske regeringer. Man har set igennem fingre med militærregimer, men når det er lykkedes for folkevagte regeringer at genvinde magten, har kravet været, at man rettede op på alle skader med det samme," siger Samina Ahmed.

Støt partierne

Hun erkender, at arbejdet for demokratiske og ikke-religiøse partier er op ad bakke i dagens Pakistan, men tror på, at de kan komme tilbage på scenen, hvis det internationale samfund vil sikre, at spilleregler overholdes, når landet efter planen går til valg næste år.

"Pakistanerne er ikke politiske analfabeter. De forstår de demokratiske spilleregler. Da Musharraf forsøgte at legitimere sin magt ved et præsidentvalg i 2002, mødte kun tre procent frem for at stemme. Vælgerne gennemskuede, at der ikke var tale om en reelt valg," konstaterer Samina Ahmed.

Hun opfordrer det internationale samfund til nøje at overveje vejen frem.

"Hvis man accepterer et militærstyre i et strategisk placeret land med 160 mio. indbyggere, får man problemer. Og de holder sig ikke inden for Pakistans grænser," konkluderer Samina Ahmed.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her