Læsetid 2 min.

Stor uenighed om starthjælpens effekt på de fattigste

Flere flygtninge og indvandrere er kommet i job efter indførslen af starthjælp i 2002, viser undersøgelse. Men samtidig lever mange familier af kun én indkomst. Men hvilken en af effekterne, der er værd at fremhæve, er der stor uenighed om blandt tilhængereog modstandere af starthjælpen
19. april 2007

Rockwool Fonden har lavet en undersøgelse blandt flygtninge og indvandrere, der viser, at flere kommer i arbejde, 86 procent stadig er uden for arbejdsmarkedet, og en voksende del lever af ukendte indkomster.

Undersøgelsen er foretaget med 11.347 flygtninge og indvandrere delt op i to grupper.

Den ene kom til landet før juli 2002 og har ret til kontanthjælp, mens den anden kom efter og må nøjes med starthjælp i tilfælde af arbejdsløshed. Starthjælpen er på 5.638 kroner for en enlig ikke-forsørger, der er fyldt 25 år.

Ni procent af dem, der kan få kontanthjælp, var i arbejde, mens det gjaldt for 14 procent af dem, der kun kan få starthjælp, viser undersøgelsen.

Beskæftigelsesminister Claus Hjort Frederiksen (V) kalder regeringens politik for en succes.

"Det er utroligt glædeligt, fordi baggrunden for, at vi indførte starthjælp, var, at vi kunne se, at det ikke kunne betale sig at arbejde, og derfor tog vi fat i det," siger Claus Hjort Frederiksen.

Men i oppositionen giver de ikke meget for den synsvinkel på starthjælpen. Regeringen fokuserer på de 14 procent, der har fået arbejde, men ikke på 86 pct., der stadig lever på en sten. Så fordi et fåtal vælger arbejdet fremfor de få penge, så betyder det ikke, at starthjælpen er en succes, mener integrationsordfører Morten Østergaard fra De Radikale.

Tværtimod fastholder den en stor gruppe af flygtninge og indvandrere i fattigdom og væk fra arbejdsmarkedet.

"Når vi lægger de to ting sammen, er resultatet klart. Selv om starthjælpen måtte motivere nogle få, så er de negative konsekvenser så store, at der kun er en ansvarlig ting at gøre: Afskaffe den hurtigst muligt," siger Morten Østergaard.

Morten Østergaard får opbakning fra den resterende opposition foruden Dansk Folkeparti.

Desuden hæfter Enhedslistens Jørgen Arbo-Bæhr sig ved, at gruppen med ukendt indkomst er steget voldsom i forhold til før sommeren 2002.

Det fænomen kan skyldes sort arbejde, men først og fremmest handler det om, at flere par må nøjes med én indkomst, siger forskningschef Torben Tranæs fra Rockwool Fondens Forskningsenhed. Systemet er nemlig sådan, at man bliver trukket i start- eller kontanthjælp, hvis ens ægtefælle tjener "for meget".

"De socialrådgivere, vi snakker med, siger, at den altovervejende årsag er, at ægtefællen tjener for meget. Men grænsen er også blevet sat meget kraftigt ned, efter at man har indført starthjælp. Selv hvis ens ægtefælle får kontanthjælp, bliver man trukket i starthjælp," siger Torben Tranæs.

Bliv opdateret med nyt om disse emner

Træt af forstyrrende annoncer?

Få Information.dk uden annoncer for 20. kr. pr. måned

Køb

Er du abonnent? Så slipper du allerede for annoncer. Log ind her

Forsiden lige nu

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu