Læsetid: 3 min.

En storartet vision

20. august 1997

TJENER POSTVÆSENET for mange penge på dansk kortfilm? Spørgsmålet lyder tosset, men er slet ikke uden forbindelse med virkeligheden. Det skal vi vende tilbage til.
De danske kort- og dokumentarfilm er nemlig på dagsordenen for tiden - på flere måder. Ikke blot er dens nestor, instruktøren Jørgen Roos, der mere end nogen personificerer dansk kortfilms glorværdige historie, lige fyldt 75 - det hører til i personaliaafdelingen - men en stor kortfilmfestival har netop fundet sted i Odense med vældig publikumsinteresse, ligesom Århus planlægger en lignende festival sidst i september, hvor en Roos-pris vil blive uddelt.
Danske kortfilm blomstrer og høster fortsat mange præmier på udenlandske festivaler, som de stort set altid har gjort.
Men kan man få dem at se? Skoler og institutioner tager en hel del af dem hjem til visning. Tv sender de mest udadvendte af dem.
Men den privat filminteresserede har vanskeligere ved at finde frem til klassikerne og de nye værker, der skrives om i aviserne - selvom nogle filmvideoer allerede står på bibliotekernes hylder. Der er dog tale om absolut spredte fægtninger.
Det skal der nu rådes bod på.
VISIONEN ER, at filmene skal ud at stå på bibliotekerne, at ethvert større bibliotek skal have sit eget sæt stående af de væsentligste kortfilm. Det vil være rimeligt ud fra den betragtning, at der skal være nem adgang for befolkningen til at låne af den kulturelle arv og de bedste værker.
Visionen er endvidere, at kortfilmene skal kunne sælges på markedet. At der vil være et marked ses af, at f.eks. en film af Jørgen Vestergaard med titlen Et bondeliv har kunnet sælges i adskillige tusinder eksemplarer ved en behjertet indsats i et samarbejde med en del af boghandelen.
Også en kortfilm om maleren Monets have har kunnet sælge godt bl.a. via Louisiana-museets butik. Der er altså grønt håb forude.
Hertil kommer, at Statens Filmcentral, der tidligere nærmest har været fodslæbende på området, har åbnet fløjdøren for, at alt dette kan ske. Faktisk er SFC interesseret i at slippe af med den distributiuonsafdeling, der lige siden ruder konges tid har sendt dyre filmkopier rundt til skoler o.lign. Det har kostet en masse i kopipenge og pakkeporto, og en uforholdsmæssig stor del af bevillingen er gået til en distribution, som tiden utvivlsomt er løbet fra.
For et år siden påbegyndte SFC et pilotprojekt med film på Nordjyllands Bibliotek og et bibliotek i Århus-forstaden Åbyhøj. Det har været en succes med ca. 5.000 udlån. Af godt 1000 titler, var der efterspørgsel på de 900. Succes'en betyder, at yderligere nogle få biblioteker inddrages i pilot-projektet. Hvilket langtfra er nok.
TIL ALT dette er kun at sige: Det var så sandelig på tide, at noget sker, og bedre sent end aldrig. Misteltenen er imidlertid ophavsfolkenes rettigheder. Kunstnere vil gerne have penge for deres arbejde, så de kan arbejde videre som kunstnere.
Et slagsmål om afgifter er allerede i gang, idet den eksisterende aftale om afgifter til filmfolkene ensidigt er blevet opsagt med virkning fra 1. januar 1998. Vi er her inde i det problemfyldte område, der også kendes fra bogområdet, for er der tale om kompensation, som filmfolkene hævder, eller er der tale om kulturstøtte, som den anden side af bordet hævder?
Hvis det sidstnævnte er tilfældet, vil der kunne lovgives hen over hovedet på filmfolkene. Er det et spørgsmål om ophavsret, skal der forhandles.
Når man betænker den megen konflikt gennem årene omkring forfatteres bibliotekspenge, kan man frygte, at der er langt igen, før en løsning kan findes. Hvilket ville være synd og skam, nu hvor alle parter er åbne for en løsning.
KORTFILM passer perfekt til bibliotekernes koncept. Filmene er akkurat lige så folkeoplysende og kunstnerisk værdifulde som den danske bogskat. Videokasetterne passer perfekt til boghylderne og behøver ikke mange reolmeter. Bibliokarerne behøver ikke nogen omskoling for at ekspedere dem.
I modsætning til det meget omkostningskrævende computergrej, som man vil modernisere bibliotekerne med på bøgernes bekostning, vil det være fhv. enkelt for bibliotekerne at have en kortfilmsamling til udlån.
Det vil være rimeligt med nye forhandlinger, førend juristerne eventuelt afgør sagen, og ellers vil det være rimeligt, om kulturministeren gør en indsats for at finde det relativt beskedne beløb, der skal til for at finde en udgang på sagen, der også kan tilfredsstille filmfolket.
Film skal kunne lånes på biblioteket, som Ole 'Bogart' Michelsen med en lettere omskrivning formodentlig ville have sagt. Bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her