Læsetid: 3 min.

Det store ædegilde

En indonesisk tropeø er blevet playground for alverdens rige
23. januar 2006

BINTAN - januar. På den anden side af Singapore Strædet og Det sydkinesiske Hav begynder Indonesien i form af en uoverskuelig række småøer øst for Sumatra. En af de største hedder Bintan. Den er kun lidt mindre end Fyn, men et par gange større end hele staten Singapore. Her har den singaporeanske og indonesiske regering i fællesskab opført ni moderne feriecentre, som lokker turister fra hele verden til - ikke mindst fra Singapore, Japan og Korea.

Vi havde - ved et tilfælde - booket os ind på et de prominente, Bintan Lagoon Resort. Efter at man i bussen har passeret det første security check, tager det godt fem minutter at køre op til hovedindgangen. Forklaringen er, at man skal passere to 18-hullers golfbaner, designet af bl.a. en kapacitet som Jack Nicklaus. Allerede her fik vi illustreret forskellen på herskab og tjenestefolk. Der var nemlig masser af tjenende ånder i hælene på golfspillerne, travlt beskæftiget med at servicere dem - og holde eventuelt vildfarne aber væk fra de velplejede plæner.

Mulighederne er mange. Man kan surfe eller dyrke andre former for vandsport. Man kan for en beskeden sum hyre en taxi og køre øen rundt. Man kan tage en tur i mangroven og se aberne gymnasticere i lianer eller gyse over synet af slanger. Men hvis nu monsunregnen vælter ned, og stormen rusker i palmerne, så "kokospalmen slipper frugt, som slår en mand ihjel" (som Mogens Wieth i sin tid sang), hvad gør man så?

Man gør som de andre. Bliver hjemme på resorten og spiser. Der er dækket op med den mildest talt generøse morgenbuffet fra kl. 6.30 til 10.30. Lunchen er et overdådigt indonesisk tag-selv-bord, suppleret med små stegeøer, hvor man kan gå rundt og give kokkene besked om, hvad der skal på panderne - den varer fra 11.30 til 14.00. Så er der hele fire timer til den overvældende dinner, hvor hver aften har sit tema, hvad enten det nu er det franske køkken eller den højere indonesiske gastronomi. Og bliver eftermiddagen for lang, kan man overvære 'le chef' give demonstrationer i tilberedning af sushi og andre kulinariske udskejelser. Naturligvis med tilhørende smagsprøver.

Tjenende ånder

I alle tilfælde er de tjenende ånder på stikkerne. Alle med et smil på læben, når de diskret fjerner ens tallerken og gør opmærksom på alternativerne: "Maybe you would like to try...?" Og alle er unge og slanke, effektive og hurtige. I kontrast til mange af gæsterne, der for hver regnvejrsdag kommer til at tage sig mere og mere vraltende ud.

Opholdet bliver således et sindbillede på, hvordan denne verden - også - er indrettet. Nogle nyder, flere yder. Maden kan man ikke tage med sig, men som minde om stedet er det måske en idé med en af de smukke indonesiske batikskjorter, som opvarterne er iført. Der er masser af butikker, men overalt får man det samme svar: "Sorry, no have!" Det er et spørgsmål om sikkerhed. Indoneserne er blevet meget påpasselige siden terroraktionen på Bali. Den spraglede batikskjorte er en uniform. Den er ikke til salg.

En dag var der noget, der lignede opholdsvejr. Og det lykkedes os at stikke af fra det store ædegilde. Efter en længere køretur tværs over Bintan tog vi en speedbåd til naboøen Pancares, hvor man kunne svømme med delfiner. I al korthed: oplevelsen fra uforglemmelig. Og på vejen fik vi oven i købet set indonesiske småbyer med skolebørn og knallertkørere og andre mennesker, der ikke var i uniform.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu