Læsetid: 4 min.

Det store ædegilde

13. november 1999

I Marco Ferreris legendariske film fra 1973, Det store ædegilde, beslutter fire mænd sig for at æde sig ihjel. De spiser og spiser. Først delikat, siden dovent og til sidst vulgært og ulækkert. Store kyllingelår, indbagt gåselever og stegte pattegrise. De mest enestående delikatesser af de bedste råvarer. De fire mænd har alt. Penge, magt og prestige, men de er kun interesseret i mad. Maden er som en drift, der har erstattet alt i de fire mænds liv. Kærlighed, familie og det sociale engagement.
Da filmen kom, blev den tolket som en besk kritik af den vestlige verdens overflod. Det var ovenpå vækstboomet i 60'erne, da middelklassen var kommet til penge, og drifterne havde fået frit spil efter afmonteringen af det religiøse verdensbillede. Det vestlige menneske havde fået alt, og det havde skabt en tomhed, som i Ferreris fortolkning kun kunne erstattes af maden. Alt andet var ligegyldigt.
I dagens avis sætter Information fokus på maden
under samme titel. Som i 60'erne har det økonomiske opsving her i 90'erne ført til en overflod, der afspejler sig i en stigende interesse for mad. Både indtagelse af mad og mad som en finkulturel hobby.
Den nyvundne velstand kanaliseres over i maden, som er blevet danskerens måde at udtrykke identitet på. Det er blevet smart både at spise godt og lave god mad. Gennem maden kan man markere, at man er et kultiveret og forbrugerbevidst menneske. Og man kan vise, at man har økonomisk overskud til at købe den gode mad.
Den stigende interesse for mad ses f.eks. i den stjernestatus, som kokke har opnået i medierne samt i udbuddet af kogebøger på markedet dette efterår. I Den Danske Boghandlerforenings og Den danske Forlægger Forenings efterårskatalog omtales der 63 nyudgivne kogebøger. Det er alt lige fra kogebøger om desserter og mad i middelalderen til de mere marginale udgivelser, hvor madlavning blandes med kunst.

Interessen for mad vidner også om en større opmærksomhed omkring det sociale. At spise er med den tyske sociolog George Simmels ord en måde at blive fælles på. Selv mennesker, der ikke umiddelbart har noget til fælles, kan finde hinanden omkring et måltid. Simmel skrev sine ord i 1910. Det var før den moderne familie med udearbejdende forældre og børn i institution. I dag er det familiens medlemmer, der skal finde hinanden omkring måltidet lørdag aften. Måltidet er blevet den begivenhed, der samler et ellers opsplittet og fragmenteret familieliv. Måltidet er med de to forskere Trine Iversens og Lotte Holms ord i Lørdagskronikken blevet familieskabende.
Den stigende interesse for mad er blevet ledsaget af et krav fra forbrugerne om bedre fødevarer. Mediernes afsløringer af forgiftede og til tider direkte sundhedsfarlige fødevarer har gjort forbrugerne skeptiske. De vil ikke længere købe den industrialiserede mad, men foretrækker ofte økologiske varer og særlige kvalitetsprodukter. Og det har fået de kvalitetsmæssige gode fødevarer til at vinde markedsandele.
Som Information i dag skriver på forsiden, stormer de økologiske fødevarer frem på det europæiske marked. De økologiske fødevarer er den niche-produktion, der op gennem 90'erne har oplevet den hurtigste vækst. Samtidig er antallet af økologiske jordbrug i Europa steget markant. Opmærksomheden omkring fødevarernes kvalitet har altså været med til at forandre dele af fødevareproduktion til det bedre. Forbrugerne kræver kort sagt bedre varer.

Men ved siden af den positive betydning, som interessen for mad har haft, eksisterer der også en anden tendens, og det er den såkaldte 'fedme-krise'. I følge det amerikanske nyhedsmagasin, Time, har det, som før primært var et amerikansk fænomen, nu også ramt Europa, nemlig overvægt. Antallet af overvægtige er stigende, også i Danmark. Det viser en rapport udgivet af Sundhedsstyrelsen i september.
'Fedme-krisen' er først og fremmest en konsekvens af for lidt fysisk aktivitet. Men det er også en følge af dårlig kost. Europæerne er ved at overtage den amerikanske madkultur med fast-food og portioner i 'amerikansk størrelse'. Det handler ikke om selve maden, men om at hælde ind hurtigt og helst i store mængder. Og det hænger sammen med levevisen. At maden helst ikke må tage tid.

I det store ædegilde, som Europa nu er i gang med, eksisterer der således to tendenser. Den øgede interesse for maden både som en social og kulturel oplevelse, man primært dyrker i weekenden. Og hverdagens lette løsninger, som går hånd i hånd med en forringelse af kosten og overvægt.
På trods af, at samfundet er blevet rigere, er hverdagens madkultur paradoksalt nok blevet fattigere. I disse to modsatrettede tendenser anses samtidig konturerne af et tvedelt samfund. De, som forstår og har råd til at spise godt, og dem, som hverken kender til eller kan købe den gode mad.CB

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu