Ejer eller lejer - kun en politisk tåbe frygter ikke reaktionerne på at røre ved boligmarkedet. At ændre på vilkårene for det tag, folk har over hovedet, kan koste magten, og derfor har regeringen i den seneste tid gjort sig store anstrengelser for at tilbagevise protesterne over, at finanslovsaftalen indebærer indhug i Landsbyggefondens midler til fordel for mere nybyggeri.
'Århundredes tyveri', lød det forventelige ramaskrig fra lejernes organisationer, da boligaftalen - som Socialdemokraterne og venstrefløjen står udenfor - var en realitet.
I øjeblikket godter socialdemokratiske folketingsmedlemmer sig. Især dem, som er opstillet i kredse med store almennyttige byggerier. Her er det en god sag at fortælle, at DF og de radikale sammen med regeringen 'stjæler lejernes egne penge', som retorikken lyder.
Samtidig fortsætter Venstre sin kampagne, der går ud på at advare vælgerne om, at en ny socialdemokratisk regering vil gøre livet surt for folk i ejerboliger.
Dermed fastholder begge parter de skræmmebilleder, der gør, at det er vanskeligt at gøre noget gennemgribende ved hele boligmarkedet.
At Venstre, De konservative og Dansk Folkeparti er fuldt bevidst om, hvor farligt det er at få ry som nogen, der ikke vil lejerne det godt, illustreres af finanslovs-forløbet. Allerede ved fremlæggelsen af regeringens forslag i august havde finansminister Thor Pedersen (V) fundet et gammelt citat frem fra tidligere statsminister Jens Otto Krag (S), der dokumenterede, at Landsbyggefonden var en socialdemokratisk opfindelse, og at meningen var, fonden skulle medvirke til, at den almennyttige boligsektor blev selvfinansierende.
I slutspurten under de aktuelle forhandlinger har regeringen og Dansk Folkeparti ligeledes gravet dybt og fundet nyere citater, forslag og aftaler, der viser, at Socialdemokraterne selv har haft fingrene nede i Landsbyggefonden for at finansiere nybyggeri.
I dag er status, at den krig om lejernes og ejernes gunst, som for alvor blev sat i gang i midten af 1990'erne, fortsat sætter sig spor. Selv om begge parter gennem de seneste år har forsøgt at neutralisere fjendens angreb.
Foto af Ellemanns hus
Både ejere og lejere blev flittigt brugt i valgkampen i 1998. Dengang var det fortsat Venstres politik at gå ind for en afskaffelse af den gamle lejeværdi af egen bolig samt en liberalisering af boligmarkedet. De politiske modstandere brugte et foto af daværende Venstre-formand Uffe Ellemann-Jensens dyre Hellerup-hus til at advare vælgerne om, at der var forringelser på vej for lejerne, mens Ellemann og andre i ejerboliger skulle forgyldes. Kampagnen var formentlig medvirkende til, at Socialdemokraterne med nød og næppe bevarede magten.
Umiddelbart før 1998-valget havde den radikale økonomiminister, Marianne Jelved, i øvrigt forsikret, at der ikke var brug for et drastisk økonomisk indgreb. Men efter valget gennemførte Nyrup-regeringen straks den såkaldte Pinsepakke, der betød en kraftig reduktion i fradragsretten for renteudgifter. En reduktion, som gjorde det meget dyrere at sidde i egen bolig.
Vilkårene for folk i ejerboliger var også i fokus ved de seneste folketingsvalgkampe. Især Venstre har kørt på, at boligejerne aldrig vil kunne sove trygt om natten, hvis der sidder en socialdemokrat i Statsministeriet.
Omvendt har Socialdemokraterne forsøgt at så tvivl om, hvorvidt man kan regne med Venstres forsikringer om, at der ikke skal ske en liberalisering af lejeboligmarkedet, så lejerne risikerer tårnhøje huslejestigninger.
Ønsket om en fri huslejedannelse fremgår endnu af Venstres principprogram - indtil det glider helt ud på partiets landsmøde i midten af november. At det overhovedet har stået i principprogrammet, skal man ikke lægge noget i. Sådan lød i hvert fald budskabet fra statsminister Anders Fogh Rasmussen (V), da han blev interviewet i Danmarks Radio ved folketingsvalget 2001:
"Altså, vi har skrevet det der i principprogrammet, men sådan som boligmarkedet fungerer i øjeblikket, er der en frygtelig skævhed. Da vil det at frigive huslejedannelsen føre til fuldstændig uacceptable huslejestigninger, som ingen kan tage ansvar for, hverken økonomisk eller socialt, og derfor kan vi lige så godt slå fast med syvtommersøm: En borgerlig regering giver ikke huslejerne fri."
Ved valget i 2005 fik Socialdemokraterne alligevel muligheden for at stikke til Venstre, da det kom frem i en kandidatdatabase på TV2's politiske internetsite, at rigtig mange Venstre-kandidater hyldede tanken om fri huslejedannelse. Knap 70 procent af 96 adspurgte Venstre-kandidater sagde ja til at afskaffe den lovbestemte huslejeregulering. Blandt tilhængerne var både socialminister Eva Kjer Hansen, skatteminister Kristian Jensen og forsvarsminister Søren Gade.
Atter måtte Anders Fogh Rasmussen gentage sin garanti til lejerne - mens Socialdemokraterne gned sig i hænderne. Daværende gruppeformand, Pia Gjellerup, kaldte det således "befriende ærligt", at Venstre-kandidaterne stod ved, hvad der er partiets politik.
Fra socialdemokratisk hold har man også forsøgt sig med garantier. I næste valgperiode lover Socialdemokraterne, at boligejerne ikke får sat skatten op. Og skulle det ske i forbindelse med en reform, skal der være mindst et borgerligt parti med, og ændringer kan først træde i kraft på den anden side af et nyt valg.
Venstre fortsætter kampen
Men disse forsikringer vil ikke afholde Venstre fra at gentage sin kampagne ved næste folketingsvalg, fastslår politisk ordfører Troels Lund Poulsen (V):
"Det er naivt at forestille sig, at det her ikke kommer til politisk debat. Uanset hvad Socialdemokraterne garanterer, kommer de til at basere en regering på Det Radikale Venstre og SF, der helt åbent taler for højere boligskatter. Det vil vi sige."
Socialdemokraterne bidrager også selv til, at boligejerne ikke kan føle sig fredede. Både tidligere finansminister Mogens Lykketoft, tidligere partisekretær og nu folketingskandidat Jens Christiansen samt en række lokale nordjyske medlemmer har talt for, at man ikke kommer uden om at beskatte egen bolig hårdere på et tidspunkt.
Velfærdskommissionen foreslog i sin rapport for et år siden, at politikere gennemførte en omfattende reform, så uhensigtsmæssig statsstøtte blev aftrappet til både ejer- og lejeboliger. Men et bredt flertal i Folketinget afviste helt at diskutere forslagene på boligområdet.
Helle Ib er tilknyttet Dagbladenes Bureau