Læsetid: 3 min.

Det store dumme Rusland, der helst vil gøre andre endnu dummere

Russisk støtte til Hvideruslands fupvalg varsler ilde
24. marts 2006

Det ser flot ud: Hele 46 stater har nu kunnet optages som medlemmer af Europarådet. De er godkendt som demokratier. Tænk 65 år tilbage. Da var der fem demokratier i Europa: Sverige, Island, Storbritannien, Schweiz og Irland. Ja, Danmark havde ganske vist et valgt Folketing i 1941, men frit var det ikke.

For 40 år siden var der ikke demokrati i lande som Grækenland, Spanien og Portugal. Og indtil for 17 år siden var 19 af Europas lande under kommunistisk diktatur.

Nu altså 46 europæiske demokratier! En bemærkelsesværdig rekord. Kun ét land er ikke fundet værdigt til optagelse i Europarådet: Hviderusland.

At Hviderusland ikke hører hjemme blandt demokratierne, blev bekræftet ved landets præsidentvalg sidste weekend. Det valg var bundråddent. Oppositionen blev kuet, kidnappet, myrdet og tævet. Diktator Alexandr Lukasjenko erklærede sig hoverende genvalgt med 83 procent af de afgivne stemmer. Uafhængig udspørgning af folk, der havde stemt, tyder på, at han ikke stod til mere end 47 procent.

Europarådet og USA kaldte valget "en farce", og EU bebudede sanktioner. Hvor længe kan det korrupte diktatur holde sig stående? Ganske længe formentlig. Det korrupte diktatur har nemlig en ven. Sig navnet: Putins Rusland. Det russiske udenrigsministerium erklærede officielt: "Hviderusserne udtrykte helt klart deres vilje, og dette bør behandles med respekt."

Med tilføjelsen: "Valget blev gennemført i overensstemmelse med alment accepterede normer, og der er ingen grund til at tvivle på resultatets legitimitet."

Og Vladimir Putin lykønskede personligt med ordene: "Valgresultatet vidner om det faktum, at vælgerne stoler på din kurs."

Pinligt. Og foruroligende. For Putins opslutning bag Lukasjenko er et vidnesbyrd om, hvor Rusland selv er på vej hen. De, der "stoler på Lukasjenkos kurs", er Putin og kredsen omkring ham. De er nemlig selv ved at slå ind på samme kurs.

Da Boris Jeltsin i 1991 opløste Sovjetunionen, forudså den danske kender af området, Vibeke Sperling:

"Af alle mulige veje, Rusland nu kan følge, er demokrati den mindst sandsynlige." Rusland har siden belønnet Vibeke Sperling for hendes fremsynethed ved at nægte hende visum som journalistisk korrespondent.

Først tog Ruslands fremtidsmuligheder sig ellers rimeligt lovende ud. Trods sine personlige svagheder og sin fortid som sovjetsystemets mand fremstod Jeltsin som ægte demokratisk sindet. Hans styre sikrede pressefrihed og en fri forfatning.

Men de russiske vælgere var bundet af fortiden. De gav kommunister og nationalister så store stemmeblokke i Dumaen, at Jeltsin aldrig fik et flertal at bygge sine reformer på. Hans impulsive zig zag-kurs skabte en forvirring, der førte til social deroute og økonomisk gangstervælde. Begrebet 'demokrati' kom i miskredit, mens krigen i Tjetjenien fremmede russisk militær selvtægt. Kredsen omkring Jeltsin spillede magten videre til Putin, der tilbød sig som den, der bedst kunne værne 'den nye privilegerede klasse'.

Siden har den russiske stat generobret medierne og landets økonomiske liv. For hver måned hopper den diktaturet et hanefjed nærmere.

I Sovjet-tiden var den fremherskende tankegang, at alt, hvad der var skidt for Vesten, var godt for Sovjet. Og kunne Sovjet bidrage til at gøre det værre, ja, så meget desto bedre. Sørgeligste eksempel: Sovjets rolle under Hitlers march mod magten.

Traditionen for at støtte den dummeste og mest brutale styreform i andre lande går længere tilbage i Ruslands historie. Det var zar-Rusland, der i 1800-tallet hjalp Europas miskrediterede regenter med at undertrykke folkelige rørelser.

Mellem Rusland og Hviderusland spøger forslaget om et egentligt statsforbund. Det ville give Putin noget nyt at være leder for, når hans præsidentembede udløber. Det begynder at stå tydeligere, hvilket af landenes styreform der i givet fald bliver den fælles stats.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her