Læsetid: 3 min.

Den store flugt

Fristelsen og faren ved at starte på en frisk. Repremiere på ærkemodernist og princippessimist Michelangelo Antonionis til tider træge, men også tankevækkende 'Profession Reporter'
7. april 2006

Den italienske instruktør Antonioni kredser i sine værker om en fjendtlig moderne verdens indvirkning på den menneskelige psyke. Skønt dåbsattesten siger 1912, gav han den desuden som kryptisk kronikør af ungdomsoprøret. Først i Blow-up - var det mord? (1966), hvor David Hemmings gav en superb præstation som supercool - eller er det apatisk? - fotograf i et så småt swingende London og siden i den syrede rodebutik af en film Zabriskie Point, som udspiller sig i og omkring Los Angeles.

Kørt fast

I 1985 fik Antonioni en invaliderende hjerneblødning, men det holdt ham ikke væk fra filmgerningen. I 1995 hjalp Wim Wenders - som deler instruktørens præference for rastløse og vandrelystne protagonister - den kørestolsbundne kæmpe med iscenesættelsen af Beyond the Clouds, og Antonioni instruerede igen så sent som i 2004.

Profession Reporter er fra 1975 og omhandler den udbrændte reporter David Locke (Jack Nicholson i en bemærkelsesværdigt nedtonet præstation), som ankommer til et nordafrikansk land for at dække et væbnet oprør mod den lokale diktator. Da beboeren i naboværelset, en britisk forretningsmand ved navn David Robertson, pludselig dør, tilegner Locke sig hans identitet. Det skal dog vise sig en dubiøs byttehandel, da Robertsons forretninger var af den lyssky slags. Ikke desto mindre må Locke nu føre dem videre, hvilket fører ham ud på en længere rejse og i armene på en ung, smuk og navnløs kvinde (Maria Schneider).

E'et i hovedpersonens efternavn er stumt og udtales altså ganske som det engelske ord for 'lås', og Locke klager da også over, at han føler sig fanget i sin profession som reporter. En anden, mere jordnær forklaring på hans længsel efter et nyt (arbejds)liv kunne være hans charmeforladte hustru (spillet med stram uforsonlighed af Jenny Runacre). Hendes opfattelse af Locke som en tandløs journalist sætter dog hans svigtende livsmod i nyt og interessant perspektiv.

Omvendt tilfører Schneider - fuldt så sensuel at skue som i Sidste tango i Paris to år tidligere - Antonionis temmelig golde univers et velkomment element af sanse- og kødelighed, skønt formålet med hendes figur er langt sværere at pinpointe.

Længsel efter glemsel

Antonioni virker mindst lige så tilpas med døde objekter som med menneskelige aktører foran kameraet (han har frækhed nok til at spise monstrøst karismatiske Stephen Berkoff af med blot en enkelt scene), og bruger - som i Den røde ørken (1964) - effektivt bygningsværker til at understøtte filmens stemning af ulmende fatalisme. En stemning, som Antonioni især i filmens midterdel nu og da fortaber sig i på bekostning af narrativ fremdrift.

Instruktørens afgrundsdybe skepsis overfor det moderne liv kommer dog ikke altid lige subtilt til udtryk. Hvis ikke Nicholsons monolog om en blind mand, som efter 40 år med ét bliver seende og - da den første eufori har lagt sig - deprimeres over, hvor grim verden er, allerede i 1975 lød som en parodi på hip weltschmerz, gør den det i hvert fald nu.

Den har dog formentlig en vis tilknytning til et af filmens væsentligste modsætningsforhold, nemlig forskellen mellem - som Lockes båndoptager og altså måske også han selv - nøgternt at registrere verden og suset af den frihed, som findes på improvisationens (vild)veje - i såvel reel som overført betydning.

Fangenskab og frihed står ansigt til ansigt i den med rette berømte og både poetiske og teknisk virtuose slutsekvens, som gør turen værd at tage og den lejlighedsvise tomgang og selvbeskuende tristesse lettere at tilgive.

Profession Reporter. Instruktion: Michelangelo Antonioni. Manuskript: Mark Peploe, Peter Wollen og Michelangelo Antonioni. Italiensk (Gloria i København og Øst for Paradis i Århus)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her