Maria Grønlykke er de små eksistensers forfatter. I de roste samlinger af hjemstavnsfortællinger fra 2003 og 2004 har forfatteren givet stemme til et broget persongalleri fra den hjemlige provinsverden på Fyn. En mangefarvet og på samme tid munter og sorrig stemme. Grønlykke er selv vokset op på Fyn, og det vejer tungt i hendes forfatterskab.
I roman-debuten I morgen skinner solen, som udkommer i dag, er hovedpersonen Johanne en af provinsverdenens skyggetanter. Moderen regnede ikke med, at Johanne ville blive gift, det ville være så passende, hvis hun kunne tulle rundt derhjemme, arbejde lidt, gætte kryds-og-tværser og give en hånd med at passe faderen, når det blev nødvendigt. Men hun bliver gift med sælgertypen Finn Ove, der synger så gudsbenådet i kirken, at Johanne nær smelter. Det holder han nu hurtigt op med, for Finn Ove har forretningsplaner og store brød i ovnen.
På forunderlig vis skildrer Grønlykke dette umage par: Den tapetfarvede Johanne med de store følelser og de små reaktioner og Finn Ove med enorme armbevægelser og et minimum af selverkendelse.
Grønlykke skriver om livet og drømmene, hun punkterer luftkastellerne og peger på, at lykken kan ligge lige for, hvis man tager fat om det vigtige i livet. Men hovedpersonerne lever i hver deres drømmeverden. Johanne drømmer om stabilitet og forudsigelighed, måske et barn eller to, hvis hun er heldig. Finn Ove om den store business-succes, om at bygge noget op, om at lykkes med noget, der giver anseelse i lokalsamfundet. At tjene penge er heller ikke helt værst, men ikke drivkraften, hævder han. Det lykkes ikke for dem. Finn Oves planer kuldsejler den ene gang efter den anden: campingvogne, udestuer mv. Til Johannes store forbitrelse ryger han ind og ud af spjældet, selv om han faktisk ikke er kriminel i klassisk forstand, men bare rigtig uheldig.
Under huden
Med lige dele empati, menneskekundskab og humor når Grønlykke langt under huden på sine personer. De er på mange måder ulykkelige mennesker, der er ofre for sig selv, for hinanden og for omstændighederne. Samfundskritikken er kommet længere op til overfladen end i Grønlykkes tidligere noveller. Lokalsamfund, der stiltiende ser til, mens menneskeskæbner går rabundus. Smarte advokater, som udnytter den lille mand til at gøre alt det beskidte arbejde i deres selskabstømmer-skuffevirksomheder, og som er kvikke nok til at skride til udlandet, mens tid er.
Grønlykkes talent viser sig også klart i beskrivelsen af det finurlige og sørgelige spil mellem de to ægtefæller. Han har - som den gode sælger han er - solgt et billede af sig selv til konen, som der ikke er dækning for. Børn og fortidens triste historier dukker frem, drypvis og når det er for sent. Alligevel er hun er naiv nok til at tro på ham, igen og igen. Han kunne jo forbedre sig. En vigtig nøgle til forståelsen af Grønlykkes lille fine roman finder man i titlen. For Grønlykkes Johanne handler livet om at håbe på godt vejr i morgen. Om at noget fra oven snart skal skære gennem den dyne af gråvejr, som ligger over hendes liv. Johanne venter. Hun passer pligterne, fodrer kattene og nipper visne blade af stuebirken, mens hendes liv passerer revy. Der kommer ikke noget fra oven. Hun kommer aldrig rigtig i gang med noget som helst. Hun får ikke fat om livet, grebet det. Grønlykke, derimod, har et ualmindeligt godt greb om disse sørgelige, virkelige og alligevel helt igennem elskelige skæbner. En menneskekender.
Maria Grønlykke: I morgen skinner solen. Roman. Gyldendal. 224 sider, 199 kr. ISBN 87-02-04456-0. Udkommer i dag
