Læsetid: 3 min.

Hvor blev de store gamle af?

Hvorfor uddør samfund, og har vores eget nogen chance? Den amerikanske antropolog Jared Diamond, der to gange tidligere har vundet The Science Book Prize, er favorit igen i år
26. maj 2006

Hvad har alle disse mennesker til fælles: Vikingerne, der grundlagde en koloni i Grønland for mere end 1.000 år siden, polyneserne, der levede på Påskeøen i Stillehavet, og mayaerne i Centralamerika? Det enkle svar er, at de alle gik fra toppen til bunden - fra en periode med succes og rigdom til en med forfald og det ultimative sammenbrud.

Der findes naturligvis komplicerede forklaringer på hvert af disse samfunds storhed og fald. Nogle af dem er overbevisende fremstillet i Collapse, den seneste bog af polyhistorikeren og antropologen Jared Diamond, der er blandt favoritterne til at vinde den prestigefyldte Aventis Prize for Science Books.

Diamond er ikke ubekendt med prisen, han har allerede vundet den to gange, og hans seneste bidrag til slutlisten er allerede bookmakerens favorit til at vinde prisen i næste uge. Det er de færreste af dem, der har læst bogen, der kan undgå at blive imponerede af Diamonds ambitiøse forsøg på at forklare, hvordan visse samfund - fortidige og nutidige - valgte, ved det, de gjorde, eller ved det, de undlod at gøre, at uddø eller overleve.

Der er stadig mange mysterier om faldne civilisationer. Hvorfor fangede og spiste de grønlandske nordboere for eksempel ikke de mange torsk i havet, når de selv tydeligvis var ved at dø af sult?

Hvorfor forsvandt mayaerne pludselig, tilsyneladende opslugt af den fremtrængende jungle? Og hvad lå der bag de enorme stenstatuer, rejst med store miljømæssige omkostninger, på Påskeøen?

Diamond, der er professor i fysiologi ved University of California i Los Angeles, og Pulitzer-prisvindende forfatter, forsøger at sammenstille de fælles temaer, der kunne forklare, hvorfor disse og andre samfund kollapsede. I løbet af processen forsøger han at formulere en strategi for vores eget samfunds fremtidige overlevelse. Mod slutningen af bogen opsummerer han, hvad vi bør gøre, og opstiller en checkliste med de 12 mest alvorlige miljøproblemer, verden står over for i dag. På toppen af listen finder man ødelæggelsen af naturlige voksesteder eller, i bedste fald, omdannelsen af dem til noget, der fundamentalt er menneskeskabt.

"Med det tempo, vi har på i dag, vil verdens tropiske regnskove, bortset fra dem i Amazonas og Congo, være forsvundet i år 2030," siger Diamond.

"Men se på de lande, der er økonomisk afhængige af den tropiske regnskov. Indonesien, verdens tættest befolkede land, Filippinerne, Salomonøerne, Papua New Guinea, Brasilien, Gabon - hvad vil der ske med alle disse lande til den tid, når det væsentligste element i deres økonomi er borte?"

71,5 mia. mennesker

Et andet påtrængende problem er det eksploderende befolkningstal, som mange analytikere ser som roden til de andre problemer. Det er ikke et synspunkt, Diamond deler.

"Folk begår ofte den fejl, at de kigger efter et grundlæggende problem. Vi har et dusin problemer, og vi må løse dem alle sammen."

Han insisterer på, at det ikke så meget er det totale antal mennesker på kloden, der er problemet, det er den påvirkning eller det 'fodaftryk', vi alle sætter på Jordens begrænsede ressourcer.

"Når Kina når op på niveau med industrilandene fordobles den menneskelige påvirkning. Hvis hele den tredje verden gør det, vil påvirkningen have en faktor 11, hvilket i praksis betyder, at vi har 65 gange 11 mia. - det ville svare til en total befolkning på 71,5 mia. mennesker. Jeg er mindre bekymret over en stigning fra 6,5 mia. til 9 mia. hvis intet andet ændrede sig, jeg er meget mere bekymret over en verden, hvor påvirkningen svarer til 71,5 mia. mennesker."

Så mener han selv, at civilisationen ved indledningen til det 21. århundrede har en chance for at overleve?

"Ja, jeg tror der er en chance for at vi er i live, men jeg vil sige med sikkerhed, at vi ikke om 50 år vil have den samme levestandard som vi har nu, hvis vi fortsætter på samme måde. Hvis vi inden for de næste 50 år kan afstikke en bæredygtig rute, kan vi fortsætte på ubestemt tid."

© The Independent & Information

Oversat af Ebbe Rossander

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her