Læsetid: 3 min.

Den store jagt

3. april 1998

"Regeringen har i dag besluttet, at registrering af danske statsborgere ikke længere må finde sted alene på grundlag af lovlig politisk virksomhed."
Regeringserklæring, 30.september 1968

I KNAP 30 år har denne erklæring stået som en umisforståelig garanti til borgerne: Hvis I kun er involveret i lovlig politisk virksomhed, vil ingen hemmelig tjeneste registrere Jer i arkiverne.
I dag står det klart, at denne højtidelige erklæring er blevet omgået i en sådan grad, at den må betragtes som noget nær værdiløs. Bevisførelsen herfor er grotesk nok leveret af ingen ringere end Politiets Efterretningstjeneste (PET).
I den Redegørelse vedrørende dele af PET's virksomhed - som væsenet har lavet om sig selv - beskrives det, hvorledes PET har haft regeringens opbakning til sine gerninger. Til det formål lægges der stor vægt på et nyt regelsæt, som PET i 1983 fik lov til at arbejde efter.
Det er et regelsæt, som er i lodret modstrid med ånden fra regeringserklæringen fra 1968. Der åbnes ladeporte for at registrere medlemmer af lovlige politiske partier. Ligeledes er enhver form for kontakt med et østland gyldig registreringsgrund!

DET ER et regelsæt, der kom til verden efter et regeringsskifte, hvor Ole Espersen (S) i Justitsministeriet blev afløst af den konservative Erik Ninn-Hansen. Man kan næsten linje for linje se, hvorledes den nye Schlüter-regering laver et tag-selv-bord til PET:
"En godkendt registreringsgrund kan f.eks. være kontakt med øst-ambassader i København, rejser til øst-lande eller medlemskab af visse fredsforeninger eller lignende, med mindre forholdet skønnes at være uden efterforskningsmæssig interesse."
Regelsættet taler også om de politiske organisationer, PET især skal orientere sig om. Her kommer hele listen fra SAP (Socialistisk Arbejderparti) og forskellige mindre grupper og partier til venstrefløjens etablerede partier: DKP og VS. For VS står der dog skånsomt "Visse grupper indenfor VS". Hvad forskellen så end har betydet i praksis. Også "visse NATO-grupper" er med på listen. Ligesom den omfatter organisationer som World Peace Council, World Federation of Trade Unions og nationale udløbere - f.eks. Samarbejdskomiteen for Fred og Sikkerhed.

SÅ ER det man må sige: Hvad fanden er meningen? Her beskrives det, hvordan der kan gennemføres registreringer alene på grund af helt lovlige politiske aktiviteter. For slet ikke at tale om en simpel turistrejse mod øst.
Det er efterretningsvirksomhed baseret på et fjendebillede, der betragter gode demokratiske samfundsborgere som omvandrende sikkerhedsrisici. Ikke fordi der er skyggen af bevis for nogen form for ulovlighed. Men alene fordi de har haft de forkerte meninger og holdninger.
Det var lige præcis dét, statsminister Hilmar Baunsgaard (R) i 1968 lovede skulle være fortid. Måske tilskyndet af sin retsbevidste bror, Bernhard. Men næppe af sine daværende regeringspartnere: Venstre og de konservative.
I 1983 da både Socialdemokratiet og de radikale er uden for regeringen, kommer så et blåt stempel til hvad som helst. Det er i sig selv dybt beskæmmende. Men værre er det næsten, at vi i 1998 skal høre den socialdemokratisk justitsminister forsvare PET-rapporten:
"Det er umiddelbart mit indtryk, at redegørelsen ikke giver anledning til at sætte væsentlige spørgsmålstegn ved PET's virksomhed", lød det i Frank Jensens første officielle kommentar.

FYREN VIL (kan?) åbenbart ikke indse, at han står med en politisk skandale i hånden.
For at fuldende det tragikomiske forløb, har regeringen så besluttet, at der ikke er brug for en uvildig undersøgelse. Og den radikale folketingsgruppe er blevet kaldt til orden. Det er næsten nådigt, at Bernhard Baunsgaard ikke skulle opleve også dette knæfald.
Men PET-rapporten er en selvafsløring, der råber på yderligere undersøgelser. Tusindvis af demokratiske samfundsborgere i dette land har krav på at få at vide, hvordan PET har undersøgt deres lovlige politiske eller faglige virksomhed.
Og der er et skrigende behov for derefter at få klarlagt, hvilke retningslinjer PET reelt havde før 1983 - og hvilke de bare overtrådte.
Registreringen af personer, partier og organisationer har gennem årtier haft et omfang, der har været et groft brud på regeringens offentlige erklæring fra 1968. Rækkevidden af dette løftebrud og klarlæggelsen af ansvaret må omgående gøres til genstand for en stor uvildig undersøgelse. Det kan regeringen lige så godt indse - først som sidst.mol

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her