Læsetid: 11 min.

Det store mandefald

Drenge fravælger i stigende grad videregående uddannelse, lyder de bekymrede meldinger igen i år. Mandeforsker forklarer det med, at piger i højere grad er socialiseret til at sidde, lytte og gøre, hvad der bliver sagt, mens kritiker advarer mod at skabe et samfund af en kvindelig overklasse og et mandligt proletariat. På medicinstudiet - en tidligere mandeverden, der nu domineres af kvinder - opleves skiftet ikke som et problem
7. oktober 2006

Måske det er helt tilfældigt. Måske det er, fordi klokken ikke er mere end 8.15, at der kun er ankommet ni medicinstuderende til kurset i arbejdspsykologi. De seks kvinder og tre mænd sidder tilbagelænet i 7'er stolene med hver sin blok foran sig. Det banker på døren. Endnu en mand træder ind, så der nu står seks/fire i kvindernes favør - eksakt lige som kønsfordelingen på medicinstudiet er i det hele taget: 60 procent er kvinder og 40 procent mænd. Det traditionelt set mandsdominerede fag har nemlig siden 70'erne udviklet sig mod kvindelig dominans. Endnu en kvinde træder for sent ind ad døren. Overlæge Peder Georg Skov er netop gået i gang med sin forelæsning i det lyse rum med de grønne søjler, der ligger i Københavns gamle Kommunehospital, som nu er en del af Københavns Universitet.

"Hvad tænker I, når jeg siger psykisk arbejdsmiljø?"

"Mobning, stress," lyder det prompte fra en lyshåret kvinde i sort. De andre sidder stadig tilbagelænede. "Stress handler om manglende balance mellem, hvad man bliver udsat for og evnen til at håndtere det," fortsætter Peder Georg Skov. De fleste af de langhårede noterer flittigt ned, mens de korthårede sidder i en afventende position. Pigen i sort nikker indforstået.

På medicinstudiet generelt ligner kønsfordelingen den, vi ser i undervisningslokalet denne morgen. Mere end 60 procent af de 550 nyoptagede medicinstuderende på Københavns Universitet er kvinder. Men det er ikke noget, man lægger mærke til i hverdagen, mener 24-årige Christian Fagernæs, der læser på tredje semester. Han har netop afleveret eksamensopgave og er på vej mod sin cykel.

"Generelt er der vel en 70/30-fordeling, og på mit hold er der kun syv fyre ud af 24. Det kan man sige, er en sekundær gevinst ved studiet," siger han og griner, men bliver straks alvorlig igen.

"Hvis jeg skal være helt ærlig, så var det overhovedet ikke noget, jeg tænkte over, da jeg skulle vælge studium. Det var udelukkende på grund af min interesse for faget. Kønsfordelingen er fuldstændig lige meget. Jeg overvejede også at læse til kemiingeniør, og der er det jo omvendt, men så tænkte jeg, at jeg gerne vil arbejde med mennesker," siger Christian Fagernæs, der ikke ser, at drengene har problemer med at trænge igennem blandt de mange kvinder. At der er så få mænd på studiet har omvendt den effekt, at drengene holder mere sammen.

"Min læsemakker er for eksempel en fyr. Det skyldes måske, at man allerede fra folkeskolen er blevet parret med andre drenge - især i fysik, fordi drengene ofte tager det praktiske arbejde fra pigerne. Selv om vi er så få fyre her på studiet, synes jeg ikke, at drengene har svært ved at gøre opmærksom på sig selv. Vi er lige så meget på banen, og sommetider råber vi højere op end pigerne. Vi udtrykker os måske lidt mere voldsomt, uanset om det, vi mener, er rigtigt eller forkert, hvor pigerne nok er lidt mere forsigtige," siger Christian Fagernæs.

Piger gør som de skal

Det er ikke kun på Christian Fagernæs' studium, der er markant kvindelig overvægt. Samlet set blev cirka 10.000 flere kvinder end mænd optaget på de videregående uddannelser i år, hvor mændene blot udgjorde 38 procent. Hvorfor mændene springer fra efter folkeskole og gymnasium har mange grunde, men en af dem er, at drengen oplever større utilpassethed end pigerne, der i højere grad er socialiseret til at gøre, hvad de får besked på, mener Kenneth Reinicke, der er lektor og ph.d. ved Center for Ligestillingsforskning på RUC.

"Generelt kan man sige, at pigerne er langt bedre til at sidde på skolebænken end drengene. De er socialiseret til at være mere disciplinerede, mens fyrene er mere kreative og udfarende, og de bruger evnerne på en anden måde. De ved, de også kan lave noget andet end at læse videre, og mange af dem klarer sig udmærket som self-made mænd. Men det er også rigtigt, at mænd er både i toppen og i bunden af arbejdsmarkedet, og det er et stort problem," siger Kenneth Reinicke, der også mener, at overvægten af kvindernes hænger sammen med, at universiteterne, der tidligere var forbeholdt eliten, i dag er masseuniversiteter.

"Tidligere var det jo kun advokatens og lægens søn, der begyndte at studere, og det var dybt rodfæstet i dem, fordi de blev socialiseret til det. Når det gælder kvinder og mænd fra ikke-boglige familier, er det klart lettere at være pige, netop på grund af det, man kalder de så kaldt kvindelige dyder såsom flid og disciplin. Dyder, der bliver honoreret i uddannelsen, og det gør kvinderne til bedre mønsterbrydere. Mændene tør på den anden side også gå efter de gode ideer, og de formår at klare sig, selv om de ikke lige går på universitetet," siger Kenneth Reinicke og påpeger, at vi meget tidligt ser positivt på drengenes kreative, selvstændige og gale ideer, og det gør man ikke så meget hos pigerne. Det skaber så en opfattelse af kvindelige og mandlige egenskaber.

"Den opbakning til drengenes vilde side kan gøre dem kreative, men det kan også føre til, at de ikke magter at tage en universitetsuddannelse. Desuden bruger man en masse klicheer om kvindefag og mandefag, som går igen i erhvervsvejledningen. Vi har lavet en undersøgelse, der viser en klar tendens til, at erhvervsvejlederen vejleder kvinder og mænd i kønsstereotype retninger. Til mændene siger man for eksempel, at der er en god tømrer gemt i dig," mener han.

Pigelig undervisning

Men hvad er så konsekvensen af de mange studerende kvinder på uddannelserne?

Ikke nogen, mener professor Flemming Dela, uddannelsesprodekan ved Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet på Københavns Universitet: "Pensum er kønsuafhængigt, og det faglige indhold ændres jo ikke på grund af, at der nu går flere kvinder her. Det oplever jeg ikke, og det er ikke, hvad jeg hører. Jeg ser jo, hvilke krav, der bliver stillet, og dem er der ikke ændret på. Hvis jeg opdagede sådanne ændringer, vil jeg kæmpe imod," siger Flemming Dela, der ikke har noget bud på, hvorfor uddannelsen nu appellerer til kvinderne. Et bud kunne dog være, at det snit, den studerende skal have, er oppe på 10, og det er der flere kvinder, der har.

Det forklarer debattør og forfatter Bertill Nordahl, der har skrevet adskillige bøger om mænd og kvinder, med, at de pæne pigers opførsel i skolen bliver honoreret med højere karakterer. Drengenes opførsel bliver imidlertid tolket som umoden og barnlig.

"Drengene har en følelse af at blive uretfærdigt behandlet hele vejen gennem skolelivet. De bliver problematiseret og stigmatiseret, hvis de ikke opfører sig, som de kvindelige pædagoger og lærere gerne vil have det. Undervisningen på alle niveauer - fra børnehave, folkeskole over gymnasium til universitet - bliver tilrettelagt på pigelig vis. Der er en kvindelig samtale- og diskussionsform og et kvindeligt kodeks for opførsel. Og selvfølgelig søger pigerne derhen, mens de unge mænd ikke kan komme til, fordi den måde, de udtrykker sig på ikke bliver accepteret. Det er rystende, og det bliver jeg forarget over. Hvorfor vil man ikke diskutere det? Det er, fordi kvinderne sidder på magten, de interesserer sig mest for sig selv, og de veluddannede mænd er ligeglade. Men samfundsmæssigt er det utrolig dumt kun at tilgodese det ene køn," siger han og fortæller om en mandlig gymnasieelev, han mødte engang. Drengen vidste udmærket godt, hvordan han skulle opføre sig for at få de gode karakterer, og det var at opføre sig som en pige.

"Kønnet står hos mange i vejen for at se objektivt på fagligheden. Det kan være, at drengen afleverer noget, der er mere kaotisk og rodet, men som er kreativt, interessant og rykker. Pigen får alligevel en bedre karakter, selv om det måske er dårligere end drengens. Det er en konsekvens af den tiltagende feminisering i samfundet. Den rigtige adfærd er pigens stille, flinke og pleasende opførsel, mens den forkerte er drengens, der kommer for sent. At det nu er kvinderne, der sidder på magten er ikke progressivt. Det er lige så dumt, som hvis mændene gør det, og i øjeblikket er vi i gang med at skabe et samfund, der består af en veluddannet, kvindelig overklasse og et proletariat af mænd, der ikke får en uddannelse," siger Bertill Nordahl, der ikke tror på, at de uuddannede drenge bliver kreative innovatører og laver it-firma i stedet: "Det gør middelklassens børn måske, men hvad med alle andre, hvor går de hen," spørger han.

Drengene råber op

I kantinen på Panum- instituttet, hvor det københavnske medicinstudium er placeret, står 18-årige Anne Louise Damgaard, der læser medicin på andet semester. Hun genkender billedet af den stille, stereotype kvindelige medicinstuderende, der sidder på biblioteket og læser med en flaske vand og en gulerod ved siden af. Men det gælder langt fra alle.

"Socialt set gør drengene mere væsen af sig, de er sommetider mere højtråbende end pigerne, og derfor lægger man ikke mærke til, at der er flere piger end drenge på studiet," siger Anne Louise Damgaard, der altid har drømt om at læse medicin.

"Det er bare det, jeg skal. Køn var i hvert fald ikke noget, der spillede ind, da jeg skulle vælge studium," mener hun og hun haster videre til forelæsning i biofysik.

Og Sabrina Kahn på 22 er enig.

"Jeg synes, den medicinske indfaldsvinkel på at arbejde med mennesker er interessant. At der kun er syv drenge ud af 23 er ikke noget, man lægger mærke til - hverken positivt eller negativt. Det vigtige er, hvordan holdet fungerer, og hvilken dynamik der er," mener hun.

Om drengene kan komme til for pigerne?

"Sagtens. Forskellige personligheder er jo forskelligt langt fremme i skoene, og det gælder også drengene. Når man taler om at studiet skulle være feminiseret, lyder det som noget vås. For 20-30 år siden var det mændene, der dominerede, og i dag læser kvinder medicin, fordi de kan. Det er jo ikke noget, mænd er bedre til end kvinder," mener Sabrina Kahn, der læser på andet semester.

At feminisering af uddannelssesystemet er noget pjat, er lektor og ph.d. Cathrine Hasse fra Institut for pædagogisk psykologi enig i. Hun har forsket i kulturelle strukturer i videnskaben og sammenlignet Danmark og Italien.

"Generelt er vi ekstremt optaget af køn, og vi 'kønner' fag langt mere end f.eks. i Italien, hvor der er mange kvinder inden for fysik. Inden for it er der 26 procent kvinder - vel at mærke udgør kvinderne kun 38 procent af det samlede arbejdsmarked. Men det er stadig meget lettere for kvinder at komme ind i det, vi herhjemme kalder traditionelle mandefag. Måske fordi den måde, vi sætter ord på fagene i Danmark, dvs. kvindefag og mandefag, er med til at få kvinder og mænd til at søge netop de fag, og derved forstærker vi de kønsstereotype valg. Vi har en kulturel forestilling om, hvordan tingene er, men det er ikke selvfølgeligt, at sygeplejersken er en kvinde," siger Cathrine Hasse, der mener, den eneste måde at bryde dette mønster på er ved at italesætte de såkaldt feminine og maskuline værdier: "Når man vælger job i Danmark, går man samtidig ind i en maskulin eller en kvindelig identitet. I Italien går man ind i et job."

Men ved at tale så meget om køn glemmer man indholdet, mener Cathrine Hasse.

"Hvorfor tjener kvindelige ledere seks procent mindre end den mandlige kollega? Den forskel må betyde, at vi tillægger køn en betydning, vi måske ikke engang er klar over. Hvis vi skiftede begreberne kvinde og mand ud med sorthåret og rødhåret vil man se, hvor absurd det er," siger Cathrine Hasse, der ikke mener, vi er kommet så meget videre i kønsdebatten.

"Når man siger feminine værdier svarer det i virkeligheden til at sige, at alle rødhårede bedst kan lide at lave noget med omsorg. Vi er oppe imod et system af kulturelle fordomme, som i virkeligheden ikke er særlig konstruktiv. Heller ikke for drengene," siger hun.

Skæv Europarekord

Og fordomme om kønnene gør, at det danske arbejdsmarked stadig er et af de mest kønsopdelte i Europa. Det passer egentlig ret godt ind i den logik, der driver forbrugssamfundet, siger seniorforsker ved Socialforskningsinstituttet Helle Holt.

"Kvinderne nærmer sig mændene i niveau, men ikke i fag. Kvinderne er kommet ind som jurister og læger, men inden for naturvidenskab er de stort set fraværende. Vi vælger stadig uddannelse, ekstremt kønsstereotypt, og uddannelsen er kimen til det kønsopdelte arbejdsmarked. Men alle fag har bedst af, at begge køn er repræsenterede. Man kan bidrage i fællesskab, det er efterstræbelsesværdigt, og det gælder begge veje," siger Helle Holt.

Det delte arbejdsmarked skyldes, at man har bestemte forventninger til mænd og kvinder. Eksempelvis at mænd ikke har ansvar for familien. Derfor har han ikke behov for forudsigelig arbejdstid, hvilket gør, at han får tildelt ansvarsfulde udviklingsopgaver. Derimod forventes det, at kvinderne skal hjem og hente børn klokken 15, og at hun derfor hellere må få rutinemæssige opgaver.

"Den arbejdsfordeling har selvfølgelig i sidste ende stor betydning for karrieren. Der er helt klare og meget tydelige mønstre, og de styres af forventninger til, hvordan mænd og kvinder agerer. Man regner stadig med, at mænd kaster alt, hvad de har i hænderne for at arbejde, mens kvinderne er potentielle mødre, og derfor er styret af familien. Men hvor mange er mødre, og hvor mange har behov for at gå tidligt?" spørger Helle Holt.

Ganske mange, mener overlæge Georg Peder Skov tilbage i undervisningslokalet på Kommunehospitalet. Han arbejder på hospitalet i Køge, og her kan han da se, at der er forskelligheder. Men den nye kønsbalance i medicinstudiet er ikke slået igennem på hospitalet endnu. Og hvis det bliver 60 procent kvinder og 40 procent mænd, spiller det heller ikke den store rolle, mener han. Det er først, når det bliver 80/20, vi kan tale om et problem.

"Dengang, jeg selv læste, var det omvendt, nemlig 60 procent mænd og 40 procent kvinder. Men der var stadig nok kvinder til, at vi kunne holde nogle gode fester."

20061006-212536-pic-482158165.jpgSocialt set gør drengene mere væsen af sig, de er sommetider mere højtråbende end pigerne, og derfor lægger man ikke mærke til, at der er flere piger end drenge på studiet, siger Anne Louise Damgaard, der ikke tænkte i køn da hun valgte studieretning. Foto: Søren Hartvig

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her