Læsetid: 3 min.

Den store mørklægning

CIA's fangeflyvninger vil ikke kunne holdes hemmelige i længden, siger Amnesty International. Men de europæiske regeringer reagerer afvisende eller med tavshed på en rapport, der netop kritiserer dem for at se den anden vej
9. juni 2006

BRUXELLES - De europæiske regeringer skal forholde sig til mistanken om, at CIA har transporteret hemmelige fanger via Europa, mener Amnesty International.

"Jeg er overbevist om, at det ikke vil lykkes at tie sagen ihjel," siger Lars Normann Jørgensen, generalsekretær i Amnesty Danmark.

Kommentaren kommer i kølvandet på en rapport fra Europarådet onsdag, som underbygger tidligere mistanker, uden dog at komme med egentlige beviser.

"Der skal ikke herske tvivl om, at vi ønsker, at den danske regering tager klart afstand fra renditions," siger Normann Jørgensen.

Danmark havde hidtil undladt at sende en liste over mistænkte fly til Europarådet, men Transportministeriet har i går fremsendt de sidste oplysninger til Udenrigsministeriet.

Organisationen Human Rights Watch, som sidste år dokumenterede de første oplysninger om CIA-fanger og mulige fangelejre i Europa, kræver også svar på rapporten.

"Der er ingen tvivl om, at nogle regeringer må have vidst noget om transporten af fanger. Alle europæiske regeringer har en masse spørgsmål, de burde svare på," siger John Siston, der arbejder med emnet hos Human Rights Watch i New York.

"Hvis der ikke er noget, så kan de jo forklare os, hvorfor et fly, der er kendt for at transportere fanger, mellemlander om natten på en direkte rute fra Afghanistan," siger Siston om eksempelvis Rumænien, hvor Europarådets rapportør mener at have fundet flere beviser, der peger på, at fanger blev sat af.

To lande afviser

Rumænien afviser på det kraftigste. Regeringen siger, at rapporten bygger på spekulationer.

"At offentliggøre den slags antydninger er uacceptabelt," siger regeringens talskvinde Oana Marinescu ifølge nyhedstjenesten Romanian Daily News.

Andre officielle kommentarer betegner mistanken som blot endnu en forhindring på Rumæniens vej til EU-medlemskab.

Også Polen er mistænkt for at have lagt jord til et hemmeligt fængsel, og landet er blevet kritiseret for ikke at samarbejde med Europarådet om opklaringen.

Den polske premierminister, Kazmierz Marcinkiewicz, reagerede vredt: "Det er ærekrænkende, og det bygger ikke på fakta," siger han ifølge polske medier.

Og de to lande er ikke alene: Den tyske regering har ifølge rapporten lagt land til endda to lufthavne, hvorfra CIA opererer, mødes og forbereder flyvninger med hemmelige fanger, men den tyske regering vil ikke kommentere. Regeringens talsmand, Thomas Steg, siger, at regeringen vil nærlæse rapporten, og ikke kommentere på løbende retssager.

Tjenester samarbejder

"Vi har sagt absolut alt, vi havde at sige om det. Der er ikke noget at tilføje," sagde den britiske premierminister, Tony Blair, ifølge en kommentar i avisen Guardian, der kritiserer Blair for hans "ganske særlige evne til at undgå at besvare spørgsmål".

I Europarådets rapport bliver britiske efterretningsfolk ellers beskyldt for at have samarbejdet med CIA i flere konkrete sager om tre navngivne mænd, der nu er fanger på Guantanamo.

Men når det gælder flyvninger, så kan det godt være, at de britiske myndighder formelt ikke ved noget: Selv om fly af udenlandske regeringer normalt skal give besked, har briterne og amerikanerne indgået en aftale om, at USA kun behøver at give besked, når de flyver med vigtige personligheder eller farligt gods, skriver Guardian.

Menneskeretsorganisationer i Storbritannien krævede allerede i april en officiel undersøgelse. Det gjorde det tyske parlament også, og et udvalg er nu gået i gang. Ligesom i Storbritannien er der også i Tyskland mistanke om, at efterretningstjenesten samarbejdede med amerikanerne, i Tyskland drejer det sig dog især om et samarbejde i Irak.

Amnesty Danmark opfordrer Anders Fogh Rasmussen til at kræve et stop for alle ulovlige fangeflyvninger, når Fogh i dag møder den amerikanske præsident George W. Bush.

"Regeringen skal være klar over, hvad den vil gøre, hvis USA ikke lever op til menneskerettighederne. Kritikken må ikke bare blive rutine," siger Lars Normann Jørgensen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her