Læsetid: 4 min.

Den store støvsuger

5. november 1997

Der var travlt på Asiatisk Plads i går. I Udenrigsministeriets grå bygning gik nogle af ministeriets ledende embedsmænd i gang med at organisere et gravearbejde af enorme dimensioner. I de kommende uger skal nogle af ministeriets kvikke juridiske hoveder på rundtur i store dele af den danske centraladministration for at støvsuge en lang række arkiver for dokumenter som har relevans for den såkaldte grundlovssag.
Der er tale om et stort arbejde som ikke kan overlades til ministeriets studenterhjælpere. De kommende ugers gravearbejde skal udføres af trænede jurister, som primært skal grave sig igennem Udenrigsministeriets eget centrale arkiv og de bilaterale arkiver i forskellige afdelinger i ministeriet. I nogle tilfælde skal næsen også stikkes ned i arkivskabene i forskellige fagministerier for at gennemgå deres arkiver for dokumenter som har relevans for grundlovssagen. De unge jurister skal et smut over i Rigsarkivet bag ved Folketinget, hvor en lang række af de ældre sagsakter er stuvet af vejen. Endelig skal juristerne formentlig også et smut til Bruxelles for at gennemgå arkivet hos den danske EU-repræsentation på Rue d'Arlon.
Hver gang udenrigsministeriets jurister med næsen nede i arkivskabene støder på et dokument som eventuelt kan have interesse i grundlovssagen, skal dokumentet nærlæses. Ministeriets jurister skal vurdere, om dokumentet tilhører den kategori af papirer, som Højesteret mandag besluttede kan have betydning for grundlovssagen. Der er tale om mange typer af dokumenter, som skal gennemlæses og vejes på fru Justitias fintfølende vægt. Det er alt fra noter, som danske embedsmænd har udarbejdet om konkrete EU-sager til benyttelse ved møder i regeringens EU-udvalg, til de instruktioner som København har afsendt til den danske EU-ambassadør i Bruxelles inden denne deltog i forskellige EU-møder. Der er med andre ord tale om tusinder og atter tusinder af A4-sider, telexstrimler osv.

Det er næsten en umulighed at forklare for almindelige mennesker uden EU-ekspertise, hvorfor de mange dokumenter har relevans for grundlovssagen. Meget forenklet kan sagen forklares nogenlunde således: Der står i den danske grundlov, at Danmark kun må afgive suverænitet "i nærmere bestemt omfang" til internationale organisationer. Afgivelse af suverænitet betyder, at Danmark frasiger sig retten til selvstændigt at træffe beslutninger i Folketinget på bestemte områder. Til gengæld er Danmark som medlem af den internationale organisation med til at træffe beslutninger, som skal gælde i alle organisationens medlemslande. Hvert land afgiver altså suverænitet, som derefter forvaltes af alle medlemslandene i fællesskab.
Hver gang det danske folk har været til folkeafstemning om først EF og derefter EU, har Justitsministeriet lavet en vurdering af, hvor stor en del af Danmarks suverænitet der først ved EF-medlemskabet og senere ved de forskellige EF/EU-traktater er blevet afgivet til denne internationale organisation i Bruxelles. Juristerne i Justitsministeriet og den danske regering mener, at der hele tiden har været en klar og veldefineret grænse for, hvor Danmark har afgivet suverænitet til Bruxelles og hvor meget suverænitet, der var tale om. Den vurdering er en række unionsmodstandere ikke enige i. De mener i stedet, at en lang række beslutninger, der løbende er truffet i Bruxelles har betydet, at Danmark har afgivet langt mere suverænitet. I den konkrete grundlovssag som nu ligger hos dommerne ved Højesteret skal det vurderes, om Danmarks ratifikation af Maastricht-traktaten var ensbetydende med, at Danmark afgav suverænitet i et omfang som ikke var nærmere bestemt.
De tusinder af dokumenter som juristerne i Udenrigsministeriet nu skal i gang med at nærlæse berører allesammen de forskellige beslutninger som er truffet i de 25 år, hvor Danmark har været medlem af EF/EU og som kunne indebære, at Danmark har afgivet yderligere suverænitet til Unionen.

Der kan siges to ting om Højesterets beslutning om, at anklagerne i sagen nu langt om længe står til at få udleveret de mange dokumenter.
Det første som er værd at bemærke er, at der formentlig er tale om mange dokumenter som først skal findes og gennemlæses. Når Udenrigsministeriet så med afgørelsen fra Højesteret som guide har fundet ud af, hvilke dokumenter som skal udleveres, skal klagerne i grundlovssagen have tid til at gennemgå de udleverede dokumenter. Der er med andre ord tale om en tidkrævende proces som hverken kan eller skal hastes igennem. Det første egentlige retsmøde i sagen er sat til den 24. marts næste år og der er ingen tvivl om, at der på et senere tidspunkt vil starte en diskussion om, hvorvidt den tidsplan kan overholdes, når dokumenterne først skal findes og derefter gennemlæses og analyseres af anklagerne. Hvis det viser sig, at tidsrammen springer, skal statsminister Poul Nyrup Rasmussen vurdere, om han vil udskyde datoen for den planlagte folkeafstemning om Amsterdam traktaten som indtil videre er sat til den 28. maj.
Mens spørgsmålet om timing naturligvis er vigtigt i forbindelse med folkeafstemningen, er der dog et andet aspekt som er langt vigtigere i forbindelse med Højesterets beslutning om, at de mange dokumenter skal udleveres. Det vigtige i denne beslutning er, at mange mennesker med en vis berettigelse fik indtryk af, at grundlovssagen ikke fik en ordentlig og anstændig behandling i Østre Landsret. Hvis der skal være respekt om den dom, som Højesteret afgiver i grundlovssagen, må der ikke herske tvivl om, at dommen er afgivet på et solidt grundlag. Hvis Højesteret ikke havde givet grønt lys for udlevering af de mange dokumenter, ville der let kunne have opstået en fornemmelse af, at sagen ikke behandles grundigt og ordentligt. Nu har dommerne i Højesteret beordret den store arkivstøvsuger i brug og det øger absolut chancerne for, at alle vil respektere den dom, som Højesteret afsiger, uanset hvem der til slut står som taber og vinder af sagen. ryb

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu