Læsetid: 3 min.

Store universitetsreformer på vej

Mens statsministeren gør klar til gennemgribende reformer på universiteterne, frygter de nye universitetsbestyrelser at blive tromlet ned af regeringen i slagsmålet om, hvem der skal bestemme over den kommende milliardinvestering i forskning
15. december 2005

Regeringens udpil om øget politisk styring til gengæld for de mange milliarder, der skal investeres i forskning i de kommende år, får nu de nye universitetsbestyrelser til at advare om, at de bliver sat uden for indflydelse.

Regeringen har spillet ud med, at flere af universiteternes midler skal ud i konkurrence. Det er bestyrelserne med på, men de frygter den politiske styring.

"Der er grund til at løfte pegefingeren og sige: 'Nu skal I tænke jer godt om'. Hvis ikke regeringen passer på, så kan den ende med at true den nye ledelsesstruktur på universiteterne og den motivation og ildhu, der knytter sig til bestyrelsesarbejdet," siger bestyrelsesformand for Aarhus Universitet, Jens Bigum, tidligere direktør i Arla Foods, der understreger, at man i universitetsbestyrelserne har en klar forventning om, at blive inddraget i processen om, hvordan de nye midler skal fordeles.

Bestyrelserne, der tæller en række topfolk fra erhvervslivet, blev netop nedsat af regeringen for to år siden, fordi man ønskede mere professionel ledelse på universiteterne.

Indviklet affære

Regeringen har lovet, at poste hvad der svarer til en procent af BNP i den offentlige forskning for at opfylde den såkaldte Barcelona-målsætning. De øgede investeringer skal dels udmøntes i flere strategiske satsninger. Og dels skal de basismidler, universiteterne hidtil selv frit har kunnet råde over, uddeles efter, hvem der scorer højst på en faglig vurdering af forskningsprojekterne, mener regeringen.

Bestyrelsesformanden for Københavns Universitet (KU), tidligere nationalbankdirektør Bodil Nyboe Andersen, ønsker ikke at kommentere slagsmålet om den politiske styring af forskning med henvisning til, at hun sidder i statsministerens Globaliseringsråd, hvor man for øjeblikket diskuterer regeringens udspil.

Men i en kronik i Berlingske Tidende har hun for nylig sammen med KU's nye rektor, Ralf Hemmingsen, advaret mod, at universiteternes bliver sat ud på sidelinjen, hvis flere midler skal udbydes i konkurrence mellem universiteter og andre institutioner. De frygter, at den samlede finansiering af forskningen bliver en indviklet affære med begrænsede muligheder for bestyrelserne for at træffe langsigtede og strategiske beslutninger.

"Der bliver kort sagt ingen forskningsledelse eller respekt for, at grundforskningens natur er, at den er langsigtet. Og det vil rumme en risiko for, at universiteternes ledelser bliver sat ud på sidelinjen," skriver bestyrelsesformanden og rektor.

Flere af bestyrelsesformændene og universitetsrektorerne sidder enten i Globaliseringsrådet eller har været inviteret til møder, og ifølge Informations oplysninger foregår der her en intens diskussion af, hvem der skal bestemme og definere, hvad relevant forskning er. Jens Bigum understreger, at regeringen endnu ikke har lagt sig fast på en bestemt model, og man sagtens kan forestille sig, at det endelige resultat ikke bliver langt fra det, universiteterne ønsker sig.

Formanden for bestyrelsen på Syddansk Universitet, Johannes Due, administrerende direktør i Sygeforsikringen Danmark siger: "Vi har sagt til videnskabsminister Helge Sander (V), at vi har en naturlig forventning om, at bestyrelserne inddrages i det arbejde, så den rolle, universiteterne har fået med at udvikle strategier for universiteterne, tilgodeses og respekteres i forbindelse med udmøntningen af de konkurrenceudsatte midler."

Ud over slagsmålet om, hvem der skal bestemme over de nye forskningsmilliarder, kan universiteterne også se frem til en ny universitetsstruktur. Regeringen har i sit oplæg om den offentlige forskning foreslået, at sektorforskningen lægges ind under universiteterne. Hermed er der åbnet for nye fusioner i den danske universitetsverden, som de seneste forslag om et nyt fødevareuniversitet og superuniversitet med godt 20.000 studerende og budget på tre milliarder, peger i retning af. Her vil regeringens vilje til at give universitetsbestyrelserne indflydelse ligeledes blive sat på prøve.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her