Læsetid: 3 min.

Storhed i støvlerne

- men kun på papiret. FC København fører sig frem som vinderhold, men har næsten ikke fortjent det - endnu. I går blev det til 1-2 ude over FC Nordsjælland
1. august 2005

Før tingene for alvor begyndte at køre af sporet for Farums Pomerol-plagede bykonge, P. Brixtofte, underholdt han proselytterne med, at hans lille nordsjællandske ligusterkommune skulle blive et nyt kraftcenter i fodbold-Europa. Om føje år, rablede han, skulle Farum mindst måle sig med mastodonten Manchester United, både hvad angik størrelse, stakater og stil. Det lød som megalomant nonsens, men man vidste jo aldrig. Når man her nogle år efter aflægger FC Nordsjællands hjemmebane en visit, kan det lynhurtigt konstateres, at der er et stykke vej igen - på alle hylder. I gårsdagens officielle, firfarvede kampprogram, midt mellem annoncer for Nordea, Cottonfield og Faxe Kondi, ligger den uelegante, lumre fodboldprovinsialisme stadig og lurer. På side fire støder man på et lille interview med 'Ugens cheerleader', den 28-årige Dorte. Det afsluttende spørgsmål har man valgt at formulere således: "Hvis du skulle 'sidde på stangen' hos en cykelrytter fra Tour'en, hvem skulle det så være?"

Fik FCK'erne til at løbe

Heller ikke nede på fodboldbanen kører det rigtigt for klubben. FC Nordsjælland er stærkt skadesplaget og har fået en dårlig sæsonstart. I sidste uge tabte holdet til Viborg, og i går kørte FC København hjem med tre point i tornysteret efter en sen, sen 1-2-scoring af Marcus Allbäck. Det var ellers en temmelig jævnbyrdig kamp. Det forekom fuldt ud retfærdigt, da hjemmeholdets Mads Junker udlignede til 1-1 på et langskud kort efter pausen, for FC Nordsjælland spillede et helt ufinurligt, fremadrettet og sprudlende pasningsspil, som tog afsæt i underhundens indbyggede fighterånd (FC København havde vundet samtlige de to holds ni tidligere indbyrdes opgør). I perioder - især i anden halvleg - fik nordsjællænderne københavnerne til at løbe rundt på må og få og virke desorienterede. Det var et besynderligt syn. FCK's unge kantstjerne Michael Silberbauer, der havde leveret et fin indsats i første halvleg, satte stort set ikke en fod rigtigt efter 65. minut, og flere andre spillere faldt også ud af kampen. Omvendt er det som om, at sommerens store afgang af spillere har været et gunstigt pust for FCK, for der er kommet nogle unge folk til, som tilsyneladende har bedre boldfølelse, overblik og spilforståelse end nogle af de tidligere kuld. Der plejer altid at være et par brodne kar, der tæmmer bolden ud over sidelinjen - sådan bliver det ikke i år.

En potentiel storprofil

Norske André Bergdølmo, 33, debuterede med bravur som højre back, og den i Viborg indkøbte Michael Gravgaard på 27 står umådeligt sikkert i midterforsvaret (han er revisoruddannet). Efter Magne Hoseths, Sibusiso Zumas og andres farvel er der for alvor blevet plads til den 168 centimeter høje sydafrikaner Elrio van Heerden, 22, på midtbanen.
Som han spillede i går, kan han vise sig at blive en af Superligaens helt store profiler. Han er ikke hurtig med bolden, men når opspillet går gennem ham, går det som regel godt. Han slipper den fantasifuldt og i tide.

Når nu det giver point...

Med FCK's nye holdsammensætning kunne man ønske sig et mere fleksibelt og kreativt spilsystem end cheftræner Hans Backes skandinaviske 4-4-2-system med sikkerhedsventiler og hiv og sving og mange mand bag bolden. Så ville spillermaterialet komme til sin ret.
Man skulle tro, at de nye folk var indkøbt til Brøndbys spillestil. Det er de ikke, men det er da en start. FC København vil tumle videre lidt endnu. Men hvorfor ikke, når det alligevel giver maksimumpoint?

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her