Læsetid: 1 min.

Stormbreaker

13. oktober 2006

*Umiddelbart er det lidt svært at se, hvad børn skal med denne film, der er et forsøg på at lave en mere familievenlig af James Bond, når nu i hvert fald de store af dem kan få den rigtige vare. Hovedpersonen er den 14-årige Alex Rider (Alex Pettyfer), der bliver hyret som spion, da hans spiononkel (Ewan McGregor) bliver slået ihjel af den amerikanske rigmand Darrius Sayle (Mickey Rourke), der planlægger at slå en masse mennesker ihjel i England. Stormbreaker vil gerne være Bond og rummer da også både hæsblæsende bil-cykeljagter og forsøg på suspense på toppen af en meget høj bygning, men den mangler en karismatisk hovedperson og en interessant skurk, der kan engagere én i den ellers noget forvrøvlede historie, der hverken er så spændende, overraskende eller morsom, som folkene bag tilsyneladende tror. Børn på Alex' alder vil ligesom de voksne utvivlsomt kede sig over filmen.

*Stormbreaker. Instruktion: Geoffrey Sax. Manuskript: Anthony Horowitz på baggrund af sin egen populære bogserie om Alex Rider. Engelsk (En lille håndfuld biografer i Københavnsområdet)

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her