Læsetid: 4 min.

Stort innovationspotentiale på humaniora

Der er et stort uopdyrket potentiale for skabelseaf merværdi i humanisterne. Erhvervslivet er ved at få øjnene op for mulighederne, og universiteterne satser hårdt på nye samarbejder
15. november 2006

"De højteknologiske hvedebrødsdage bør være ovre nu." Sådan lød det bemærkelsesværdige udspil fra Dansk Handel og Service op til forhandlingerne om forskningsforliget, der blev indgået i starten af måneden. Snarere end at argumentere for færre investeringer i teknik og naturvidenskab var det en opfordring til at "tænke i hele værdikæden" og dermed også prioritere vækst- og innovationspotentialerne i humaniora, når pengene fra globaliseringsfonden skal udmøntes.

Og tilsvarende toner lyder fra Dansk Industri.

"De humanistiske miljøer har for længe været meget lukkede om sig selv, og det er positivt, at man i stigende grad fokuserer på de områder, hvor humaniorakan bidrage til samfundets overordnede ønske om forskning som vækstmotor. Eksempelvis i relation til kultur- og sprogforståelse på det globale marked og i forhold til kommunikation og brugerdreven innovation," siger forskningschef Charlotte Rønhof, der understreger, at dette sigte er vigtigt både i undervisnings- og forskningssammenhæng, og at DIi en ny publikation, Der er penge i kommunikation, netop sætter ord på behovet for et størresamarbejde omerhvervsrettet humaniora.

I fuld gang

Og det er toner, man hilser velkommen ved de humanistiske fakulteter på Københavns og Aarhus Universitet:

"Innovation og kobling til iværksætteri har meget høj prioritet for os og bliver aktivt tænkt ind i konstruktionen af det nye campus, så det er rart at høre, at erhvervslivet også ser potentialet," siger dekan ved Københavns Universitets humanistiske fakultet, Kirsten Refsing.

Hun fortæller om en udvikling mod integration af virksomheder helt ind i universitetets fysiske rammer:

"Vi vil fortsætte med at integrere innovationsvirksomheder på selve campus, så de studerende og virksomhederne kan se og møde hinanden; prøve hinanden af i netværk og praktikophold og ultimativt få en bedre og mere dynamisk opfattelse af, hvordan de humanistiske kompetencer kan skabe værdi for virksomheder af mange forskellige typer," siger Kirsten Refsing med reference til en lang række nye tiltag og erhvervssamarbejder, som Innovations-sommerskole i samarbejde med Zentropa og ansøgning om midler til et nyt 'Væksthus i innovation', ligesom der er startet overbygningsfag i iværksætteri med deltagelse af nogle af de fremmeste danske iværksættere.

Helt parallelt lyder der positive tilkendegivelser fra humanisterne i Århus, hvor dekan Bodil Due - udover at betone samme erhversrettede fokus - slår et særligt slag for humanisternes styrke i tværvidenskabelige sammenhæng:

"Udover vores Centre for Entrepeneurship er vi jo en aktiv del af Alexandra Instituttet, hvor naturvidenskab, it og humaniora sammen med et netværk af højteknologiske virksomheder spiller sammen i en række succesrige projekter. Humanister kan tilføre sådanne konstellationer en masse i form af blandt andet kommunikationsegenskaber og kreativitet," siger Bodil Due.

Æstetik er penge

Et andet eksempel fra Århus Universitet er skabelsen af et nyt center, der med reference til Aristoteles har fået navnet Techné. Her skal skabende kunstnere sammen med studerende fra eksempelvis musik, film og billedkunst interagere med virksomheder, og herudover har de æstetiske fag en ansøgning liggende hos Videnskabsministeriet om oprettelsen af en kandidatuddannelse i 'Oplevelsesøkonomi'.

Netop oplevelsesøkonomi er et af de punkter, forskningspolitisk chef hos Dansk Handel og Service, Jannick Schack Linnemann, fremhæver som centrale i forhold til behovet for at styrke humaniora:

"Oplevelsesøkonomi går på tværs af fag og brancher og nødvendiggør ikke bare evner for samarbejde og kommunikation, hvor humanister spiller en vigtig rolle, men baserer sig også på indgående kendskab til forbrugere og borgeres værdier, præferencer, kultur og identitet. Det gælder eksempelvis i forbindelse med brugerdreven innovation, som også bliver et meget vigtigt forretnings- og vækstområde," siger Jannick Schack Linnemann.

Investeringer nødvendige

Det er historisk set ikke normen, at erhvervslivets interesseorganisationer går i brechen for merinvesteringer i humaniora, men Dansk Handel og Service påpeger nødvendigheden af, at også humanisterne har fysiske rammer, der fremmer kreativitet, læring, innovation og værdiskabelse:

"Bevillingsraten hedder stadig 80/20 i de tekniske og naturvidenskabelige fags favør, og det er vigtigt, at man ikke glemmer investeringerne i humanisternes erhvervspotentiale. Universiteterne er meget opmærksomme på at tiltrække sparringspartnere og coaches, og det gør de bedst ved at inddrage virksomhederne i nogle rammer, de ikke har råd til at etablere i dag," siger Jannick Schack Linnemann.

Og dekanerne ligger ikke skjul på, at det bliver vigtigt for humaniora, hvordan fordelingsnøglen bliver for de i første omgang 600 millioner fra Globaliseringspuljen, der skal bruges på indkøb af nyt apparatur og udskiftning af bedaget infrastruktur.

Eksempelvis drømmer Kirsten Refsing om bedre it-faciliteter og trådløst internet på det nye KUA. Men udviklingen kan ikke blot reduceres til spørgsmål om økonomi:

"Jeg har været væk fra Danmark og Københavns Universitet i 12 år, hvor jeg har været i Hong Kong, og jeg må nok sige, at der er sket meget siden dengang! Der er en helt anden interesse for at komme ud over universitetets rampe og en masse dedikerede ildsjæle, der virkelig brænder for innovation og tværvidenskabeligt samarbejde. Det er meget inspirerende at være en del af," siger Kirsten Refsing.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her