Læsetid: 4 min.

Stort pip fra Piper

6. april 2002

FORLÆGGEREN STEEN Piper fra forlaget Hovedland er godt gal i skralden. Den følelse kender man godt. Man kan blive så edderspændt, stiktosset rasende på f.eks. noget i familien, i fjernsynet, på arbejdspladsen eller i politik, hvor som helst. Der er mange gode grunde til at blive vred.
Pipers vrede har varet i mange år og er ikke blevet mindre, hvilket tyder på adrenalin af allerhøjeste kvalitet. Vreden tager udgangspunkt i, at det er mere end vanskeligt at få et mindre eller mellemstort forlag til at løbe rundt økonomisk i disse tider, men ikke kun det. Den kom skarpt til udtryk i et interview i gårsdagens Information, hvor han luftede sin ’konspirationsteori’, at litteraturen i Danmark styres af en lille gruppe af forfinede specialister, der får penge for at læse bøger, og som har det med at opvurdere bøger, som ingen gider læse. Værst står det til med Politiken og Information. »I dag er der ikke mange skolelærere, der kan læse ret mange af de bøger, som bliver anmeldt i Politiken og Information,« siger han.
Han kritiserer ’råd og nævn’ i litteraturens verden og er dermed helt på linje med regeringen, herunder kulturministeren, hvilket aktualiserer hans kritik endnu mere. Han må opleve det sådan, at hans synspunkt har vind i sejlene – eller kan få det.
God vind eller varm luft?

ELITEN, EKSPERTERNE, specialisterne, fagfolkene... ingen bør gå fri af kritik, deri kan man være enig. Det gælder ikke mindst dem, der arbejder med litteraturen, som er en af de mindst eksakte videnskaber. Hvad der er god litteratur for den ene, er dårlig for den anden. Man ser det i anmeldelser i forskellige blade. Eksempelvis var Berlingske Tidendes anmelder oppe i skyerne over Jan Sonnergaards seneste bog, mens Informations var helt nede i kælderen.
Her var der så vist ikke tale om konspiration eller samstemmighed. Hvis anmelderne var kulturpaver, så var det for hver sin kirke.
Men bevares, selvfølgelig er der indavl i litteraturens verden – som i de fleste andre for øvrigt. Bjergfolk påvirkes vel af hinanden. Og man kan med Piper godt have indtryk af, at smagsdommerne på de universitære og litterære bjerge udnævner skribenter, herunder hinanden, til store forfattere, skønt de ikke er det. Ligesom man har ret til at mene, at meget populære forfattere ofte nedvurderes.
Det rimelige vil imidlertid være at se på hvert tilfælde for sig og altså give kritikken en mere specifik adresse. Et råd, som man gerne giver videre til regeringen også. Gå ned i substansen i stedet for at massakrere i store bundter.

HAR MAN således venligt imødekommende medgivet Piper, at han har fat i en ende, må man straks konstatere, at han næppe har fat i den lange ende, for der findes en anden sandhed også: at mange af de mest læste forfatterskaber er begyndt i den ende, som Steen Piper så åbenlyst foragter. Nemlig med at have ganske få læsere. Eksempler? Dan Turèll havde i mange år en minimal læserskare, førend hans forfatterskab foldede sig ud til det folkelige, det senere blev. Kirsten Thorup og Ib Michael startede også med beskedne læsertal, før det tog fart. Michael Strunges samlede digte solgte stort, men først da han ikke var her mere.
Eksemplerne er legio. Visse forlag tænker i hele forfatterskaber og har erfaring for, at det, der begynder i det små, kan blive stort. Ingen foragt der.
Piper er i øvrigt på linje med krimiforfatteren Leif Davidsen, der nylig i Weekendavisen fremsatte en kritik af samme art. Avisens fhv. og nuværende bogredaktører, Bo Bjørnvig og Klaus Wivel, har en kommentar i denne weekends weekendavis. De medgiver – venligt imødekommende – at, ja, der findes en nedladenhed fra dyrkere af den smalle ’seriøse’ litteratur over for læsere af andre genrer »som frafaldne af en lavere art«, og at, ja, det er svært at kritisere en minimalistisk litteratur uden at »blive kaldt litteraturhader.«
De fastholder imidlertid, at bladet fortsat vil anmelde smal litteratur, fordi den er litteraturens vækstlag. At 50.000 potentielt læser anmeldelsen, mens et par hundrede læser digtsamlingen er et paradoks, læserne må leve med. Det synes i hvert fald de.

SJOVT NOK er Weekendavisen ikke nævnt af Piper som hovedfjende, og i virkeligheden er der da heller ikke den store forskel fra Informations og Politikens anmeldelser til dem i Berlingske Tidende og Jyllands-Posten, selv om de to sidstnævnte nok generelt er lidt mere venlige over for læservenlige bøger. Hoved(lands)problemet er nu nok, at hele skønlitteraturen må operere med mindre oplag pga. konkurrencen fra andre medier.
Og det kan man ærgre sig over, ligesom vi i den trykte presse ærgrer os over, at den trykte presse mister terræn. Hvad skolelærere angår, er det ikke sådan, at Information og Politiken udelukkende anmelder bøger af forfatter Smal Smallesen.

Bjørk

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her