Læsetid: 3 min.

Et stort skridt for Tyrkiet

25. januar 2006

Retssagen mod den kendte forfatter Orhan Pamuk, som blev droppet i mandags, er et bevis på at Tyrkiet er på rette vej.

Siden Tyrkiet blev erklæret kandidatland i EU i 1999, har landet prøvet at efterleve EU's optagelseskriterier og gennemføre de nødvendige reformer. Netop det sidste har ikke været med lige store succes. Indledningen af retssagen mod den verdenskendte forfatter, Orhan Pamuk, er den seneste selvmål af den dummeste karakter. Mens Tyrkiet tilhængere krummede tæer over denne tåbelige handling, jublede modstanderne over regeringens tackling - for sagen viste jo netop 'hvor langt Tyrkiet var fra de gængse Europæiske værdier'.

Retssagen mod Pamuk, blev indledt på baggrund af dennes udtalelse til en schweizisk avis sidste år. Pamuk udtalte, at Tyrkiet havde dræbt over en million armeniere og op imod 30.000 kurdere, og at det ifølge Pamuk er beklageligt, at man stadig ikke kan debattere disse emner, fordi de er tabuiriserede i den tyrkiske offentlighed.

Udtalelsen skabte ikke alene et ramaskrig blandt den nationalistiske skare, men fik også en række advokater til at indlede en straffesag mod Pamuk. Begrundelsen var, at forfatteren havde overtrådt paragraf 301 i straffeloven. En paragraf der blandt andet handler om fornærmelse af tyrkiskhed.

Kemal-sagen

Få dage inden sin retssag, der startede den 16. december sidste år, kommenterede Pamuk sagen den 12. december 2005 i et indlæg i et af de mere seriøse dagblade, Radikal. I sit indlæg fastholdt Pamuk sine synspunkter, for der var ikke noget usandt i det han havde udtalt, og netop derfor kunne han hverken forstå kritikken eller retssagen, der var indledt mod ham.

Sammen med Pamuk, har en række organisationer, ngo'ere, og private personer, bl.a. 169 intellektuelle, ligeledes fremhævet deres stille kritik over retssagen. Et af de mere international kendte navne, er den nobelprisnominerede Yasar Kemal, som også deltog i Pamuks retssag i december. Yasar Kemal kom ligeledes i knibe for sine udtalelser om det kurdiske spørgsmål i 1990'erne. Kemal stod dog langtfra lige så stærk, som Pamuk gør i dag.

Modsat Kemal er Pamuk kommet til orde i medierne, derudover har en række kendte journalister og mediefolk debatteret sagen i utallige gange. Pamuk har takket være udviklingen i landet formået at åbne for pandoras æske - til stor glæde for de demokratiske kræfter i landet

Og netop dette viser den udvikling, Tyrkiet har været igennem og stadig er pga. reformprocessen og et (måske) udsigt til et EU-medlemskab. Trods uheldige tilbagefald er det i dag tilladt at tale kurdisk og sende kurdiske nyheder, om end det er indenfor bestemte rammer. Mange kunstnere og sangere kan i dag uden problemer synge kurdiske sange på populære tv-shows.

Flertal siger ja til EU

Det armenske spørgsmål har aldrig været debatteret så meget som i dag, og med initiativ fra tre universiteter blev der for første gang i Tyrkiets historie afholdt et afhængigt seminar om det armenske folkemord i Istanbul sidste år. Kort og godt skrives og debatteres der i den tyrkiske offentlighed om tabulagte temaer som aldrig før.

Man kan med rette spørge om denne udvikling er sket på baggrund af udsigterne til EU-medlemskab. Udviklingen er uden tvivl startet, fordi et flertal i Tyrkiet ønsker et medlemskab. Men på det seneste er der også sket reformer takket være de utallige ngo'ere, som er spiret frem og ikke mindst et civilsamfund, der er blevet styrket med de gennemførte reformer.

EU har startet en proces, som har forpligtet de demokratiske kræfter i landet, et flertal af disse er lige så meget interesseret i selve reformprocessen som i endemålet dvs. et reelt medlemskab. Hver gang kritiske ting sker f.eks. krænkelse af ytringsfrihed eller vold mod kvinder, hedder det sig " det kan vi ikke være bekendt, her på tærsklen til et EU-medlemskab".

Noget tyder på, at processen ikke blot sker for EU's skyld, men ligeså meget for befolkningens skyld og for udviklingen i Tyrkiet. Pamuks sag viser netop, at Tyrkiet er på rette vej, hvilket er til stor skuffelse for Tyrkietmodstanderne i EU såvel som de nationalistiske grupper i Tyrkiet.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her