Læsetid: 3 min.

Strået der brækkede kamelens ryg

16. marts 2006

Det manifest, som er underskrevet af 12 forfattere, blandt andet Salman Rushdie, sætter os tilbage til de samme toner, som vi har hørt siden Berlin-murens og senere hele kommunismens fald: at islam og islamisme bliver Europas nye fjende. Vi hørte det blandt andet fra den daværende NATO-generalsekretær og fra Neocon og ikke mindst Huntingtons tese om civilisationernes sammenstød.

Men er det rigtigt at sammenligne autoritære regimer som nazismen og stalinismen, der var ansvarlige for udryddelse af millioner af mennesker, med islamisme? Og hvad betyder islamismen: er det ideologien; er det de klassiske tekster af Ibn Sina, Farabi, Averoes, Ibn Khaldoon samt Koranen og hadithen; er det den moderne politiske islam, som den kommer til udtryk hos Hamas, det muslimske broderskab, Hizbollah, Tyrkiet; eller er det kun de få, mest ekstreme, der er ment i manifestet?

Magt og politik

Manifestet bruger den stereotype kliche: totalitær islamisme - til at stemple millioner af muslimer, der bare gerne vil bevare en vigtig del af deres tradition, identitet og kultur i deres daglige tilværelse.

Reaktionerne på Mohammed-tegningerne er den tilsyneladende årsag til manifestet. Men de ved udmærket, at reaktionerne har meget lidt at gøre med religionen, og mere at gøre med magt og politik, både indenrigs og udenrigs, i Europa såvel som i de arabiske og islamiske lande.

Efter min mening skyldes de voldsomme reaktioner først og fremmest den måde, minoriteterne er blevet behandlet på, i Danmark såvel som i f.eks. Frankrig, hvor integrationspolitikken har slået fejl. I kølvandet på 11. september har tonen mod de fremmede nået nye højdepunkter med systematiske angreb på muslimer:

Hijab-ballade i Frankrig; dramatiske stramninger af den danske udlændingepolitik; Louise Freverts udtalelser om muslimer som kræftsvulster; kulturministeren der vil bruge sin kanon i kampen mod minoriteternes middelalderlige formørkelse; og oven i alt dette tegningen, der associerer profeten med terrorisme.

Alt dette mens muslimer verden over er daglige vidner til torturbillederne fra Abu Ghraib-fængslet og de britiske soldaters tortur af teenagere i Basra. Dertil kommer de daglige rapporter fra de besatte område i Palæstina, hvor den israelske undertrykkelse og ydmygelse er dagligdag.

Retfærdiggør kaos

Tegningerne var kun det sidste strå, der brækkede kamelens ryg. Både regeringer og oppositioner har til alle tider brugt religionen som symbolisk kapital uanset om det er islam, kristendom eller jødedom.

Hvad kan man sige, når man hører Tony Blair sige, at Gud vil være hans dommer i spørgsmålet om krigen i Irak? Det svarer nøjagtigt til, hvad præsident Bush fortalte: Gud sagde til mig: George, drag ud og sæt en stopper for tyranniet i Irak. Og det gjorde jeg."

Er det ikke stik imod det fundamentale princip i Vestens kultur siden den franske revolution i 1789, at politik og religion ikke skal kædes sammen? Mangler manifestet ikke et blik på denne religiøse retorik, der retfærdiggør kaos over hele verden, med mere end to hundrede tusinde dræbte i Irak alene?

Vores mantra

Vi ved alle sammen, at de fleste krige i de sidste tohundrede år blev ført i religionens, og civilisationens navn for at hjælpe 'barbarer' og 'primitive folkeslag' ud af mørket: seks millioner kongolesere, halvdelen af befolkningen, blev udryddet af de 'civiliserede' 'kristelige' hære fra Belgien, Holland, Sverige og Danmark.

Denne sag er en kamp om magt, uanset om den føres af muslimer, jøder eller kristne. Og desværre er kulturen altid blevet brugt som et middel til at forsvare den kolonialistiske elites politik.

Kære Salman Rushdie og de andre 11 forfattere:

Ja, vi skal stå op imod ekstremismen og mod alle dem, der bruger religionerne som dække for deres totalitarisme. Ja, vi skal værne om fælles humanistiske værdier, uanset race, religion, nation og oprindelse.

Det mantra bør være vores mål som intellektuelle at kæmpe for.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her