Læsetid: 3 min.

Stræk bøj stræk

6. marts 2003

RANK RYGGEN. Vort land får i dag sin første professor i idrætshistorie. Det sker på Københavns Universitets Institut for Idræt. Manden i det ny embede er Hans Bonde, der holder sin tiltrædelsesforelæsning over emnet »Den sunde krop som symbol«.
Symbol på hvad? Ikke altid noget særligt sundt. Det véd Hans Bonde meget om, for han blev sidste år dr. phil. på en to-binds afhandling om Niels Bukh. Niels Buhvem? vil mange nutidige læsere udbryde. Glemsel har sænket sig over, hvad der engang var et nationalt koryfæ. »Danish Bukh er en lige så god dansk eksportvare som Danish bacon,« henåndede det borgerlige Nationaltidende i 1930.
Anledningen var, at Bukh turnerede verden rundt med sit elitehold fra Ollerup Gymnastikhøjskole. Det tog pusten fra publikum, når Bukh fremviste sin kreation: En tempofyldt primitiv gymnastik, hvor mænd i trangt trikot svedende baksede med hinanden i en vekslen mellem ynde og kraft.

ET FRYDEFULDT skue. For nogle mere end for andre. Begejstrede var de regeringer, der i 1930’erne forberedte overfald på nabolande og dyrkede den hærdende gymnastik som skolingen af mænd til soldater. Bukhs gymnastik kom på pensum i Japan og efter 1933 i Tyskland. For nazisterne var legemets afretning både en praktisk omhu og en kultisk indvielse. »Din krop tilhører nationen«, gjaldede propagandaen. Stræk, bøj, strækmarch.
Nazismens forgabthed i Bukh var gensidig. Han flammede for Adolf Hitler. Når Bukh indimellem lagde en dæmper på sin offentlige begejstring, skyldtes det, at han var udsat for afpresning. Så dramatisk var det: Socialdemokratiet opsnusede, at Bukh havde det med at lægge an på sine mandlige elever. Partiet truede med at skandalisere ham og gymnastikhøjskolen, hvis ikke han dyssede nazijublen.
Her er en trekant med gnister i: Kropsdyrkelse, nazisme og homoseksualitet. I sin disputats prøver Bonde at udrede strømningerne, og han gør forsøget i enklere form i sin ny Bukh-bog, der er anmeldt inde i dagens avis.
Nazismen tilbad mænds fællesskab og kroppe. Dens hårdtpumpede statuer kan betragtes som statspornografi. I sine tidlige år fremstod nationalsocialismen flertydig i forhold til homoseksualitet. Senere greb den til grusomme straffe »vel nærmest som en form for besværgelse på, at de nazistiske mandefællesskaber intet havde med homoseksualitet at gøre«, skriver Hans Bonde.
Uanset forhistorien er der i yderkanter af vore dages bøssemiljø en tilbedelse af nazisymboler og -kostumer. Der er stadigt noget, der pirrer.

DEN MAGTHAVER, der forbinder sig med idrættens dynamik, kan meget vel få folkets støtte. Det konstaterer Hans Bonde og forklarer:
»Idrætten udgør et eksistentielt drama, der river tilskuerne med i hele følelsesregisteret af angst, fortvivlelse, glæde og ekstase.«
Niels Bukh søgte at omsætte sit idrætsry til en politisk førerrolle. Under den tyske besættelse stræbte han efter at blive ’Ungdommens minister’ og leder af en tvungen ’Dansk Arbejdstjeneste’. I vore dage bruger Italiens Berlusconi sit fodboldhold A.C. Milan som afsæt for appel og sprogbrug. Ruslands Vladimir Putin fører sig i sit judobælte. Og herhjemme, nåja, hvorhen ledte borgmester Brixtofte pengestrømmen fra kommunekassen? Rigtigt, til Farum Boldklub, hvor han var kampheppende formand og favnede folket.

SKYLDES FOLKEFEDMEN sporten? Ja, hvis folk glor på den, mens de fylder sig med chips og bajere. Anderledes, hvis de selv udøver den. Ja altså, indtil den grænse, hvor de overanstrenger kropsværket og/eller propper sig med doping og vækstfremmere. Også dér er idræt helsens fjende.
En balance skal findes, både i det private og det offentlige liv. Niels Bukhs utvivlsomme fortjeneste var, at han gennem sin gymnastik fik løftet tusinder af unge til kropsbevidsthed og selvagtelse. I dag kan iagttages en farlig deling mellem unge: En lille del pumper muskler, og en større del slasker sig til laskethed. En god opdragelse må omfatte legemets pleje.
I det offentlige liv er det vigtigt at holde sig for øje, hvor stærke kræfter idrætten frisætter, og hvor let de misbruges.
Godt, vi har fået en professor, der kan minde os om, hvad historien har at lære os om dét.

dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her