Læsetid: 2 min.

Strækøvelser på gulv

Knastørt, akademisk og antiopulent - Holland House slår til på hjemmebane
21. marts 2006

Fra det øjeblik man kommer ind i KUA's atmosfærefattige multisal, går en tavs kamp i gang. En kamp mellem teksten og the setup, mellem skuespillerne og setup'et, mellem teksten og publikum.

Skuespillerne fraregnet bliver her ikke givet ved dørene. Delsummerne er lige så nøgterne og knastørre som arbejdsløshedssstatistikker og beskæftigelsesprognoser.

Det første kvarter stiger temperaturen ikke en nanograd; illustreret tekst for baggrundsprojektion, lydside og to spillere er hvad der gives.

Glem alt om fodring af sanserne; de skal ikke distraheres, men kanaliseres. Ind på teksten, den hellige tekst.

Man merkt die Absicht, kont(r)akten opnås; men uden de næsten modstræbende, galgenhumoristiske sprækker i Thomas Mørks resignerede stenansigt, kom den aldrig i stand.

Her taler en mand, der har indrettet sig (og betalt med absurd allergi). Vendt de arbejdgivere, der siger at han er færdig, ryggen. En arbejdsløshedens livskunstner, der har erstattet 8-16-tilværelsen med samlermani. Af ting, observationer og videnskabeligt skrabsammen. Døde dyr i par og røven foran dig på rulletrappen. Absurd? Ikke mere end 40 års kraniehulende rutinearbejde.

DJØF-hjernerne

Schimmelpfennigs teknik minder om et begreb fra de fransk-litterære tressere: tropisme = planters mikrobevægelser efter sollyset.

Det ydre drama foregår ligesom personernes liv på et minimum og teksten mimer monotonien i deres venten. Ligesom deres ventetid bl.a. bruges til at mime de arbejdsramtes mere velbeslåede raids gennem indkøbscentret. Kun se, ikke købe. Et enkelt flip bliver det til i den uoverskuelige, ustyrlige natur, ellers er der dømt nedskruede, urbane dage, der ikke er til at skelne fra hinanden. For Tammi Østs tilfælde dog ikke uden kamp. De skal sgu forstå, hvad hun forsøgte at sige til ansættelsessamtalen. DJØF-hjernerne på personalekontoret fattede jo ikke hendes kreativitet, det vil hun bare lige påpege. Hvis hun ellers kunne komme til det for koncernens telefoniske Catch 22 - en herlig situationsrapport.

Skønt lavmælt har dramatikeren meget på agendaen. Fine iagttagelser af kønnenes forskellige tacklinger af en situation, de - i hvert fald når de er sammen - nægter at pive over.

Den ældres bevidsthed overfor den unges fungerer også fint (skønt skuespillerne stort set er jævnaldrende). Og en knock-out til de jævnt hen passive, selvfede fagforeninger (hallo, det er åbenbart ikke kun et dansk fænomen !) sættes også ind.

Denne omfangsrige til-dramatik-omsatte fact-og-filosofi-mængde rummer sin egen humoristiske eskapisme og underspillede berørthed af de ramte. Samt en viden om at en ændring er på vej; deres situation kan blive hvis ikke din og min, så vores børns. 'Arbejde' bliver ikke reglen, men undtagelsen; hvordan tackler vi det ?

Øvelser på gulv

Det ville klæde denne nedtonede, men ganske ømhedsfyldte tekst ikke i dén grad at blive omsat til intellektuelle strækøvelser på gulv, men tværtom blive hjulpet på vej af bare et par af teatrets magiske udtræk. Schokkings koncept gør det modsatte. Resultat: at skuespillerne ene mand m/k skal banke Udbud & efterspørgsel op på de menneskelige 37 grader; hvilket de - især Mørk - gør med Sisyfos-kræfter (men ikke uden at det føles t-e-m-m-e-l-i-g-t langt).

En Carnegie-medalje venter.

Udbud og efterspørgsel af Roland Schimmelpfennig. Overs.red.:E. Granly Jensen, A. Lindegaard, H. Ægidius. Instr.&Scen.: Jacob F. Schokking. Komp.: Gert Sørensen. Holland House i Multisalen, KUA, t.29.ds.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her