Læsetid: 4 min.

Straf i Ghazala-sag skal sende signal

Dommen om livsvarigt fængsel og andre hårde straffe i sagen om drabet på pakistanske Ghazala Khan er foregået præcis efter bogen, men gårsdagens hårde straffe skal sende et klart signal, siger både anklager og flere juraeksperter
29. juni 2006

En historisk dom. En enestående dom. En dom lige efter bogen.

Sådan betegnede juraeksperter i går udfaldet af sagen om drabet på den 19-årige Ghazala Khan. Med en livstidsdom og flere lange fængselsstraffe, sendte Østre Landsret et meget stærkt signal om, at forbrydelsen, det såkaldte 'æresdrab', er uacceptabelt i det danske samfund og satte dermed et foreløbigt punktum på den ophedede debat om æresdrab og tvangsægteskaber, der har fulgt i kølvandet på sagen.

Ghazalas far, der var bagmanden bag drabet, fik livsvarigt fængsel, mens broderen, der førte pistolen og skød sin søster, og to onkler, der også medvirkede til drabet, hver fik 16 års fængsel.

Resten af Ghazalas familie - en tante og fætter - blev idømt 14 års fængsel for at have deltaget i drabet på den 18-årige kvinde samt drabsforsøget på hendes nygifte mand Emal Khan.

Tanten og fætteren blev desuden udvist fra Danmark for bestandig efter udstået straf.

Dermed lægger dommen sig op ad anklager Jeanette Vincentz Andersens krav om lange fængselsstraffe til samtlige ni dømte i sagen.

Hun lagde ved sin strafprocedure i går ikke skjul på sin tilfredshed med de hårde straffe, som hun ønsker skal at afskrække andre fra at gøre noget lignende

"Det er meget, meget tilfredsstillende med disse domme. De sender et meget vigtigt signal om, at i Danmark vil vi ikke have den slags. Og straffene er en massiv tilkendegivelse til folk, som eventuelt kunne finde på det samme," sagde hun.

At hun havde krævet livstid over Ghazalas seks familiemedlemmer, men kun faderen blev idømt, var ikke noget, hun hæftede sig særligt ved.

Lige efter bogen

Docent i strafferet ved Københavns Universitet Jørn Vestergaard siger, at signalværdien juridisk ligger i strafudmålingen og ikke i skyldsspørgsmålet, selv om det er første gang i Vesteuropas historie, at så mange er blevet kendt skyldige i en sag om æresdrab.

"Man kan ikke finde folk skyldige, selv om beviserne er svage, fordi man ønsker at sende et signal. Der tager man ikke stilling til folkestemningen, eller om der er behov for at statuere et eksempel. Det gør man i strafudmålingen," siger han og henviser i øvrigt til sagen om en ung mand, der i vinter kørte tre mennesker ihjel i Brønshøj og fik en usædvanlig høj straf på to års ubetinget fængsel.

Jørn Vestergaard mener ikke, at der er noget nyskabende i selve dommen, men hæfter sig ved politiets særdeles grundige efterforskning og anklagemyndighedens evne til at løfte bevisbyrden i sagen.

"Den juridiske side af sagen er lige efter bogen. Hvis nogle etablerer et komplot med det formål at begå en forbrydelse, kan hele flokken dømmes. Det, der er det enestående, er, at man har kunnet bevise, at der er tale om en sådan sammensværgelse," siger han.

I andre lignende sager kan det være svært at føre bevis for, at en række medsammensvorne alle har været medskyldige, da de implicerede dækker over både sig selv og hinanden.

I en sag fra Sverige frifandt retten i Jönköping for få dage siden en familie i en lignende drabssag, hvor en ung kvinde og hendes kæreste blev dræbt. Broderen erkendte drabet og blev idømt fire års ungdomsfængsel, men selv om forældrene havde været på gerningsstedet og havde truet pigens kæreste, blev de frikendt.

I Ghazala-sagen har Rejseholdet blandt andet via telefonudskrifter kunnet bevise, at de implicerede ikke var på de steder, de havde hævdet at være, og Rejseholdet har desuden formået at indhente flere belastende udsagn fra kilder i det pakistanske miljø.

Også en anden ekspert i strafferet, juraprofessor Vagn Greve, siger, at der ikke er noget juridisk usædvanligt ved sagen.

"Der skabes ikke ny ret gennem denne sag, dommen følger bogen. I det øjeblik der er flere sammen om en forbrydelse, skal de dømmes for medvirken, hvad enten de er to eller 20," siger Vagn Greve.

Ingen nedsættelse

Der blev procederet om strafudmålingen for æresdrabet fra morgenstunden, og først klokken 16.30 faldt den endelige straf.

Udover de lange fængselsstraffe til familiemedlemmerne fik tre venner af familien mellem otte og ti års fængsel.

Her havde anklageren dog krævet mindst 10 års fængsel til hver, idet hun kaldte de involverede for en drabspatrulje, der med militaristisk præcision førte tropperne frem.

"Imens sad Ghulam Abbas (Ghazalas 57-årige far) i baggrunden og trak i trådene som en anden hærfører. Og alle spillede en vigtig rolle. Også de tre, der ikke er i familie med Abbas-klanen. Derfor bør straffen til dem ligge på ikke under 10 års fængsel," sagde anklageren.

Ifølge retsformanden lagde Østre Landsret netop vægt på, at forbrydelsen var sket af flere i forening, var nøje planlagt og endelig rettet mod flere personer, da nævningene og dommerne skulle finde en passende straf.

Flere af forsvarerne forsøgte ellers at få strafnedsættelse for deres klienter med argumentet om, at de havde spillet mindre væsentlige roller i sagen. Men også her valgte nævningene at bakke op om anklagerens ønske om at sende et klart signal.

Alle på nær en ven af Ghazalas bror ankede på stedet deres straffe til Højesteret.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.

Prøv en måned gratis.

Klik her

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu