Læsetid: 4 min.

Strafferetsekspert: Bent Jensen har en dårlig sag

Bent Jensens anklager mod den tidligere Information-journalist, Jørgen Dragsdahl, minder om en selvbestaltet standret, der får Moskva-processerne til at ligne civiliseret retspleje. Så kontant lyder kritikken fra en af landets førende strafferetseksperter, Jørn Vestergaard. I går valgte PET at undersøge, om historieprofessor Bent Jensen har overtrådt sin tavshedspligt
17. januar 2007

Det kommende center for koldkrigsforskning har fået den værst tænkelige optakt. Blot 14 dage før centrets officielle indvielse har Politiets Efteretningstjeneste (PET) påbegyndt en undersøgelse, som skal klarlægge, om professor Bent Jensen har overholdt sin tavshedspligt i forbindelse med sine anklager imod journalist Jørgen Dragsdahl, som ifølge Bent Jensen var agent for KGB i 1970'erne og 80'erne.

Bent Jensen er ansat som forskningschef for det kommende koldkrigscenter, der har været genstand for en hidsig politisk debat lige siden Dansk Folkeparti og regeringen afsatte midler til centret.

Ifølge Informations oplysninger tyder meget på, at PET har den opfattelse, at Bent Jensen er gået langt over stregen, da han videregav hemmelige oplysninger om Jørgen Dragsdahl. Oplysninger, som Bent Jensen har skrevet under på, at han ikke måtte bruge, medmindre PET gav sit samtykke.

Enkelte forskere - herunder Bent Jensen - har fået en særlig adgang til PET's arkiver mod, at de har underskrevet en tavshedserklæring, ligesom der er blevet fastsat en række vilkår for forskerens konkrete arkivadgang.

"Tavshedserklæringen skal naturligvis forhindre, at sensitive oplysninger, der kan kompromittere efterretningstjenesten, eller meget personfølsomme oplysninger om enkeltpersoner ikke uberettiget offentliggøres. Det fremgår af tavshedserklæringen, at en tilsidesættelse af tavshedspligten kan være strafbar," skriver PET i en skriftlig udtalelse, der blev sendt ud i går.

"PET kontaktede derfor henholdsvis Jyllands-Posten og Bent Jensen fredag aften for at sikre sig, at der hverken hos Jyllands-Posten eller Bent Jensen skulle herske tvivl om de ovennævnte forhold. PET er nu ved at foretage en vurdering af de forskellige spørgsmål, som på baggrund af ovennævnte forhold naturligt kan rejses i lyset af Jyllands-Postens og Bent Jensens artikler søndag den 14. januar 2007," hedder det i udtalelsen.

Ikke en god sag

Ifølge docent i strafferet ved Københavns Universitet, Jørn Vestergaard, har Bent Jensen ikke nogen god sag.

"Det er ikke mig eller andre universitetsjurister, der skal afgøre, om Bent Jensen har overtrådt spillereglerne. Men det ser absolut ikke tilforladeligt ud, det Bent Jensen har foretaget sig. Så det lyder som en rigtig god ide at få undersøgt, om han har brudt sin tavshedspligt. Det er jo helt almindeligt, at når en forsker får adgang til personfølsomt materiale og fortrolige oplysninger, ja så stilles der nogle vilkår om tavshedspligt og anonymisering, bl.a. for at værne enkeltpersoner mod overgreb," siger Jørn Vestergaard til Information.

Overgår Sovjet

Han betegner sagen med den dybeste alvor og lægger ikke skjul på, at den er ekstra problematisk, fordi Jørgen Dragsdahl i 1994 vandt en sag mod Ekstra Bladet, som også havde beskyldt ham for at være KGB-agent.

"Der må ikke videregives oplysninger, der kan være urimeligt belastende for enkeltpersoner. Hvis en forsker har fået adgang til fortrolige oplysninger om en straffesag, hvori en person er blevet frikendt eller fri for tiltale, så ville det være en skandale, hvis forskeren efterfølgende hængte den pågældende ud som skyldig. Sådan noget accepteres normalt kun, hvis der er gået så lang tid, at vedkommende ikke længere har sin gang på jord," siger han.

Skåret ind til benet mener Jørn Vestergaard, at Bent Jensen har brugt metoder, som overgår det tidligere styre i Sovjet.

"Det, som Bent Jensen i en meget polemisk form har gjort med sin artikel, svarer jo til en selvbestaltet standret, der får Moskva-processerne til at ligne civiliseret retspleje."

I gårsdagens Information lagde bestyrelsesformand for koldkrigscentret, Knud Larsen, ikke skjul på, at han i fremtiden ikke så det store problem i at åbne op for flere navnesager, men den tendens advarer Jørn Vestergaard mod.

"Der er en grundlæggende forskel på den almene interesse i at få belyst nogle mønstre, mekanismer og forhold, som hører en bestemt epoke i nutidshistorien til. Og så den interesse der er i at udsætte enkeltpersoner for almindelige udhængning. For ikke at tale om heksejagt. Det er det hensyn, der ligger bag fortrolighedsreglerne og dermed vilkårene i forbindelse med, om en forsker får adgang til materiale, som ellers er hemmeligt," siger han.

Det var i går ikke muligt at få en kommentar fra Bent Jensen, men hans bestyrelsesformand, Knud Larsen, fortryder ikke, at han har ansat historieprofessoren i jobbet som forskningschef. Han vil heller ikke gøre noget ekstra for at indskærpe, at forskerne i det nye center undgår at havne i en lignende situation, som den Bent Jensen befinder sig i lige i øjeblikket.

"Nej. Jeg har den klare holdning, at hvis der er regler inden for et felt, og man har skrevet under på, at man respekterer reglerne, så skal man selvfølgelig leve op til det. Den forskning vi sætter i gang i centret skal naturligvis være i overensstemmelse med de regler for arkivadgang, der eksisterer."

Men kan du bruge en forskningschef, der har brudt reglerne?

"Det vil jeg ikke kommentere, før PET har undersøgt sagen," siger Knud Larsen.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her