Læsetid: 3 min.

Strafstrafferestraffest

17. august 2001

TIDEN RÅBER PÅ STRAF. Ikke i kor, men i selvforstærkende ekko. I en morgenradioavis brøler en politisk ordfører over en mediegenfortalt straffelovsbrøde: »Slut med slapheden, strengere straffe!«
Og som mediemaskinen kører mod sin aften, skingrer røsterne; allerede 17.30 kan høres noget, der lyder som et folketingsflertal, og senest i de sene nyheder grynter justitsministeren sin tilslutning.
Mens journalister og politikere kædesynger sig videre til næste fortrædelighed, går embedsværket i gang med at stramme paragraffer efter de noder, som forrige dags sangerdyst har anslået.
Den slags hedder ’symbolpolitik’ og er yderst moderne. Det er så dunkelt nu, hvor de egentlige beslutninger træffes – de, der sætter vilkår for menneskers liv: I de kommunale forvaltninger? I EU – hvor det så end er? På markederne?
Mnjae, mnjøe. Så hellere holde sig til dét, der står klart: Straffeloven er folketingsmedlemmernes. Og forbrydelse er publikkens søde gys og sorte skræk.

STRAFFEDOM afsiger hverken medier eller politikere, selv om det kan lyde sådan. Nej, den afgørelse tilkommer domstolene. Nå ja, så kan man da sprutte af arrigskab over dommernes blødsødenhed og puffe dem ved at øge strafferammen, »når de så helt åbenbart er ude af takt med den folkelige retsfølelse«.
Ups, her er et lille problem, overhørt i fråderiet: Domsmænd medvirker i alle sager, hvor der er spørgsmål om højere straf end bøde; nævninger, hvis der kan idømmes fængsel på fire år eller mere.
Hvor kommer de fra, disse lægfolk, der skal sikre samklangen med den folkelige retsfølelse? Jo, de udtages ved lodtrækning blandt navne indleveret af det ’grundlisteudvalg’, som hver kommune nedsætter efter nyvalg. Hvem sidder i grundlisteudvalget? Det gør partiernes tillidsfolk. Hvilke navne kommer de med? Partiernes egne medlemmer.
Hold fast. Når partierne raser over, at retsfølelsen er svigtet, raser de mod deres egne medlemmer.

DE RASER samtidig mod virkeligheden. Som en garvet politileder har sagt om sit job: »Man starter med at lede efter en forbryder, og man ender med at finde et menneske.«
Når lægdommerne i retten får sagen oprullet, er den sjældent skåret over politikernes hadelæst. Det kan være dunkelt, hvad der er sket, for der har været værtshus og sprut, før der blev øretæver eller sex, og hvem sagde og gjorde hvad?
Erfaringsmæssigt er domsmænd og nævninger mildere i deres bedømmelse end de juridiske dommere. Og godt sådan i en human retsstat.

MEN UPÅAGTEDE er signalerne fra de skærpede straffebestemmelser ikke. Selv om kriminaliteten falder, sætter domstolene til stadighed flere i fængsel. Det påpeger SiD i et retspolitisk oplæg, der udkom i mandags. Forbundet fremhæver, at dets medlemmer hører til de svageste grupper i landet og derfor er mest udsat for at ryge i fængsel.
Pr. 100.000 indbyggere indeburer Danmark årligt 445 til ubetinget straf eller bødeafsoning for dem, der ikke kan betale. Europæisk rekord. I Østrig er tallet 86, i England 120.
Vi sætter fire gange flere 15-17-årige i fængsel end svenskerne, der har en befolkning halvanden gang større end vores. At ydmyge og afsondre de vildfarne unge er en opdragelse, der batter. Den sikrer beskæftigelse mange år frem i tiden – for medier, politikere, domstole og fængelspersonale.
Med kriminalforsorgen som kilde fortæller SiD, at det er de skoletrætte, de job-udstødte og de mentalt dårligt rustede, der fylkes i tugthusene. Dem skal straffen hjælpe på ret kurs.

JOVIST, GÅRSDAGENS VK-plan for en borgerlig regerings første 100 dage lover mere fængsel for voldelige forbrydelser. (De økonomiske, begået af selskabstømmere og andre pæne folk, ser VK bort fra.) Justitsminister Frank Jensen har så travlt med at skærpe straffen for voldtægt, at han ikke orker at vente på en samlet vurdering fra Straffelovrådet.
Fra symbolpolitikkens hjemland, USA, indløb i forgårs meddelelse om, at antallet af indsatte i amerikanske fængsler ved årsskiftet slog sin egen rekord: Hele to millioner blev det til. Kina og Rusland er overgået.
Forbilledet lyser.

dr

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her