Læsetid: 2 min.

Strid om basismidler til universiteter

De videregående uddannelser løftes i ny med en milliard de næste tre år til efteruddannelse, akkreditering, internationalisering og nye professionshøjskoler. Partierne stadig uenige om fordeling af forskningsmilliarden
2. november 2006

Lærerne og pædagogerne kan se frem til mere efteruddannelse, når de to nye uddannelser til lærer og pædagog træder i kraft næste år.

Partierne bag velfærdsforliget, der tæller regeringen, de radikale, Socialdemokraterne og Dansk Folkeparti, blev i går enige om at bevillige 200 millioner kroner mere i 2007 til mere efteruddannelse, et kvalitetsløft på de lange videregående uddannelser, en ny akkrediteringsinstitution og seks til otte nye professionshøjskoler, der skal samle de mellemlange videregående uddannelser.

Desuden er der afsat penge til mere internationalisering, så flere udenlandske studerende uden for EU/EØSlandene kan få stipendier til at studere i Danmark, samt at danske studerende kan tage dele af deres uddannelse i udlandet.

Samlet set beløber investeringerne sig på lige godt én millliard over de næste tre år.

"Det her skal sikre, at vi får flere unge ind på de videregående uddannelser. Dernæst har vi sat fokus på internationaliseringen med en ordning, der peger i den rigtige retning, så flere kan komme fra udlandet og studere i Danmark, og flere danske unge kan rejse ud, uden at det betyder at vores egne uddannelser udhules," siger forskningsordfører for Socialdemokraterne, Rasmus Prehn.

Læreruddannelsen halter

Regeringen havde oprindeligt lagt op til, at de studerende skulle kunne tage hele uddannelser i udlandet og medbringe det såkaldte taxametertilskud. Ifølge den nye aftale, der sætter 90 millioner kroner af til internationalisering over de næste tre år, kan de studerende kun tage dele af studier i udlandet, og der skal papir på, at der er kobling mellem de fagene hjemme og ude. Socialdemokraterne havde også sat næsen op efter et løft på udvalgte uddannelses-taxametre, men det kom de ikke igennem med.

Desuden skiller det vandene, at partierne ikke kan blive enig om, hvordan den ene milliard, der skal afsættes til forskning næste år skal fordeles.

S, R og DF kæmper for at sikre flere basismidler til universiteterne, som partierne mener skal fordeles med 70 pct. til basismidler og 30 pct. til strategisk forskning. Men regeringen fastholder, at universiteterne skal konkurrere om halvdelen af midlerne.

De nye proffesionshøjskoler får 60 millioner kr. i år og næste år, samt 80 millioner kr. i 2009.

Det betyder blandt andet, at der bliver penge til den forskningstilknytning, som har været haltende i de fem år, den sidste fusionsbølge ramte de mellemlange videregående uddannelser, og de skulle samles i Centre for Videregående Uddannelse (CVU'er).

"Der har ikke været penge nok til at sikre, at forskningstilknytningen betød et kvalitetsløft af læreruddannelsen," siger formand for seminarielærerne i Dansk Magisterforening, Jette Schmidt.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her