Læsetid: 3 min.

Strid om dansk forskningselite

Eliten skal plejes og kerneområderne prioriteres, når forskningskronerne skal fordeles. Men institutionerne er uenige om, hvordan eliten skal findes
10. januar 2006

Der er stor uenighed om, hvor den danske forskerelite skal findes og hvordan. I bestræbelserne på at udpege den bedste vej til anvendelsen af de 10 milliarder kroner, regeringen lover til forskning og uddannelse, har Danmarks Forskningspolitiske Råd (DFR) modtaget over 400 bud på, hvilke kerneområder der i fremtiden skal medvirke til at give danskerne smør på brødet.

Men høringssvarene stritter i alle retninger, viser en gennemgang foretaget af Ugebrevet Mandag Morgen. Mens nogle af de 67 adspurgte forskningsinstitutioner ikke har turde prioritere skarpt og sigter på at få alle områder med, har andre været taktiske og udpeget ganske få kernepunkter.

Formand for DFR, Bruno Hansen, betoner vigtigheden af at få udviklet en metode til at identificere forskningsområder, der forekommer særligt løfterige.

"Alle taler om flere penge og bedst mulig udnyttelse, men hvad er det? Det er helt afgørende, at man lægger sig fast på, hvordan man definerer den løfterige forskning," siger han.

Bruno Hansen understreger desuden, at regeringens strategi om at sende flere midler i konkurrence tydeliggør behovet for de regler, som det altså kniber gevaldigt med. Forskningsinstitutionernes meget forskellige tilgang til, hvor der skal prioriteres, ses blandt andet i deres angivelse af de såkaldte kerneområder.

Svar som man spørger

Mens Syddansk Universitet har peget på tre klare kerneområder, har Kunstakademiets Arkitektskole anført 'arkitektur' og IT-universitetet peger på 'it-forskning', som deres respektive kernefelter. Og den mangel på prioritering kommer man ifølge DFR's formand, Bruno Hansen, ikke langt med: "Der vil høringsparterne nok se hinanden over skuldrene, og nogle vil opdage, at de kan gøre det bedre," siger han.

Forskningschef ved IT-Universitetet, Jørgen Staunstrup, forklarer den brede angivelse med, at universitetet deltager i flere sideløbende høringer med hver deres forskellige tilgang til, hvordan man identificerer styrkeområderne. Selv var han sidste år som medlem af Det Strategiske Forskningsråd med til at igangsætte en lignende proces, hvor tilgangen til at udpege styrkeområderne var problemorienteret, altså sigtede til at løse en række af samfundet på forhånd definerede problemer, og ikke som DFR tog udgangspunkt i det enkelte fakultets egen prioritering.

"De forskellige råd har spurgt på mange forskellige måder, og det giver i sagens natur forskellige svar. Men man risikerer at stå tilbage med lige så mange svar, som man har spørgsmål, og det er problematisk," siger han.

Jørgen Staunstrup anfører desuden, at IT-universitetet sammenlignet med de andre universiteter faktisk kun har ét kerneområde - nemlig it, som altså skal konkurrere med geografi, kemi, litteraturvidenskab og de andre universiteters øvrige fagområder.

Ukendte præmisser

Når man på Syddansk Universitet har udpeget tre tværgående indsatsområder; bioteknologi og sundhed, medier og kommunikation og industri og ledelse, er det ifølge rektor, Jens Oddershede, udtryk for en klar prioriteringsvilje. Jens Oddershede opfatter ikke de mange forskellige høringer som et problem, man han efterlyser klare regler for, hvad høringerne skal bruges til. Den viden afgør nemlig, hvilken holdopstilling man stiller med, understreger han.

"I den konkrete proces har vi ikke kendt præmisserne. Og det fremgår jo også af de mange forskellige svar," siger Jens Oddershede.

Han peger på, at kerneområderne havde været nogle andre, hvis universitetet havde skulle pege på en fordeling af 10 milliarder kroner på baggrund af, hvad erhvervslivet efterspørger.

"Vi må vide, om der er tale om konkrete bud på fordeling af pengene, eller om formålet er at skabe et overblik over, hvilke områder vi har at byde ind med," siger Oddershede.

Bruno Hansen mener ikke, at de mange uens svar på DFR's høring bør vække bekymring. Han peger på, at debatten om kerneområderne vil få universitetsbestyrelserne til at interessere sig for, hvordan man bedst plejer bestemte områder.

"Og det er bestyrelserne og politikerne, der i sidste ende skal træffe beslutningerne om, hvilke områder, der skal prioriteres," siger Bruno Hansen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu