Læsetid: 3 min.

Strid om Gazas nye status

Er Gaza stadig besat, når Israel har trukket sig ud? Det afhænger af øjnene, der ser
12. september 2005

Israel siger nej, palæstinenserne siger ja, og FN har ikke besluttet sig.

Det er det palæstinensiske område Gazastribens status, de ikke kan blive enige om. Området har været besat af Israel i 38 år, men i går besluttede Israels regering, at den militære besættelse ophører, og Israels hær er nu på vej ud af området.

De omkring 8.000 israelske bosættere, der i årevis har boet i Gaza i strid med Genèvekonventionen, blev fjernet i august. Men som med de fleste problemer i den israelsk-palæstinensiske konflikt ser de to parter sagen fra hver sit hjørne. Israelske embedsmænd insisterer på, at fjernelsen af bosætterne og hæren vil betyde, at den lange besættelse hører helt op.

"Vi erklærer en afslutning på militærstyret i Gaza. Vi ønsker ikke at have ansvar over Gaza," sagde Shaul Mofaz, Israels forsvarsminister, til palæstinensisk tv.

Men palæstinenserne fastholder, at besættelsen af området ikke holder op, før Israel opgiver kontrollen over Gazas luftrum, palæstinensernes adgang til Middelhavet og grænseovergange. Til det siger Israel, at sådanne restriktioner fortsat er nødvendige, fordi Gaza er hjem for militante islamister, der vil ødelægge den jødiske stat, og som står bag en kampagne med selvmordsbomber imod Israel.

Men i Gaza siger indbyggerne, at de godt nok nu kan få lov at rejse frit rundt i området, men at de stadig vil opholde sig i et gigantisk fængsel. De væbnede grupper i Gaza siger, at uden total bevægelsesfrihed kan de ikke garantere, at den våbenhvile, som de gik med til i februar, holder. Grupperne gik med til at holde sig i ro året ud.

"Israel vil opretholde effektiv kontrol over Gazastriben og vil derfor fortsat være besættelsesmagt," hedder det i en avis, der kontrolleres af Den Palæstinensiske Befrielsesorganisation (PLO).

Krig på jura

I kernen af striden ligger to juridiske standarder, nemlig Haag-regulativerne fra 1907 og Den fjerde Genèvekonvention fra 1949.

Den første siger, at et område 'regnes for besat, når det faktisk placeres under en fjendtlig hærs myndighed'.

Den anden taler om en besættelsesmagts ansvar over for indbyggerne i et besat område. Det hedder, at besættelsesmagten ikke må flytte egne borgere til besat territorium, og indbyggerne i det besatte område skal have fri bevægelighed, ligesom hjælpeorganisationer skal kunne bevæge sig frit.

Israel har længe fastholdt, at de områder, som staten erobrede i 1967, det gælder bl.a. Gaza, Vestbredden og Østjerusalem, ikke er besatte men 'omstridte'.

De palæstinensiske områder har aldrig været en stat, og det jordanske styre over Vestbredden og Østjerusalem samt det egyptiske styre over Gaza, der varede fra 1948 til 1967, blev aldrig juridisk anerkendt, påpeger Israel.

Skiftende israelske regeringer har fastholdt, at Genèvekonventionen er en aftale imellem stater, og at den derfor ikke gælder i denne konflikt. Med denne begrundelse har Israel bl.a. gennemført bosættelsespolitikken, der derimod er erkendt ulovligt af den internationale domstol i Haag.

Palæstinenserne siger, at de er glade for enhver israelsk tilbagetrækning, men frygter, at Israel vil bruge rømningen af Gaza til at styrke grebet om Vestbredden, hvor Israel har bosat 245.000 israelere blandt 2,4 mio. palæstinensere.

Palæstinenserne peger også på, at i selvstyreaftalerne fra 1993 beskrives Gazastriben og Vestbredden som en samlet enhed, og det betyder, at enten er både Gaza og Vestbredden besat, ellers er ingen af områderne besat.

Derfor siger palæstinensiske embedsmænd, at 'koloniseringen' af Gaza er bragt til ophør, men at der ellers kun er tale om en 'forandring af besættelsesgraden' - ikke i selve besættelsen.

Og rent praktisk frygter nogle palæstinensere, at Israel for eftertiden vil regne ethvert angreb fra Gaza på Israel som et angreb fra et fremmed land og derfor slå meget hårdt igen.

Alvaro De Soto, FN's særlige udsending til Mellemøsten, siger, at Israels rømning af Gaza er 'et skridt i den rigtige retning', men at det endnu er for tidligt at sige noget om Gazas status.

"Vi må vente og se, hvad der sker," siger han.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her