Læsetid: 4 min.

Strid hindrer genopbygning

Over et halvt år efter at krigen mod Israel sluttede, ligger de shia-dominerede østlige forstæder til Beirut stadig i ruiner. De donorpenge, der er nået frem, sidder fast i en politisk strid mellem regeringen og Hizbollah. Hvis genopbygning ikke starter inden for to måneder bliver der uro, siger medlem af Hizbollahs centrale råd
10. april 2007

BEIRUT - Ruinerne i Haret Hreik bukker sig for hinanden. De forvitrede gamle bygninger med oceaner af små runde skudhuller er fra borgerkrigen, der sluttede for sytten år siden. Rundt omkring dem kigger blottede husfacader fra helt og halvt sammenstyrtede bygninger ned på deres ældre slægtninge som vidner om den sidste omgang ødelæggelser, den fattige forstad har været udsat for.

Det er som om, den lokale beboer Ahmed ikke kan slå fascinationen af den massive ødelæggelse af sig, selvom han har set på den ene gruppe ruiner i et halvt år og på den anden i væsentlig længere tid:

"Du skal se det her," siger han og peger på en sammenstyrtet motorvejsbro,

"Og den der," siger han og peger med nærmest barnlig begejstring på en sammensunken bygning, ovenpå hvis resterende fire etager et par mænd skovler slagger ned på jorden.

Ansigtsudtrykket bliver dog lidt anderledes, når talen falder de konkrete bomber, som faldt i sommer - og på fremtiden:

"Jeg tror israelerne kommer igen, måske til sommer, måske til næste sommer, og så har jeg ikke lyst til at være her. Ikke i Beirut og ikke i Libanon. Den slags krig er frygtelig," siger han, mens et nervøst udtryk glider henover ansigtet og bliver forstærket af et regulært og ophovnet sæbeøje.

Den lokale beboer har grund nok til til at føle sig utilpas i sit kvarter. Som sunni-muslim, erklæret tilhænger af regeringen og modstander af Hizbollah tilhører han en meget lille minoritet i sit kvarter.

Alligevel erkender han åbent, at han har modtaget penge fra Hizbollah til at reparere de skader, hans lejlighed fik under krigen.

"Selvfølgelig. Der er jo ikke nogen andre, der kommer med penge. Der er ikke noget valg," konstaterer han.

Intet sket i otte måneder

Ahmeds situation er ikke usædvanlig, skønt hans politiske og religiøse observans er det i Hizbollah-højborgen Sydbeirut. Otte måneder efter at en våbenhvile blev indgået mellem Israel og Libanon, er genopbygningen af bydelen, der var et af de steder, der blev værst ramt under krigen, ikke gået i gang. Mens genopbygningen af de ramte byer og landsbyer i den sydlige del af Libanon er i fuld gang, er der ikke blevet udstedt en eneste byggetilladelse i forstadsområdet, hvor de hjemløse beboere enten bor i telte eller er flygtet til andre dele af landet. Årsagen til inaktiviteten er ifølge de fleste iagttagere en magtkamp mellem regeringen og Hizbollah. Mens de bombede huse i andre dele af landet enten har modtaget genopbygningspenge direkte fra regeringen eller fra fremmede donorer, er Hizbollah reelt ansvarlig for genopbygningen i de tætbefolkede forstæder. Ikke fordi regeringen ønsker det, men fordi Hizbollah er de eneste, der kan løfte opgaven, og fordi de lokale beboere har overladt deres kompensationer til Hizbollahs genopbygningsfond.

Det er imidlertid et problem for regeringen, der i lang tid har prøvet at begrænse Hizbollahs autonomi og indflydelse og hidtil har holdt sig tilbage fra at overføre penge til organisationen. Men spørgsmålet er, om de kan fortsætte med det:

"Alle venter på, at pengene skal nå frem. Folk har været tålmodige indtil nu, men hvis pengene ikke når frem inden for en til to måneder bliver der uro," siger Dr. Bilal Naim.

Sikkerhedsvagterne vimser omkring medlemmet af Hizbollahs Centrale Råd, der stiller op til interview i et hvidt telt i skyggen af Haret Hreiks ruiner, men han beklager, at han ikke kan gå ud blandt ruinerne for at blive fotograferet. "Sikkerhed," forklarer han kort.

Rådsmedlemmet lægger ikke skjul på, at genopbygningen er en politisk prioritet for Hizbollah:

"Vi har givet de husvilde penge til et år, og hvis det bliver nødvendigt vil vi give dem til et til. Vi har et stort budget, og hvis der er behov for mere efter regeringens kompensation, vil vi udligne forskellen," konstaterer Naim, der er ansvarlig for genopbygningen og vurderer, at 14.000 huse eller lejligheder er blevet helt ødelagte, mens 90.000 ligger delvist i ruiner.

"Grunden til at regeringen holder pengene tilbage er for at skade Hizbollah. Bush og Vestens ledere er bange for, at Hizbollah får det ansvar fordi, det vil vise, hvad vi kan. Derfor siger de til regeringen, at de ikke skal give os pengene, men befolkningen kan godt gennemskue det," siger Hizbollah-lederen.

Brik i regionalt magtspil

Mens den officielle forklaring på de manglende udbetalinger er det bureaukratiske virvar, der eksisterer omkring ejerforholdene i de tætbefolkede højhuse i de fattige forstæder, er de færreste i tvivl om, det er en brik i et større regionalt magtspil. Få er interesseret i, at Hizbollah udvider deres allerede voldsomme dominans og tilslutning i befolkningen, hvor deres velgørende arbejde - og ikke mindst deres kontante kompensationer efter krigen - udgør en mindst lige så vigtig forklaring på den folkelige opbakning som den væbnede kamp mod Israel. Og de traditionelle sunni-arabiske lande, der i vid udstrækning finansierer genopbygningen er slet ikke interesserede i det:

"Vi har ingenting at gøre med Hizbollah længere. Hizbollah ville have os til at give dem penge til genopførelsen, hvilket er latterligt. De opfører sig som om, de er en stat for sig selv. Jeg mener, Qatar og Saudi-Arabien gav os ikke penge for, at vi skulle give dem til dem," som en anonym embedsmand forklarer til den libanesiske avis Daily Star.

Hos Hizbollah er den anvarlige dog ikke rigtig nervøs:

"Der er ikke en konflikt, for regeringen vil udbetale pengene i sidste ende. De kan ikke andet," udtaler Bilal Naim selvsikkert.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her