Læsetid: 3 min.

Strid om vindmøller udskyder energiforhandlinger

Der bliver ingen bred aftale om energipolitik-ken på denne side af sommerferien. Partierne kan nemlig ikke blive enige om, hvordan der kommer flere vindmøller
30. juni 2007

Politikerne går på sommerferie uden at have nået et kompromis om en ny energipolitik. Det stod klart, da forhandlingerne om en bred politisk energiaftale natten til fredag endte uden et resultat. Især spørgsmålet om, hvordan der bliver sat flere vindmøller op, skiller parterne.

"Der er gået tre år, uden at der er kommet flere vindmøller op, og det kan ikke fortsætte. Forudsætningen for at få en mølle op er lokalplaner fra kommunerne. Og dem er der kun kommet 11 af. Der har været et for uklart signal til kommunerne, og alvoren er ikke gået op for dem," siger Anne Grete Holmsgaard, energiordfører for SF.

Ifølge regeringens 'En visionær dansk energipolitik 2025' fra januar i år skal Danmark fordoble anvendelsen af vedvarende energi til mindst 30 procent i 2025, og kapaciteten skal fordobles, så halvdelen af el-forbruget i 2025 dækkes af vindmøller.

Kvoter for vindkraft

For at nå dette mål mener SF, at det er nødvendigt at lovgive.

"Vi har foreslået en lov, som giver kommuner og staten kvoter for vindkraft, som de selv skal udfylde. Det giver fleksibilitet og lokal medejerskab og gør det klart, at pladserne skal findes nu, men uden at vi går ind med diktat og detaljeret planlægning," siger Anne Grete Holms-gaard.

Socialdemokraterne bakker op bag en vindmøllelov.

"Vi har hørt så meget højskolesnak om, hvor vigtigt det er med vedvarende energi. Men alt er gået i stå i den branche. Det skal være en pligt at give plads til vedvarende energi, hvis der skal gøres noget effektivt i Danmark. Derfor skal vi have en lov, som pålægger kommunerne retfærdige kvoter med mål om, hvornår vindmøllerne skal være oppe," siger Svend Auken (S).

Det Radikale Venstres energiordfører, Martin Lidegaard, er meget kritisk over for snegletempoet i de aktuelle forhandlinger og regeringens manglende ambitioner på energiområdet.

Han ser derfor gerne, at aftalen kun kommer til at gælde for de næste fire år.

"I det lange perspektiv har regeringen og opposition meget forskellige opfattelser af, hvor ambitiøse vi skal være. Med en fireårig aftale håber vi på, at der kan skabes politisk opbakning til senere at få mere ambitiøse målsætninger," siger Martin Lidegaard.

V afviser lovgivning

Venstres energiordfører, Lars Chr. Lilleholt, er dog ikke indstillet på at lovgive om vindmøller: "Der en grundlæggende forskel mellem Venstre og en række andre partier, om man skal bruge tvang eller andre virkemidler - også når det handler om vindmøller," siger han.

For Lars Chr. Lilleholt handler det i stedet om at skabe en bedre forståelse i kommunerne for, at de skal sige ja til flere vindmøller.

"Vi skal placere vindmøllerne der, hvor de generer mindst muligt og også inddrage statens arealer. Og vi har en fortsat tro på, at de ambitiøse mål om langt mere vedvarende energi kan løses af frivillighedens vej," siger Lars Chr. Lilleholt, der stadig håber på en bred aftale til august.

De aktuelle energiforhandlinger handler om meget mere end vindmøller. Blandt andet har partierne aftalt, at regeringen kan gå til EU med et forslag om, at der skal være 5,75 procent biobrændstof i al benzin og diesel, der sælges her i landet. Det betyder, at Danmark kan levere de nødvendige CO2-reduktioner til EU inden deadline for den såkaldte allokeringsplan 1. juli.

Miljøminister Connie Hedegaard (K) ønskede i går ikke at udtale sig. Miljøministeren henviser til, at parterne har aftalt ikke at kommentere på elementerne i forhandlingerne, som fortsætter til august.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Lars Klottrup

Vindmøller er vildt overvurderede og har i det nuværende system næsten ingen betydning, andet end at få visse politikere til at føle sig energi-frelste:

Når det blæser rigtig meget, går CO2-besparelsen ved vindmøller fløjten. For så tager kulfyringen over på naturgassens bekostning.

Landets vindmøller følges ad i forbavsende grad og kan stå stille samtidigt. Så nytter de ikke meget i klimaregnskabet.

Det gør de heller ikke, når de kører med fuld kraft. Da bliver el-prisen nemlig så lav, at kulkraftværkerne står stærkest i konkurrencen, mens de dyrere naturgasfyrede kraftvarmeværker må skrue ned for blusset.

Så kulbesparelsen ved vindkraft er borte med blæsten!

For at gøre situationen ekstra grotesk, bliver stort set al strøm fra vindmøllerne eksporteret til discountpriser, når det rigtigt blæser.

I januar 2011 producerede vindmøllerne 733 GWh og vi eksporterede 1294 GWh til Norge og Sverige. Vi eksporterede altså næsten alt, hvad vindmøllerne producerede. Og lidt til. Det er specielt udtalt i kolde perioder, på grund af kraftvarmeværkernes store el-produktion, når der skal produceres meget varme.

Vindmøller yder altså ikke noget positivt bidrag af betydning til CO2-regnskabet og den samfundsøkonomiske fornuft i vindmøller synes også at være borte med blæsten!

Der er kun fornuft i vindmøller for de – alt for mange – der spekulerer i de vanvittigt høje tilskud til vindmøller, så de endda bliver sat op på stedet, hvor de aldrig skulle stå, nemlig på steder, hvor det ikke blæser.