Læsetid: 4 min.

Stud. med.'er knokler for tre P'er:piger, penge og prestige

Spørger man de studerende i medicinernes fredagsbar på Panum Instituttet, er de ikke i tvivl om, at de skal arbejde hårdere for deres uddannelse end de fleste andre universitetsstuderende. Tja, siger et par humanister, som til gengæld mener, det er sværere for dem at adskille studie- og fritidsliv
17. november 2006

De første par gin og lemon er gledet ned, og Jens Øllgaard og Jesper Petersen har indladt sig på en dyst i Trivial Pursuit, indtil bordfodboldspillet bliver ledigt igen.

De to 2. semesters medicinstuderende er stamgæster i medicinernes fredagsbar på Panum Instituttet i København, også på en dag som i dag, hvor der kun er 'lille' - dvs. kort - bar, og diskokuglen i loftet hænger stille.

Jo, de kan nok finde tid til at gå i baren, skønt hverdagen er fyldt godt op med forelæsninger, øvelsestimer i laboratoriet og udenadslære.

"Men vi hører nok heller ikke til de flittigste, slet ikke på det her semester," erkender Jens Øllgaard.

Han kan da også kun tælle fire-fem ud af sine godt 20 holdkammerater i fredagsbaren.

Alligevel føler både han og Jesper Petersen, at de har rigeligt at se til. 12 ugentlige undervisningstimer plus en obligatorisk øvelse på tre-fem timer og hjemmearbejde med læsning og rapportskrivning bliver til en arbejdsuge på 35-40 timer.

"Og så er der endda nogle, der læser dobbelt så meget som mig," vurderer Jens Øllgaard.

"Ja, vi ligger nok i den lave ende," nikker Jesper Petersen.

Forskel på folk

Sammenligner de i stedet deres arbejdsbyrde med venner og bekendtes, er situationen imidlertid en anden.

"Min kæreste læser litteraturvidenskab, og vi havde faktisk lige en diskussion forleden om, hvem af os, der laver mest," fortæller Jesper.

"Jeg mener bestemt, jeg har mere at lave. Det kan godt være hun skal læse flere sider, men der er forskel på at skulle læse en roman og til at skulle læse 40 sider, som man så skal kunne i detaljer. Og som man altså bliver bon'et for, hvis man ikke kan til eksamen."

Han virrer lidt med hovedet.

"Jo, der er sgu' mere pres."

Det er May-Britt T. Pedersen enig i.

"Jeg føler mig presset konstant," konstaterer hun.

Hun sidder ved et bord lidt længere inde i baren sammen med svenske Anna Swärd, der som May-Britt læser medicin på 6. semester.

De har haft forelæsning til klokken tre og har nu taget hul på weekenden med en Hof.

Weekend er nu så meget sagt, for både May-Britt og Anna Swärd skal på biblioteket og læse både lørdag og søndag. Fredagsbaren er et ugentligt helle.

"Vi er en gruppe piger, som har besluttet, at det er ok at gå i fredagsbaren. Og så mødes vi igen om lørdagen for at læse," fortæller Anna Swärd.

En typisk arbejdsdag begynder klokken otte om morgenen for at få en plads på biblioteket, forklarer May-Britt. Så er der som regel en forelæsning fra kl. 11-15, og så læser hun yderligere nogle timer, nogle gange til klokken 18-19 stykker om aftenen. Og i eksamensperioden er der ikke tid til andet end studiet.

Skal de sammenligne sig med venner og veninder på andre fag, er de ikke i tvivl om, at de har det hårdt.

"Vi skal være glade for bare at bestå vores eksamener, mens folk på andre studier stresser, fordi de gerne vil have gode karakterer. Når jeg tænker over det, synes jeg ikke, folk har forståelse for, hvor meget pres der er på medicin," siger May-Britt T. Pedersen.

Græske gloser

At medicinstuderende er særlig hårdt bebyrdede, kan der nok være noget om, mener Peter Hjørlund, der læser historie og religionsvidenskab på 7. semester.

Langt fra Panum Instituttets rødstensmure sidder han på Romansk og Litteraturvidenskabs bibliotek i Københavns Universitets nye glasdomicil på Amager og analyserer en Demeter-myte på originalsproget græsk.

Peter Hjørlunds storesøster læser medicin, og bortset fra det her semester, hvor de græske gloser kræver hans opmærksomhed 45 timer ugentligt, erkender Peter Hjørlund, at hans søster nok har mere at se til, end han har.

"Men det er svært at gøre op. Det er måske lidt mere diffust, hvor mange timer jeg bruger på at læse. Det er svært at sætte tal på den tid, man for eksempel bruger i læsegruppen. Og så er det svært at adskille fritidsliv og studieliv. Hvis jeg for eksempel går til et foredrag, der er relevant, tæller det så med?"

Samme problemstilling betoner Signe Gry Nielsen, der læser litteraturvidenskab på 5. semester.

Hun er i gang med sit bachelorprojekt om digteren Emily Dickinson, og med kun fire ugentlige undervisningstimer det her semester tilbringer hun en stor del af sin tid på biblioteket. Hendes effektive ugentlige arbejdstid gør hun op til cirka 32 timer.

"Men jeg laver også noget frivilligt - jeg er med i en studiegruppe, hvor vi læser venstreorienteret teori, jeg skriver anmeldelser for MetroXpress og laver anmeldelser til Studenterradioen. Tingene glider meget ind i hinanden, så det er svært at gøre op. Det frivillige arbejde gør dig stærkere fagligt, du får vendt nogle ting og sat det i et andet perspektiv," siger hun.

Peter Hjørlund fra historie og religionsvidenskab påpeger, at belønningen for et slidsomt studieliv umiddelbart er større for medicinerne:

"De kan være sikre på at komme ud og få en god hyre, mens belønningen efter studietiden er mere usikker for en humanist," siger han.

Og det er de ganske godt tilfredse med ved rundt om fodboldbordet i medicinernes fredagsbar.

Som Jesper Petersen siger:

"Enhver medicinstuderende vil selvfølgelig sige, at han vil være læge for at gøre noget for andre mennesker. Men der er også de tre P'er. Piger, penge og prestige. Det er værd at knokle for."

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her