Læsetid: 4 min.

Studenterhuens skygge

Behovet for gode kvalifikationer for at klare sig på et stadig mere specialiseret arbejdsmarked har aldrig været større, og det stiger år for år i takt med, at den internationale arbejdsdeling sender flere lavt kvalificerede arbejdsfunktioner til lavtlønslande. Derfor skal der gøres alt for at få flest muligt med på uddannelsesvognen. Og her svigter de nuværende ungdomsuddannelser i foruroligende grad. Det politiske fokus har i flere år været på folkeskolen og dens evne til at skabe et sikkert fundament i uddannelsessystemet. Og folkeskolen bærer givetvis sin store del af ansvaret for, at alt for mange falder fra og aldrig får en kompetencegivende uddannelse. Ikke mindst når det gælder de tosprogede elever, har stribevis af analyser vist, at det er kniber alvorligt med helt almindelige kvalifikationer og danskkundskaber, når de forlader skolen. Det skal der naturligvis gøres en stor indsats for at rette op på. Men lige så vigtigt er det at sikre, at teenagere ikke farer vild i ungdomsuddannelserne. En grundlæggende reform af systemet ville kunne løse mange af problemerne og samtidig være med til at skabe større lighed
14. juli 2006

"Ni års skolegang var tilstrækkeligt for måske bare fem år siden. Det er det ikke længere."

Niels Egelund, professor på Danmarks Pædagogiske Universitet i Information

Det almene gymnasium går sin sejrsgang som den altdominerende danske ungdomsuddannelse. Men mens studenterhuerne myldrer, ser systemet ud til at have sejret sig ud i så alvorlige problemer, at nye lappeløsninger ikke længere er nok. Reform har fulgt reform i de forgangne årtier for at rette op på skavankerne. Men når de nyeste tal viser, at hver femte gymnasieelev aldrig får en studentereksamen, og hver anden på to af de store indvandrer-gymnasier i København falder fra inden den store dag, så er det et krisetegn, som politikerne bliver nødt til at tage alvorligt. Det store politiske fokus hviler i disse år på bedre uddannelse som middel til at sikre større lighed på fremtidens arbejdsmarked. Og i det spil bliver behovet for en mere grundlæggende reform af ungdomsuddannelserne stadig mere påtrængende.

Når frafaldet på det almene gymnasium er så stort, er spørgsmålet, om målet skal være at tilpasse niveauet og undervisningsformerne, så flest muligt kan være med, eller om man skal indstille sig på, at færre vælger det almene studieforberedende almene gymnasium. Et af de største problemer er nemlig, at mange af dem, der i dag vælger det almene gymnasium, ville være langt bedre hjulpet i andre dele af uddannelsessystemet. Gymnasierne er populære, det er her fremtiden, cremen af Danmarks ungdom og de bedste fester er. Sådan er den gængse opfattelse stadigvæk. Godt hjulpet af politikere, journalister og beslutningstagere, der selv har en studentereksamen, har første, anden og tredje g'erne for længst vundet kampen om opmærksomheden i forhold til erhvervsskoler, handelsskoler og de tekniske gymnasier.

Mange unge er ganske enkelt ikke parate til at vælge livsbane i ottende klasse, og de vælger derfor den løsning, som de - eller deres forældre - opfatter som den mest sikre. En almen studentereksamen anses for en god start på uddannelseslivet, men for mange viser det sig desværre at være et forkert valg. Omkring halvdelen af dem, der forlader folkeskolen, vælger i dag det studieforberedende gymnasium, og en ud af fem må altså inkassere et af livets første store nederlag, når det viser sig, at evnerne eller tålmodigheden ikke slår til. Tendensen til at vælge gymnasiet understøttes af det dårlige image, som især erhvervsskolerne lider under. Stort frafald, sociale problemer og mangel på praktikpladser og almindelig disciplin præger mange af de praktisk orienterede ungdomsuddannelser. Taberne i systemet vil ofte være de svageste elever, som enten ikke har evnerne, den boglige ballast, eller som ikke kan indordne sig under den særlige middelklassekultur, som er kendetegnende for gymnasiet.

I tidens løb har der været mange bud på en omkalfatring af systemet. Den 12 års obligatoriske enhedsskole, som Socialdemokraterne nu har gjort til sin, har været diskuteret så længe, at ingen længere kan huske, hvor ideen stammer fra. Og 12 års obligatoriske skolegang ville givetvis bedre kunne modsvare nutidens krav om stadig højere kvalifikationer, men også være dræbende for nogle af de unge, der ønsker en helt anden livsstil. Når det er sagt, så er der ingen tvivl om, at der er brug for et langt mere fleksibelt og enstrenget system, hvor der er mulighed for at skifte mellem de forskellige ungdomsuddannelser. Et sådan highschool-system kendes i forskellige varianter fra Sverige, Canada og USA. En fælles dør at gå ind ad for alle der forlader grundskolen, nogle fælles fag og derefter boglig, studieforberedende specialisering eller forberedelse til en mere praktisk orienteret karriere.

Behovet for gode kvalifikationer for at klare sig på et stadig mere specialiseret arbejdsmarked har aldrig været større, og det stiger år for år i takt med, at den internationale arbejdsdeling sender flere lavt kvalificerede arbejdsfunktioner til lavtlønslande. Derfor skal der gøres alt for at få flest muligt med på uddannelsesvognen. Og her svigter de nuværende ungdomsuddannelser i foruroligende grad. Det politiske fokus har i flere år været på folkeskolen og dens evne til at skabe et sikkert fundament i uddannelsessystemet. Og folkeskolen bærer givetvis sin store del af ansvaret for, at alt for mange falder fra og aldrig får en kompetencegivende uddannelse. Ikke mindst når det gælder de tosprogede elever, har stribevis af analyser vist, at det er kniber alvorligt med helt almindelige kvalifikationer og danskkundskaber, når de forlader skolen. Det skal der naturligvis gøres en stor indsats for at rette op på. Men lige så vigtigt er det at sikre, at teenagere ikke farer vild i ungdomsuddannelserne. En grundlæggende reform af systemet ville kunne løse mange af problemerne og samtidig være med til at skabe større lighed, men modstanden er stor fra de eksisterende gymnasier, som nyder godt af opmærksomheden.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her