Læsetid: 2 min.

Studér via PBS

2. september 2005

Uddannelse og viden er vejen til velstand, globalt såvel som nationalt. Den stigende internationalisering rummer mange positive og berigende aspekter med hensyn til at dele ud af viden og få input den anden vej. På mange måder er internationalisering af uddannelse et slaraffenland af muligheder ikke mindst for unge, der ikke længere opfatter nationalstaten som oppasser fra vugge til grav.

VK-regeringen har ganske fremsynet sat internationalisering på dagsordenen i form af en række initiativer, der skal gøre det lettere for danske studerende at tage hele eller dele af deres uddannelse i udlandet. Det skal samtidig få danske universiteter til at oppe sig i den internationale konkurrence, når de skal kappes om at tiltrække studerende. Yderligere har regeringen sammen med Dansk Folkeparti og Socialdemokraterne smækket kassen i - på nær 70 stipendier - for de studerende, der har sværest ved at betale, nemlig de unge fra tredjeverdenslande.

Herhjemme har universiteterne for længst indset, at de er nødt til at blive spillere på den globale markedsplads. Og som omtalt i gårsdagens Information vurderer flere dekaner og organisationer, at danske studerende om få år skal til lommerne eller forældrene for at uddanne sig. Ganske vist har universiteterne en stærk interesse i at blive så konkurrencedygtige som muligt, men deres vurdering støttes af en række internationale og nationale udviklingstendenser.

Alligevel er diskussionen om internationalisering og hvilke prioriteringer i uddannelsessystemet, der skal være Danmarks reaktion, så godt som ikke eksisterende på Christiansborg. De politiske partier - på nær Venstre, der væver - svarer direkte adspurgt 'nej tak' til betalingsuddannelser. Spørgsmålene politikerne skylder tydelige svar på, er, hvordan det kan undgås. Samt hvordan der skabes international mobilitet og adgang til viden - både for dem herhjemme og i Den Tredje Verden, der ikke har råd til at betale.

De politisk ansvarlige for det danske uddannelsessystem lurepasser. Ingen har lyst til at åbne for en upopulær diskussion. Uddannelse er en velfærdsydelse. Og man stikker befolkningen blår i øjnene, hvis man ikke vil tage diskussionen af, hvorvidt det kan lade sig gøre at opretholde et højt skattetryk, mens det spås, at de unge i fremtiden vil rejse mere og mere ud i verden med en gratis uddannelse i baglommen. Faktisk er Venstre det parti, der er gået længst i diskussionen med statsministerens forslag om at lade pengene følge den studerende, hvad enten hun ønsker at rejse til et privat universitet i udlandet eller lade sig indskrive på et eventuelt kommende privat universitet i Danmark. Men hvor er Venstre egentlig på vej hen? Indtil videre ser det ud til, at regeringen vil lade det være op til det konsensusskabende Globaliseringsråd at tage debatten i december, hvor punktet 'Internationalisering og prioritering' er sat på dagsordenen. Man kan håbe på, at regeringen i den forbindelse selv spiller åbent ud.

Det er urimeligt, at et regeringsbærende parti ikke vil give et sammenhængende svar på, hvordan det vil prioritere de offentlige uddannelsesydelser i fremtiden, men i stedet prøver at liste sin politik igennem med mindre lovforslag.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her