Læsetid: 3 min.

Studerende vil have bæredygtig undervisning

En miljørigtig teolog eller hvad med en bæredygtig læge? To grønne studenterorganisationer vil gøre klimaforholdene til en fast del af undervisningen i alle fag på universiteterne
Studenterorganisationer vil gøre klimaforholdene til en fast del af undervisningen i alle fag på universiteterne.
4. juni 2007

Københavns Universitet skal være et af Europas grønneste. Det er både ledelse og studerende enige om. Og det er ikke bare flere el-sparepærer og mere genbrugspapir, de har i tankerne. Adam Bank Lentz, formand for Foreningen af Naturressourcestuderende, mener, at universiteterne skylder samfundet at sætte den viden i spil, der er på universiteterne omkring miljøet.

"Det er helt essentielt, at vi som kommende præster, læger, gymnasielærere og ledere i erhvervslivet er bevidste om og kan oplyse folk om bæredygtighed. Man kunne mene, at det burde vi have lært i folkeskolen eller gymnasiet, men det har mange mennesker bare ikke, derfor mener jeg, det er universitetets ansvar at forberede os på, at der er et paradigmeskift på vej, hvor miljø bliver en langt større del af alles hverdag," siger Adam Bank Lentz.

Ideen om, at gøre miljøbeskyttelse til en fast del af undervisningen inden for alle fag, er ikke ukendt. I Kina har alle MBA-uddannelser haft miljøbeskyttelse som en fast del af pensum siden 2003. Den danske regering har i 2005 tilsluttet sig FN's tiår for uddannelse for bæredygtig udvikling.

Formålet med ti-året er at bæredygtig udvikling bliver en fast integreret del af hele uddannelsessystemet. Som tidligere omtalt i Information står det dog noget sløjt til med tiåret for bæredygtig uddannelse i Danmark.

Men er der ikke fag, hvor bæredygtighed simpelthen er irrelevant? Nej egentlig ikke, mener Adam Bank Lentz.

Bæredygtig oldtidskundskab

En anden af de grønne studenterpolitikere er Frederik Noltenius Busck, der er medstifter af foreningen Grøn Agenda på KU. Han mener også, at miljøspørgsmålet er så bredt, at det sagtens kunne blive en del af de fleste studier.

"Selvfølgelig er bæredygtighed mere relevant på statskundskab end på oldtidskundskab, men miljøspørgsmålet er jo tværfagligt, derfor mener jeg i princippet godt det kunne gøres til en del af langt de fleste fag," siger Frederik Noltenius Busck, der læser statskundskab. Her er miljøspørgsmålet blevet inddraget i undervisningen på fagene økonomi og international politik på de studerendes opfordring.

"Ideen om at implementere det grønne i undervisningen rokker ved de fasttømrede forestillinger om, hvad et fag er, men miljøspørgsmålet berører alle mulige fagområder. Og jeg mener, at universitetet har et særligt etisk ansvar. Det er her de nye ideer og den nye viden skal komme fra, hvis det skal lykkes at skabe et bæredygtigt samfund, for der er jo lang vej endnu," siger Frederik Noltenius, der godt er klar over, at når der skal tales fagindhold er det en langt mere følsom sag end affaldssortering og økologisk kaffe. Adam Bank Lentz mener dog, at der er grund til at gøre op med, at miljøbeskyttelse kun er forbeholdt de få økofascister:

"Bæredygtighed og miljøbeskyttelse skal afmystificeres, for der er jo sund fornuft i at passe på det, vi har - både økonomisk, etisk og samfundsmæssigt set. Det burde jo blive vurderet som en helt almindelig pligt frem for, at det skal fremstå som et næsten religiøst kald," siger Adam Bank Lentz.

Prorektor på KU Lykke Friis mærker et stigende pres fra studerende i miljøspørgsmål. Derfor er det også blevet føjet ind i universitetets strategi, at KU skal være et af de grønneste universiteter i Europa.

"Vi er bevidste om, at flaskehalsen peger mod os, derfor agter vi også at bruge FN's klimatopmøde i København i 2009 som udstillingsvindue for, hvad vi som universitet kan gøre i miljøspørgsmål, så det kunne godt være en ide, vi kan bruge," siger Lykke Friis.

Hun mener dog allerede, der er mange studier med et betydeligt fokus på bæredygtighed på KU. Derfor vil det kræve en nærmere undersøgelse af, hvad studierne har af kurser i bæredygtighed.

"Men man kunne godt analysere nærmere om, der er behov for at lave en mere tværfaglig uddannelse, hvor man f.eks. kombinerer de politologiske og naturvidenskabelige aspekter af klimaforandringerne," siger Lykke Friis.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu