Læsetid: 3 min.

Studerende er mere målrettede

Det er ikke længere 'in' at tage fire til fem års sabbat, før man går i gang med sin uddannelse. De danske studerende er begyndt at lytte til politikernes budskab om, at det gælder om at komme hurtigere i gang med at læse
1. september 2006

Det er ikke længere et must, at man både har været på rygsækrejse i Asien, været på højskole, arbejdet som ufaglært i hjemmeplejen eller siddet bag kassen i et supermarked, før man kan gå i gang med at tage en videregående uddannelse.

Flere unge går i dag i gang med en uddannelse efter et til to års sabbat.

"Der er ikke så mange, der tager de lange sabbat'er som i 90'erne. De unge har lyttet til, at der har været råbt vagt i gevær hele vejen rundt fra både politikere, universiteter og samfundsøkonomer," siger professor Birgitte Simonsen ved Center for Ungdomsforskninge ved Learning Lab Denmark.

"Der har både været appelleret til den kollektive ansvarsbevidsthed og til den enkeltes fordel ved at gå tidligere i gang med en uddannelse," siger Birgitte Simonsen.

Cirka 72 procent af de knap 19.200 optagne på universiteterne i år har taget maksimalt to års sabbat efter den adgangsgivende eksamen. Det er en stigning på knap tre procent unge, der går hurtigere i gang med uddannelsen. Omkring 20 procent har kun holdt en enkelt sommerferie, før de har kastet sig over bøgerne.

Selv om udviklingen går mod, at de studerende er mere målrettede i forhold til at få en uddannelse, minder Birgitte Simonsen om, at de danske studerende stadig er langsommere end i mange andre lande.

"De studerende er blevet yngre, men det er endnu ikke blevet normen, at man starter som 19-åig," siger Birgitte Simonsen.

Alvorlig verden

Når de studerende i 90'erne tøvede med at gå i gang med at læse, skyldtes det ifølge Birgitte Simonsen, at mange havde en drøm om, at de skulle vælge det helt rigtige med det samme, og at der var en oplevelse af, at det var vigtigt at være ung, før man gik i gang med en uddannelse og nå at opleve en masse.

"Dem, der gik direkte i gang med at læse blev opfattet som nogle kedelige drys. Det var næsten flovt at gå direkte i gang. Unge har generelt meget travlt med at gøre det helt rigtige, og det lader til, at der i dag har etableret sig en norm om, at et til to års sabbat er det helt rigtige. Det er stadigvæk en stærk trend, at man skal have prøvet meget andet end skolen," fortæller Birgitte Simonsen.

Siden 90'ernes glade sabbetdage er der også sket en udvikling, hvor det ikke længere er helt så sorgløst at rejse rundt i verden.

"Tiden er blevet mere alvorlig. Verden er ikke kun et muntert sted. Dels skal de unge gøre sig nyttige, men der er i dag også farer forbundet med at rejse afsted. Der er en stemning af, at man skal være forsigtig," siger Simonsen.

Hun undrer sig over, at der rent faktisk stadig er så relativt mange, der holder et par års pause efter gymnasiet. Reglen om, at man fra næste år kan få ganget sit snit op med 1,08, hvis man maksimalt har taget to år uden pauser efter den adgangsgivende eksamen, tror hun, vil få flere til at gå hurtigere i gang.

"Det ville være mærkeligt, hvis ikke sådan et incitament virker," siger Birgitte Simonsen.

Sælg-dig-selv-dagsorden

Men om det nødvendigvis betyder, at de unge også kommer tidligere ud af uddannelsessystemet er svært at sige entydigt. Forskellige undersøgelser tyder ifølge Birgitte Simonsen på, at mange af dem, der går direkte fra en ungdomsuddannelse til en videregående uddannelse, har en forestilling om, at de skal have sabbat undervejs i studiet.

"Om de så får taget en pause senere er et andet spørgsmål," siger hun.

I Danske Studerendes Fællesråd oplever de, at de studerende også undervejs i studiet er blevet mere målrettede. Uddannelsespolitisk ordfører Mads Svaneklink siger:

"Hvert år tæller. Det handler ikke om fordybelsen, men mere om at få noget på cv.'et, så senere arbejdsgivere kan se, at man har været proaktiv og ikke ligget på den lade side." Præcist hvilken videregående uddannelse er mindre vigtigt.

I det hele taget vurderer han, at der er kommet stigende fokus både blandt studerende og på politikernes dagsorden på at udvikle kompetencer, der gør, at man er parat til job.

"I stedet for en uddannelsesdagsorden er der ved at komme en sælg-dig-selv dagsorden," siger Mads Svaneklink.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu