Læsetid: 3 min.

Studerende sygeliggøres

Den er sikker hvert år. Antallet af studerende med psykiske problemer stiger, lyder det fra landets studenterrådgivninger. Men en stor del af problemerne bunder i, at universiteterne forsømmer at give de studerende undervisning i helt basale akademiske færdigheder, mener universitetsfolk
8. juni 2007

Det er højsæson for psykiske problemer blandt studerende, og omverdenens krav til de studerende om at klare sig fremragende i en fart får ofte skylden. Eksamensangst, koncentrationsbesvær og ensomhed florerer dog hele året. Og antallet af studerende, der søger hjælp hos Studenterrådgivningens psykologer, psykiatere og socialrådgiver, er steget fra 1.800 til 5.200 over de sidste 10 år.

Chef for Studievejledningen på Københavns Universitet, Claus Nielsen, mener, at en del af stigningen skyldes, at det gode, gratis tilbud lokker de studerende til:

"Det er en meget god ting, at Studenterrådgivningen er der, men man bliver også lidt træt af at høre om, at der igen i år har været en eksplosiv stigning i antallet af henvendelser. Vi kan ikke genkende billedet af, at de studerende har flere og flere problemer. Men måske de studerende har det ligesom mange andre i samfundet og i stigende grad søger hjælp," siger Claus Nielsen.

Direktør for Studenterrådgivningen, Else Marie Stilling, kan også godt mærke, at det er blevet mere legitimt for de studerende at søge hjælp, når de har problemer.

"Men som situationen er i øjeblikket, kan vi simpelthen ikke hjælpe alle de studerende, der har brug for det, og derfor risikerer de jo at dumpe eller helt droppe ud," forklarer hun.

På Center for Undervisningsudvikling for Teologi og Humaniora ved Aarhus Universitet har de også tæt kontakt til en del af de studerende, der har svært ved studielivet. Og her er diagnosen klar. En stor del af problemerne bunder i, at universiteterne forsømmer at give de studerende undervisning i helt basale færdigheder som opgaveskrivning, analyse og mundtlig fremlæggelse.

"De mange henvendelser til Studenterrådgivningen er et symptom på, at vi ofte glemmer at lære de studerende almene studiekompetencer. Og det er med god grund, at de studerende bliver skræmte over større skriftlige opgaver og eksamener, for det er kun de færreste fag og undervisere, der eksplicit fortæller de studerende, hvordan de skal skrive, analysere, søge information eller anvende teori," forklarer Tine Wirenfelt Jensen, der er amanuensis på Center for Undervisningsudvikling.

Det er dog hverken dumhed eller dovenskab, der er årsag til, at de studerende mangler helt basale akademiske færdigheder, forklarer Tine Wirenfeldt Jensen:

"Undervisningen handler om faget. Formidling og opgaveskrivning går de fleste undervisere ud fra, at de studerende nok finder ud af, hvis bare de kan faget, men det er to helt forskellige færdigheder."

Problemer vendes indad

Psykolog Lotte Rienecker, der er leder af Akademisk Skrivecenter på Københavns Universitet, har samme oplevelse af de studerendes problemer.

"De mangler helt basale færdigheder, som de burde have lært, allerede da de startede på studiet. Vi møder masser af studerende, som selv når de skal skrive speciale ikke kender forskel på teori og metode, og som aldrig har lært, hvordan man analyserer eller indsamler empirisk materiale. Men det lyder jo mærkeligt, at den studerende ikke har lært de ting efter fem års studier, så derfor kan den studerende meget nemt komme til at psykologisere sig selv til at have en skriveblokering, eller tro at de er for perfektionistiske," siger Lotte Rienecker.

Både Lotte Rienecker og Tine Wirenfelt Jensen understreger, at der selvfølgelig også er studerende, der har så store psykiske problemer, at de har akut behov for den hjælp, som Studenterrådgivningen kan give.

Typisk er det de studerende, der ikke kan kigge akademikerforældrene eller vennerne over skulderen - altså mønsterbrydere - som får størst problemer. Men hvordan kan faglige problemer forvandle sig til personlige problemer?

"Uddannelse handler meget om, hvem du vil være som menneske, så det er din drøm og din identitet, der ryger, hvis du dumper eller har svært ved at blive færdig. Og så er mange studerende i dag alt for søde og stiller alt for få krav. I stedet for at vende det udad og råbe op om, at det er for dårligt, at de ikke får undervisning i helt basale studiekompetencer, så vender de det indad og gør det til deres eget personlige problem," siger Tine Wirenfelt Jensen, der ser det som universiteternes opgave at tage affære langt tidligere og tilbyde undervisning i basale studiefærdigheder, inden de faglige problemer bliver til psykiske.

Else Marie Stilling mener også, at universiteterne kunne gøre meget for at forebygge, at de studerende ryger ud i selvværds- og præstationsproblemer.

"Det er rigtig godt, at der skal bruges flere penge på at forbedre studiemiljøet og give bedre vejledning til de studerende, men jeg tror ikke, at det vil betyde, at vi får færre henvendelser i Studenterrådgivningen," siger hun.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu