TEL AVIV - Med gårsdagens konference i Rom, hvor den amerikanske udenrigsminister Condoleezza Rice mødte politiske ledere fra bl.a. Frankrig, Storbritannien, Italien, Libanon, Egypten og Saudi-Arabien sammen med FN's generalsekretær Kofi Annan for at finde en fælles formular til en hurtig afslutning på krigen i Libanon, var indsættelse af en international fredsbevarende styrke et af de centrale emner på dagsordenen.
"Der er meget arbejde, som skal gøres, og alle har en rolle at spille," sagde Rice på et pressemøde efter konferencen, hvor hun også understregede, at der i Libanon "ikke skal være militser, men én autoritet og ét våben".
Men efter mødets forskellige udtalelser står det også klart, at en mellemøstlig våbenhvile ikke vil blive etableret her og nu - således som USA ønsker det - og at konfliktens øvrige spørgsmål derfor også må vente, mens kampene fortsætter.
"Israels målsætning i Libanon er at få begrænset Hizbollah så meget, at den libanesiske hær kan overtage kontrollen over de sydlige dele af landet. Men idet Israel heller ikke anser det for sandsynligt, at den vil være i stand til dette inden for en overskuelig fremtid, er en international styrke en mulighed i en overgangsperiode," siger Yoni Fiegel fra Institut for Terrorbekæmpelse ved Det Interdisciplinære Institut i den israelske by Herzliya.
Han mener dog ikke, Israel vil acceptere nogen våbenhvile eller nogen international styrke, før dets militære operationer i Libanon ifølge en underforstået aftale med USA er gennemført.
"Det skal være en styrke med styrke," siger Yoni Fiegel.
"Det mener Israel ikke at have set før hos nogen FN-styrke, og set fra israelsk hold er der heller ingen erfaringer for, at Hizbollah nogensinde har respekteret observatørerne i Sydlibanon."
Ifølge libanesiske kilder er netop denne manglende respekt for FN's indsats i området grunden til, at fire medlemmer af observatørkorpset UNIFIL mistede livet, mens de opholdt sig i deres egen lejr under et israelsk luftangreb. Lignende beskyldninger om at rette bevidst angreb på FN-personel kom fra libanesisk side, da israelske artillerigranater dræbte 108 i en UNIFIL-lejr ved den sydlibanesiske landsby Qana i april 1996. Dengang som nu er den israelske forklaring, at det var et beklageligt uheld, hvilket Olmert sagde til Kofi Annan i går med forsikringer om, at Israel har iværksat en undersøgelse.
"Men dette rykker ikke ved opfattelsen af, at UNIFIL - som så mange andre FN-styrker, vi har set her i regionen - har meget begrænset betydning," forklarer Yoni Fiegel.
"Hvis en ny FN-styrke skal have nogen virkning i denne konfliktzone, må den komme her med et helt andet mandat."
Store tab på begge sider
Udviklingerne i konflikten synes kun at understrege behovet for en handlekraftig styrke. Hizbollah sendte i går en ny bølge raketter ind over Israel og ved den sydlibanesiske by Bint Jbeil, som længe har været betragtet som et af Hizbollahs vigtige støttepunkter, var der for anden dag voldsomme kampe med store tab på begge sider.
"Man kan ikke sidde i udlandet og beslutte, hvordan en fredsbevarende styrke skal se ud, hvis man ikke også sætter sig grundigt ind i konfliktens former," siger dr. Efrat Elron, som forsker i organisationspsykologi ved Det Hebraiske Universitet i Jerusalem.
Hun mener, at selvom FN's mandat til multinationale styrker rummer mulighed for militært underbyggede operationer, bliver denne mulighed kun benyttet i sjældne tilfælde.
"Dette hænger sammen med en opfattelse af FN's rolle i konflikten og af begrænsede muligheder samt politiske hensyn fra de deltagende hæres side," siger hun.
"De glemmer, at en sådan styrke ikke ledes af FN, men har godkendelse fra sikkerhedsrådet, og det gør en forskel."
FN eller NATO
UNIFIL er på mange måder et tydeligt eksempel på, hvordan det efter lokal opfattelse ikke skal gøres. Observatørstyrken blev indsat allerede i 1978 for at overvåge den israelske tilbagetrækning efter den såkaldte Litani-operation, hvor Israel på samme måde var trængt ind i Libanon - for at skubbe PLO tilbage fra grænselandet. I dag tæller den 2.000 mand.
"Det er et problem, når en styrke ikke er bevæbnet og kun har begrænsede muligheder for at gribe ind," siger en kilde i en anden observatørstyrke, TIPH i Hebron på Vestbredden.
Denne har på lignende vis været under kritik for at måtte træde til side, når det brænder på, hvilket meget ofte har været tilfældet i Libanon. Mens Hizbollah aktuelt slet ikke har kommenteret spørgsmålet, har både libanesiske og israelske ledere udtalt positiv interesse, men understreger samtidig, at der skal tænkes i nye baner.
"Dette er næste problem i rækken, for det er parterne heller ikke enige om," tilføjer Yoni Fiegel.
"Israel har ingen tillid til FN, hvilket også gælder politiske sammenhænge, hvorimod libaneserne hælder til den løsning. Israel foretrækker klart en NATO-styrke, der opfattes som mere handlekraftig, men Israel ved også, at denne i den arabiske verden betragtes som vestligt orienteret og derfor problematisk. Så måske er løsningen en tydelig deltagelse fra den arabiske verden under NATO-ledelse."
