Læsetid: 6 min.

Subnormale divisioner

Barbarerne kommer, afmægtigheden og angsten breder sig i det mediale kompleks, men hvorfor skulle mennesket ikke kunne vende frygtens politik til et nyt humanistisk oplysningsprojekt?
20. oktober 2005

"Du er ikke normal. Hvis du læser disse sider, vil du formodentlig tilhøre den minoritet af verdens befolkning, der har fast arbejde, rimelig adgang til sociale ydelser og nyder betydelige politiske friheder. Desuden lever du for mere end to dollar om dagen, og i modsætning til 860 millioner andre mennesker, kan du læse."

Med disse ord indledte redaktør Moisés Naím sin klumme i september/okto-ber-nummeret af tidsskriftet Foreign Policy. Forsøget i de rige vestlige demokratier på at definere normaliteten kan være farlig og kostbar for de andre - det store flertal - der netop ikke har de sociale, økonomiske og politiske privilegier, som 'vi' i Vesten nærmest tager for givet.

"I dag er et 'normalt' menneske meget fattigt, det lever under fysisk, økonomisk og politisk undertrykkelse, og regeres af en uduelig og korrupt regering," påpegede Naím.

Artiklen var sikkert skrevet før, at tusindvis af folkevandrere fra syd for Sahara på dramatisk vis i slutningen af september og først i oktober søgte at storme, klatre og snige sig ind i Europas to sydligste byer, de to spanske enklaver, Ceuta og Melilla. Men den er god at få forstand af. Halvdelen af menneskeheden lever i fattigdom og må klare sig for under to dollar om dagen - og et flertal af verdens stater garanterer ikke eller kun delvist de basale frihedsrettigheder, minder Naím om. Og hvis det er de almindelige levevilkår udenfor det rige Europa, Nordamerika, Japan, Sydkorea og de andre velstandsøer i normali-tetens fattige og politisk undertrykte verdenshav, kunne man meget vel tænke sig, at de fattige og undertrykte millioner kan få helt lyst til at dele 'vor' ekstremt 'unormale' rigdom og friheds-niveau.

Barbarisk spejlbillede

Begivenhederne i Ceuta og Melilla fik forleden Soledad Gallego-Díaz til skrive i avisen El País, at spanierne optræder som barbarer, når de afviser folkevandrerne ved grænsen og hjemsender andre, hvor efter nabostaterne - Marokko og Algeriet - efterlader disse medmennesker i ørkenen uden vand og drikke. "Ved den første lejlighed opfører vi spaniere os som nogle barbarer," klager hun.

Gallego-Díaz citerer den franske filosof, Simone Weil, der for 40 år siden skrev, at selv personer, der konstant taler om deres egen anstændighed, i nogle situationer kan vise sig fra den koldeste og grusomste side. Og sociale grupper, der anser sig for at være bærere af civilisationen, kan man være sikre på en dag vil forråde det hele og optræde som barbarer ved den første den bedste lejlighed.

I den tyske avis, Die Zeit, skrev den marokkanske forfatter, Tahar Ben Jelloun, forleden - lidt provokerende - at 'barbarerne kommer'. Men han opfordrede Europa til at vise mod og integrere dem, sådan som Europas "frem-synede tænkere har foreslået". Når optagelsen af Tyr-kiet som EU-medlem er tilendebragt, må Den Europæi-ske Union ifølge Jelloun tage det næste skridt og udvide mod syd, til Magreb-landene. Integreres de, så tror Jelloun, at Europa "vil vinde i magt og menneskelighed, forstærke sine humanistiske vær-dier og slå benene væk un-der alle former for ekstremister."

Afmægtighed

Men realiteterne banker allerede på døren, mener den spanske filosof, Josep Ramoneda. I sidste uge hævdede han i El País, at det "er manglen på perspektiver for Afrikas borgere, der har nået vore grænser og vil forandre vore rutiner i hverdagen. Den store nyskabelse i den tredje moderne globaliseringsbølge er ikke migrationerne (i det 19. århundrede var der proportionalt set flere mennesker, der bevægede sig: 10 procent af befolkningen overfor tre procent i dag), men den direkte tv-transmission: Bølgen af den første verdens billeder om den tredje verdens."

Ramoneda mener, at en politik, der plæderer for udsmidning af udlændingene, svarer til at gøre befolkningens frygt til suveræn instans i samfundet, og det vil ifølge ham være som en "bekendelse af afmægtighed".

Også den spanske stats politik med at bygge et højere og højere pigtrådshegn - nu seks meter - omkring de to grænsebyer, Ceuta og Melilla, betragter Josep Ramoneda, som "en manifestation af et ne-derlag".

Han refererer, hvordan man i sin tid med rette kritiserede Berlin-muren hårdt, hvordan man siden gik lidt mere stille med dørene i forhold til muren i Jerusalem, og at næsten alle i dag accepterer pigtrådshegnet ved den spanske grænse på det afrikanske kontinent. Ramoneda spørger, om det er udtryk for, at man i realismens navn har iført sig en elefanthud og accepterer separationens politik. "Det internationale samfund har accepteret fuldbyrdelsen af den etniske udrensning som løsning for Balkan ved at erstatte et pluralt samfund med en overlapning af etniske nicher, der får form som en stat og har ret til at hade naboen. Nu er der ikke mere nogen, som husker den gamle drøm om et samliv mellem arabere og jøder på de palæstinensiske jorder, for i dag accepterer alle to etniske stater som den eneste mulige løsning. Vi har i mange år sænket ambitionerne på alarmerende vis."

Angsten for angsten

Og mens ambitionerne sænkes, er den moderne politik samtidig ved at forvandle sig til et åbent landskab for panik-løsninger. Eller rettere sagt: Til en panikkultur. Det mener i alt fald Robert Misik i den tyske avis, Taz. Med udgangspunkt i de seneste bekymrende nyheder om fugleinfluenzaens ankomst til Europa skriver han, at det moderne samfund er grebet af en epidemi, nemlig panikkens kultur. Atomkrig, skovdød, aids, Y2K, Sars og nu fugleinfluenzaen er udtryk for det. En angstindustri bestående af medier, politikere, forsikringsselskaber, medicinalindustrien og økologiske grupper er vokset frem, og angstindustrien "eksisterer inden for dette angstkompleks."

Frygten for mørket

Og frygten, ja panikken, for den helt nye store verdensepidemi breder sig - og går grassat - allerede inden, at man har erfaret, at det er en reel risiko. "Således opstår en angstkultur, der lige frem skaber en anden orden - angsten for angsten," skriver Misik, der konstaterer, at "så meget angst kan man ikke overleve."

Det er lige til at gå i panik over. Eller er det ikke på tide at genindsætte oplysningen og fornuften, som modvægt til den alarmisme, som truer med at forvandle det moderne risikosamfund til et panik-samfund? Det kunne der godt være brug for.

I avisen Sunday Times mener forfatteren Bryan Appleyard ligefrem, at vi er på vej ind i en ny 'mørk' tidsalder: "To solskinbeskinnede århundreder med vækst og velstand kan ende i en ny mørk tidsalder, hvor vores ignorance vil erstatte viden, krig vil erstatte fred, sygdom vil erstatte sundhed og hunger vil erstatte overvægt. Tror De ikke det? Det er altid endt sådan før. Og hvad gør os så forskellige? Intet, er jeg bange for."

Appleyard har sikkert ret i, at 200 års velstandsboom, der var knyttet til adgangen til billig olie er ved at løbe ud. Det siger efterhånden stadig flere internationalt anerkendte geologer og olieeksperter. Men Appleyard - der også er bange for de hastige klimaforandringer, der "forandrer sig med en potentielt katastrofal fart" og som tror, at vi er på vej mod krige om de begrænsede ressourcer - er allermest bekymret over "vi ikke ser ud til at have nok ideer til, hvordan vi kan løse disse ting."

Han er selv i det små begyndt at investere i vindmøller og grøn energi, og han har skrevet breve til Saudi Arabiens olieminister for at få ham til at investere i grønne teknologier... før det er for sent. Men Appleyard ser sort på fremtiden, og han er dybt pessimistisk. Han siger det ikke, men han er dybest set kommet i tvivl, om mennesket stadig er i besiddelse af sin historisk set formiddable evne til at tilpasse sig ekstreme forandringer i natur og livsforhold. Og hvorfor skulle mennesket ikke stadig være i stand til at klare den udfordring? Det plejer det under 'normale' forudsætninger at kunne.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her