Læsetid: 3 min.

Succesens bagside

Statens og socialsikringens kasser er tomme, og det har den omstridte statsminister Ferenc Gyurcsany hidtil løst ved at låne flere penge. Men grænsen for flere lån er nået, og løftet til EU om at skære ned på de gamle subventioner til strøm, gas og andre dagligdags ydelser gør ondt. Gaspriserne eksempelvis er netop steget med 30 procent. Systemskiftets tabere er dem,med de forkerte uddannelser, i de forkerte dele af landet samt mange fra roma-mindretallet. De skiftende ungarske regeringer har været enige om eksperimentet med en low-budget-stat, der tillokker store udenlandske investeringer. Status i dag viser, at det er et ganske sårbart system. Målet om kvantitativ økonomisk vækst efter systemskiftet er nået. Nu må de ungarske regeringer - uanset partikulør - satse på, at deres borgere også får kvalitet i væksten.
20. september 2006

AT LÆKKE OPLYSNINGER er en yndet teknik i Ungarn, velkendt blandt journalister, der dels frygter, dels dyrker systemet. Endnu en politisk læk er båndet fra et partimøde i det socialistiske regeringsparti fra maj, hvor den dengang netop genvalgte statsminister Ferenc Gyurcsany erklærede, at han havde løjet morgen, aften og nat.

"Vi har ikke taget noget vigtigt regeringsinitiativ, som vi kan være stolte af, udover at vi har holdt fast i magten," lyder den civiliserede gengivelse i ungarske og internationale medier. Ungarerne fortæller om et noget mere ligetil sprog på båndet, nemlig at situationen var 'fucked' noget så grundigt.

I weekenden bekræftede Gyurcsany, at båndet var ægte. Efter fredelige demonstrationer mandag eksploderede hovedstaden om aftenen i vold. 150 blev såret, udsendelserne på Ungarns offentlige tv gik i stå i over en time, fordi demonstranterne havde besat tv-huset. Der var brændende biler og brændende møbler og dokumenter, der blev smidt ud af vinduerne. En journalist beretter om en ung pressefotograf, der gik rundt, og mens han tog billeder, uafbrudt mumlede for sig: "Dette er ikke mit land, dette er ikke mit land." Demonstrationer foran den nationale tv-bygning er symbolske i Ungarn: Det var her, de store demonstrationer fandt sted i 1956.

I går manede statsministeren til ro og sagde, at de ungarske myndigheder nu må sørge for at skabe orden igen, så hverdagen kan vende tilbage. Oppositionen kaldte på hans afgang, hvilket han afviste. Hvem der lækkede oplysningerne, er ikke kommet frem endnu. En halvalvorlig spøg i Budapest går på, at det måske var et læk fra regeringen selv for at fremhæve, hvor alvorlig situationen er - statsministeren har netop bebudet et smertefuldt økonomisk spareprogram.

Det ungarske politi formoder højreekstremister står bag urolighederne, og det er da heller ikke usandsynligt, at højre-oppositionen vil bruge anledningen til at markere sig. Men journalister, der var til stede, beretter om en mindre gruppe højreekstremister, en mindre gruppe nysgerrige, samt en stor mængde af "utilfredse".

DET HÅBEFULDE nye EU-medlem Ungarn bliver af Verdensbanken og talrige andre rost som et af de mest succesfulde lande i omstillingen fra kommunisme til markedsøkonomi. Udenlandske investeringer er strømmet til, og væksten ser pæn ud. Men kvantitet er gået forud for kvalitet, vurderer den tyske økonom Philipp Fink fra universitet i Leipzig, der har studeret systemet nøje. Allerede i en artikel i foråret forudså han "socio-økonomiske forstyrrelser." Det er her, de utilfredse fra pladsen foran den nationale tv-bygning i Budapest kommer ind i billdet.

FOR NOGLE DAGE siden offentliggjorde EU's statistiske kontor Eurostat sine nyeste beskæftigelsestal, og her er Ungarn helt i bund. Kun 56 procent af de 15-64 årige er på arbejdsmarkedet. I Danmark er tallet 75 procent. Det sætter den højt roste vækst, der stadig er på fire procent, i perspektiv.

En meget stor del af de pæne vækstrater bygger på udenlandske investeringer. Allerede inden murens fald begyndte "gulasch-kommunisterne" i Budapest at åbne landet for udenlandske investeringer, og efter en overgangsperiode med "spontane privatiseringer" og økonomisk nedtur i begyndelsen af 90'erne, begyndte regeringen aktivt at tillokke udenlandske selskaber med en række løfter. Det er lykkedes. Og de trives. Men de lever helt deres eget liv - de har ikke medbragt mange jobs, deres produkter bliver eksporteret i stor stil, og en stor del af gevinsten går forbi statskassen på grund af de lovede lave skatter og privilegier. Derimod står det ungarske erhvervsliv yderst svagt, det kan ofte ikke nyde godt af privilegierne, og de to systemer fungerer parallelt i stedet for at være integreret.

Heller ikke fra lønskatten kommer der de store indtægter til statskassen. "Der er mange små virksomheder, og de er meget tilbageholdende med at betale deres skattegæld," lyder den diplomatiske forklaring af Philipp Fink. At få en del af lønnen i en kuvert udenom skattevæsenet er ganske almindeligt.

Statens og socialsikringens kasser er tomme, og det har den omstridte statsminister Ferenc Gyurcsany hidtil løst ved at låne flere penge. Men grænsen for flere lån er nået, og løftet til EU om at skære ned på de gamle subventioner til strøm, gas og andre dagligdags ydelser gør ondt. Gaspriserne eksempelvis er netop steget med 30 procent.

SYSTEMSKIFTETS TABERE er dem,med de forkerte uddannelser, i de forkerte dele af landet samt mange fra roma-mindretallet. De skiftende ungarske regeringer har været enige om eksperimentet med en low-budget-stat, der tillokker store udenlandske investeringer. Status i dag viser, at det er et ganske sårbart system. Målet om kvantitativ økonomisk vækst efter systemskiftet er nået.

Nu må de ungarske regeringer - uanset partikulør - satse på, at deres borgere også får kvalitet i væksten.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu