Dagene er fyldt med glæde for Villy Søvndal, der kan fejre et års fødselsdag som partiformand for SF.
Forventningerne var ellers alt andet end høje, da han vandt over den yngre kvinde Pia Olsen, for hvordan kunne en lidt grå og traditionel SF'er som Søvndal overhovedet bringe nyt liv til venstrefløjen?, lød de kritiske røster under formandskampen for et år siden.
I dag er status, at SF stort set kun er gået frem i meningsmålingerne. Det vælter ind med nye medlemmer, så antallet er det højeste siden 1990. Og 53-årige Villy Søvndal selv er trådt i karakter som partileder og dominerende oppositionspolitiker, når regeringen skal have modstand i skrift eller tale.
Blandingen af skarphed, humor, netværk, erfaring og et loyalt parti bag sig har givet Villy Søvndal gode kår på Christiansborg.
"Tidligere var mit handikap, at jeg altid skulle tale om socialt triste sager - og krig. Nogen sagde: Hvorfor griner den mand aldrig? Men det er svært, når man kun står med de tunge sager. Jeg synes, det er sjovt at være mere generalist," siger han om rollen som partiformand.
Dagsorden med guf
Den politiske dagsorden i Villy Søvndals første år som formand har i høj grad været guf for en venstrefløjspolitiker:
"I al beskedenhed har vi været førende i debatter om ulighed, Irak-krigen og den offentlige sektor. Jeg tror, at når historien en dag skal skrives om Fogh, efter at alle spindoktorerne er fratrådt, vil det være historien om, at der blev større ulighed i samfundet, at den offentlige sektor er blevet nedslidt, og at Danmarks internationale ry - hvor vi tidligere har stået øverst på alle skamler - har fået ridser, som vi kommer til at slås med i mange år," siger han.
Kødkontrol, problemer i DSB, nedslidning af de tekniske skoler og andre konkrete eksempler vil fylde, den dag danskere igen skal til folketingsvalg, forudser Villy Søvndal.
At centrum-venstre rykker frem i andre europæiske lande, ser han som et signal om, at vinden er ved at vinde. Foreløbig kan det dog konstateres, at venstrefløjen i Danmark er meget langt fra magt og indflydelse. Socialdemokraternes krise og historiske lavpunkt betyder, at det kan gå nok så godt for SF - bundlinjen er, at Anders Fogh Rasmussen bevarer magten.
Ulmende utilfredshed
Trods skandalesager, interne skænderier i regeringspartierne og problemer mellem Dansk Folkeparti og de konservative, har VKO-blokken bevaret sin styrke.
Samtidig har flere partier end nogensinde tilsluttet sig elementer, som SF afskyr: skattestoppet, tests i folkeskolen, den skrappe retspolitik og udlændingepolitik og nu formentlig også forringelser af efterlønnen. Alligevel afviser Villy Søvndal, at tidsånden er løbet fra venstrefløjen.
"Der er en ulmende utilfredshed med Fogh og Dansk Folkeparti. En bevægelse, som gør, at tingene kan forandre sig lynhurtigt. Det er ikke en umulig opgave," siger Villy Søvndal og henviser til dengang i 80'erne, da han kunne sikre SF hver femte stemme og en dag sad til økonomiudvalgsmøde i Kolding Byråd.
"Pludselig fik vi at vide, at Berlinmuren var faldet. Hold da op! Ingen havde forudset det," fortæller han.
At tingene er ved at krakelere for Fogh-regeringen bliver måske tydelige om kort tid, når en planlagt massedemonstration, arrangeret af folk fra LO, FOA, 3F, venstrefløjspartierne og en række uddannelsesinstitutioner, 17. maj vil protestere imod udsigten til forringelser af dagpenge, kontanthjælp, SU og efterløn, forudser Søvndal.
"Det bliver formentlig den største demonstration i 20 år. Vi vil bruge det alt, hvad vi kan," siger han.
Går Socialdemokraterne med i en aftale om reformer, vil SF ikke skåne Helle Thorning-Schmidt for kritik. Selv om det kan føre til, at Socialdemokraterne svækkes yderligere, og et regeringsalternativ derfor rykker længere ud i horisonten.
Det Radikale Venstres kapning af båndene til Socialdemokraterne og flirten med en VKR-regering kan sætte SF under pres. Såfremt de radikale orienterer sig mere imod de borgerlige partier, kan næste valgkamp blive et spørgsmål om, hvorvidt det er de radikale eller Dansk Folkeparti, der skal have indflydelse på en ny VK-regering. I så fald kan SF risikere at blive kørt ud på et sidespor.
VKR er fatamorgana
Men det scenarium afviser Villy Søvndal fuldstændig. Han ser intet reelt opbrud i de fasttømrede blokke i dansk politik:
"Det er et fatamorgana, som ikke vil holde frem til valget. Det er en umulig konstruktion, som Marianne Jelved har vovet sig ud i i en presset situation. Den bygger på forudsætningen om, at der er et åndsfællesskab mellem Venstre og de radikale. Man tror, at Venstre i virkeligheden er et parti, som er ledt i fristelse af Dansk Folkeparti - og kunne man dog bare få dem ud af det dårlige selskab. Men sådan er det ikke. Hovedparten af Venstres folketingsgruppe deler både mål og fordomme med Dansk Folkeparti. Man kan mærke det nede i folketingssalen: Når en Venstre-mand går hen og snakker med én fra Dansk Folkeparti, er det som gamle soldaterkammerater, der mødes. Det emmer af råhygge, og de har det rigtig rart sammen," siger Villy Søvndal.
Selv vil han advare venstrefløjsvælgere imod at overveje en strategisk stemme på de radikale:
"Jeg vil sige, at man løber en kolossal risiko ved at stemme på de radikale. Man risikerer, at stemmen bliver brugt på et VKR-samarbejde, hvor retorikken måske vil blive mindre hadsk, men hvor politikken vil være den samme," siger Villy Søvndal.
Han er bekymret over, at Fogh har det meget let med pressen:
"Det er demokratisk bekymrende, for grunden til, at vi har drevet et så stærkt samfund frem, som vi har, er demokratiets styrke. Vi har altid holdt vel øje med regeringernes magtudøvelse og lagt vægt på, at de politiske ledere talte sandt. Det har anfægtet mig personligt, at hvis ikke længere man kan skille løgn og sandhed, er der en bred bane for manipulation. Og Fogh manipulerer i den grad. Han bestemmer, om der skal være partilederrunde eller ej. Om han skal deltage i Irak-høring eller ej," siger Villy Søvndal.
Helle Ib er politisk journalist ved Dagbladenes Bureau
