Tigrene ved Maribo kører man ind til gennem bilsluser af højt trådhegn. Kamelerne på savannen må man godt klappe, men Knuthenborgs aber kan man kun køre rundt mellem i en trolleyvogn af gennemsigtig plastic, som bavianerne trykker deres røde popo'er imod og hop-per rundt på for at tigge snold.
Det er en usædvanlig anvendelse af et dansk landskab, som allerede i 1800-tallet blev bygget om til romantisk engelsk herregårdspark, med cottager og gotiske huse. Det er her, på græsset i klynger af træer eller nåleskovens striber af lys, at tigre og giraffer bevæger sig mellem bilkortegerne.
Biobrændsel
Godset Knuthenborg er ganske vist mest kendt for sin safaripark, men det lollandske firma driver også den privatejede Bandholm Havn, foruden ejendomme, skov- og landbrugsproduktion.
Men Lollands sukker er i konkurrence med produkter fra de varme lande. Betyder det skift i landskabets fremtidige udseende? - fra grønne roer til gul raps eller højt elefantgræs.
Skal der overordnet set dyrkes afgrøder til konsum eller biobrændsel på de fede lollandske marker? Ja, det kan i længden muligvis komme ud på ét! - forstår man på den administrerende direktør Steffen Stræde:
"Det kommer an på markedspriserne, og på hvilken proces man vælger at anvende ved fremstillingen af biobrændsel."
- Er det alt i alt ikke mærkeligt at fremstille brændstof af brødkorn?
"Der kan være mennesker som i starten har et følelsesmæssigt problem ved at lave brændstof af noget, man plejer at spise. Men korn og roer er jo bare planter - naturlige ressourcer, som selvfølgelig skal anvendes mest fornuftigt, økonomisk og miljømæssigt."
Lodret
Siloerne på Bandholm Havn kan ses viden om, højt over lyse vige og udstrakte marker i det flade landskab, ligesom de tykke runde sukkertårne længere væk.
Og måske er det netop det fremherskende vandrette med de lodrette accenter, der har inspireret til planerne om et fyrre meter højt tårn på Knuthenborgs jorder ved motorvejsudfletning 48, som måske engang bliver sidste inden Rødby-Femern-broen, og første den anden vej.
Knuthenborg føler åbenbart medansvar for, der sker noget på Lolland-Falster, og har derfor sammen med arkitekten Jens Bertelsen villet give et bud på stedet, som skal kunne ses i landskabet og sætte gang i udviklingen. Det er blevet til en motorvejsudfletning projekteret som en hævet supernovastjerne, og et højt tårn foran en lang skærm af træer.
Elementerne udgør i følge forslagsstillerne et nyt funktionelt og æstetisk landskab, et areal til udbygning af motorvejsfaciliteter i international klasse og byggegrunde til hovedsæder for organisationer eller virksomheder med tilknytning til regionens styrker.
- Steffen Stræde, hvad kommer man til at se oppe fra tårnet om 20 år? - hvis det hele bliver til noget...
"...og det er jeg overbevist om, at det gør! Der er stor interesse for både en synlig trafikal udfletning til resten af øen, og for de økonomiske tiltag og fremtidsidéer tårnet er en markering af. I klart vejr vil man kunne se al den nye hardware - de store danske broer og havmølleparkerne syd for Lolland, som repræsenterer dansk knowhow."
Knowhow
Vestas producerer allerede på det gamle værftsareal. Det kan også give andre muligheder at være placeret mellem metropolerne Hamborg og København, Tyskland og resten af Danmark, mener Stræde. Og så vil hele det lollandske landskab ligge udbredt for fødderne af supernovatårnet.
- Som roer med blinkende grønne blade?
"Ja og kornmarker og nye teknologiske virksomheder langs motorvejen".
- Frugtplantager og æblehaver?
"Sikkert også. Vi har enestående muligheder for at udvikle samspil mellem nicheproduktioner og turisme."
- Man kunne også plante egeskov på den fede jord. Om ikke for andet, så for herlighedsværdiens skyld...
"Det tror jeg ikke. Det ville være en dårlig økonomisk disposition, og herligheden ligger allerede i det varierede kulturlandskab. Vi arbejder for øjeblikket på Knuthenborg med både en skovplan, en markplan og en naturplan. Det er meget vigtigt, at der opstår et samspil mellem forskellige landskabstyper og funktioner. Det satser vi meget på. Skovens herlighedsværdi stiger ikke nødvendigvis bare med mere skov. Det er variationen, der giver herligheden."
Generator
-Hvorfor er Lolland blevet så fattigt, hvis jorden er så god?
"Jeg mener ikke Lolland er fattigt, men pengene er nok mindre ude at arbejde for udvikling, end andre steder i landet. Landbruget er ikke altid parameter for velfærd, her måske fordi det har været nemt at finde arbejde. Der var altid arbejde at få hos godsejerne."
"Det er selvfølgelig lige lovlig lommefilosofisk, men på Herning-kanten måtte man både dyrke kartofler og hyrde får og strikke strømper på samme tid for at få det til at løbe rundt. Og det har i tidens løb nok været medvirkende til en mere sammensat og iværksætterbaseret økonomi med lidt større risikovillighed."
"Vi ved også godt, hvor vigtige medspillere kommunerne og erhvervslivet er, for at supernova-projektet kan virkeliggøres. Derfor er det stadigvæk et meget åbent projekt, der skal kunne rumme både boligtanker, teknik og turisme, som fokusområde for områdets udvikling. Motorvejsudfletningen skal være en megaskulptur i sig selv og sammen med tårnet være opmærksomhedsgenerator for de mange der passerer! Det er idéen bag projektet."
Omtanke
Der kunne godt være brug for flere opmærksomhedsgeneratorer i det nye danske landskab efter kommunalreformen. Ikke nødvendigvis eller hver gang så fysisk konkrete som tårnet og stjernen på Lolland. Men noget skal der til for at få kommunerne til at koordinere miljøbeskyttelse og landskabsforvaltning. Problemet er, at amterne ikke kun blev afskaffet for at slanke administrationen og sygehusvæsenet, men også for at give kommunerne mere liberal selvbestemmelse.
Omtanke og regional planlægning får det ikke nødvendigvis godt efter kommunalreformen, bare fordi amterne er væk og regionplanlægningen erstattet af regionale råd. Rådene er nemlig uden egentlig plankompetence, så de frisatte kræfter kan vise sig vildere end dyrene i Knuthenborg Safaripark.
Det danske landskab er en udsat størrelse, på tværs af lokalinteresser, kommunegrænser og administrative skel.
Måske kan det alligevel lykkes at flette produktion og transportlinier sammen med bebyggelse og parker på en måde, så skove og åbent land bliver en mere naturlig del af bymiljøet - og omvendt.
Men fremtidssyner er afhængige af viljen til realistiske overvejelser og ideelle billedforestillinger om, hvordan udsigterne skal være. Både i Vestjylland, mellem de østjyske fjorde og på det flade Lolland.
