Læsetid: 9 min.

Sulten er der hele tiden

Det kunne være sjovt at ligge på Det Elektriske Barometer-listen på P3. Det kunne være sjovt at ligge nummer ét. Det kunne være sjovt at få lov til at spille på SPOT-festivalen. Nu kunne det være sjovt at få en pladekontrakt. Green Concorde står lige der, hvor opkommende bands finder ud af, om de er heldige og talentfulde nok til, at deres musik bevæger sig ud af øvelokalet og den københavnske undergrund
8. juni 2005

Green Concorde spiller bogstaveligt talt i den københavnske undergrund. I en kælder i en baggård ved Sortedam Dossering i København. Trappetrinene bærer præg af, at tungt musikudstyr gang på gang er blevet slæbt op og ned, når de bands, der holder til i øvelokalerne, har haft mulighed for at spille oppe på overfladen.

Det er ikke kun Green Concorde, der holder til her. Basgange blander sig i uskøn forening, og man har fornemmelsen af, at det er de forskellige bands forsøg på at overdøve hinanden, der har resulteret i, at murene smuldrer og rockwoolen flere steder er synlig. Heller ikke det 20 kvadratmeter lille rum har gruppen for sig selv, man deles om pladsen, så Marshall-forstærkere står i stakke, og ledninger dækker betongulvet. Men medlemmerne af Green Concorde bevæger sig hjemmevant rundt. Simon Lund-Jensen, Carsten Hebsgaard Nielsen, Peter S. Opstrup og Morten Dam har spillet sammen i lidt over et år, og de mødes en gang om ugen for at øve.

I øjeblikket øver de på det set, de vil spille til dette års SPOT-festival i Århus. SPOT-festivalen er efterhånden blevet stedet, hvor man skal forsøge at skaffe sig et job, hvis man har ambitioner om at rykke ud af øvelokalet og måske endda ud af Danmark. Bands som The Raveonettes og The Blue Van kan delvist takke en optræden på festivalen for deres internationale pladekontrakter. Mindre kan dog også gøre det for Green Concorde.

Penge

"Det er jo ikke sådan, at vi vil lade det være en hæmsko for os, at vi godt vil have en pladekontrakt. Selv om der måske ikke kommer noget ud af SPOT, så bliver vi ved med at spille det, vi spiller," siger Morten, forsanger og guitarist.

"Så gør vi det bare selv," siger guitaristen Carsten, der dog udtrykker en vis frustration over det ekstra arbejde, der følger med, når man gerne vil noget seriøst med sin musik.

Det handler om at holde hjemmesiden opdateret, skaffe job, sørge for at opnå kontakt til plade- og distributionsselskaber og så indstille sig på ikke at tjene, men bruge penge på det. Mange penge. De har lånt penge til at trykke demoplader, betaler alle et månedligt bidrag for at leje sig ind i øvelokalet og finansierer selv transport. Og ofte består betalingen for en koncert af et par øl til hver.

"Det er helt klart en dyrere hobby end fodbold, men det er sgu' også noget sjovere," siger Simon, der er bandets trommeslager.

Alle bandmedlemmerne supplerer musikkarrieren med et arbejde eller studie. Morten er portør og Simon læser retorik på Københavns Universitet. Carsten er webmaster for et firma, og bassisten Peter går på Danmarks Designskoles møbel- og rum-linje. Derfor står de to for bandets udtryk på hjemmesiden.

"Alt, hvad vi laver, kommer indefra," siger Carsten.

Resultatet kommer af et ønske om at have hele ejerskabet til bandet selv, men også af nødvendighed. Indrømmet.

Røvtur til Holland

Deres økonomiske og tidsmæssige investering har dog også givet resultat. På trods af den korte tid, de har spillet sammen har de allerede i to omgange været i udlandet for at give koncerter. Trommeslageren fra det hollandske band We vs. Death havde tilfældigt hørt noget af Green Concordes musik og syntes, det lød så interessant, at han inviterede dem til Holland for at spille en række koncerter sammen med We vs. Death. Det hollandske band har touret i Europa og Canada, og deres erfaringer lærte Green Concorde en del af. Og så lærer man også af at spille en koncert kl. 23, pille udstyret ned i i en fandens fart og så køre 300 km for at spille koncert i en anden by kl. 05.00.

"Det har været virkelig godt for os. Det har givet os rutine, og især efter at have været afsted anden gang, kan vi mærke, at vi er blevet endnu mere tighte," siger Simon.

Der var stor forskel på koncerterne i Holland. Én gang var det i en stor koncertsal med professionel lyd. En anden gang i et lille rum i et besat hus.

"Det er sgu en intens oplevelse at spille for 15 mennesker i et lokale på omkring fem gange fem meter. De stod jo nærmest helt oppe i ansigtet på os," siger Peter.

"Det er fedt at finde ud af, at vi kan klare sådan en røvtur sammen. Det er der mange bands, der ikke kan," siger Carsten.

Turene til Holland har givet fyrene lyst til mere: "Faktisk har man slet ikke lyst til at tage hjem," siger Morten, og Peter supplerer: "Ja, det er næsten som at komme hjem til en tom lejlighed efter Roskilde Festival."

"Jeg har dog haft det betydeligt bedre, end når jeg kommer hjem fra festival," siger Carsten og de andre griner.

Carsten er den eneste af drengene, der ikke bor i København. Han er flyttet til Århus, men hans job tillader ham at pendle et par dage om ugen, så han også kan være med til at øve sammen med bandet, der dog højst tager en 'øver' én gang om ugen.

Nu planlægger de, at We vs. Death kan komme til Danmark og være med til en lille turné til efteråret. Sammen med deres hollandske venner har de også indspillet en såkaldt split-record. Som de simpelthen har valgt at kalde 9 song split. Tre numre med We vs. Death, der spiller instrumental postrock. Og seks numre med Green Concorde, der spiller energisk indierock, der godt kunne minde om det amerikanske band Interpol, eller?

"Ja, det er det, der bliver skrevet om os, i alle omtaler, men jeg synes faktisk ikke, det er helt rigtigt. Måske er det bare fordi, der er én, der har besluttet sig for, at vi lyder li'som dem, og så skriver de andre bare det samme," siger Carsten.

Lemmingeffektten er dog ikke eneste faktor. Monotonien kan ikke undgå at lede tankerne hen på Interpol, men den dystre lyd og storladenhed, der er New York-gruppens kendetegn, genfinder man ikke hos Green Concorde. Hertil er der for meget energi i guitaren og Mortens insisterende og naivistisk ubekymrede vokal.

"Men det skal da ikke være nogen hemmelighed, at vi allesammen er glade for Interpol og sikkert er inspirerede af dem, men vi er jo inspirerede af meget forskelligt, og hvis man lytter efter, kan man sikkert høre dem alle. Vi gør i hvert fald ikke noget for at undgå det. Vi skal nok vænne os til, at musikskribenter sammenligner os med andre, når de skal forklare vores lyd. Men det kunne være sjovt, hvis man en dag sagde om et nyt band 'de lyder lidt som Green Concorde'," siger Simon, mens de andre griner smørret.

Fuldstændig crazy

Store armbevægelser er der ikke mange af. De fire eksiljyder har alle den samme tilgang til deres små skridt ind i den professionelle musikbranche.

"Vi tager det li'som i små bidder," siger Carsten, mens Morten forsigtigt siger noget om, at det da kunne være fedt at komme til USA og spille.

"Mere vil jo have mere," siger Simon: "Vi havde det sådan, at det kunne være sjovt at ligge på det elektriske barometer, og da vi så gjorde det, så kunne det være sjovt at ligge nummer ét, og det gjorde vi så i tre uger. Nu kunne det være sjovt at få lov at spille til SPOT, og det skal vi. Sulten er der hele tiden."

"Vi har været meget heldige," siger Morten: "Faktisk er der en del af det, der er sket for os, som vi ikke har gjort noget for."

Carsten har en ven i bandet Spleen United, der netop har været Ugens Uundgåelige på P3 og i et interview i radioen, blev han spurgt, hvem han ville teste, hvis han var vært på musikprogrammet for den alternative rockscene, Det Elektriske Barometer. Han svarede Green Concorde. Nummeret "Detroit" blev spillet og lytterne kunne stemme dem ind på listen.

"Det er jo sådan lidt utroværdigt det der barometer, for man kan jo bare få alle sine venner til at stemme, men faktisk begyndte vi at ryge op af listen, efter vi var holdt op med at bede venner og bekendte om at stemme," siger Carsten.

Men selv om barometerets lyttere måske er en indspist lille gruppe, så ændrer det ikke ved oplevelsen af endelig at ligge på listen.

De fortæller alle om, hvordan de hver søndag aften sad og lyttede til P3 og Det Elektriske Barometer i de otte uger, de lå på den og var høje på oplevelsen flere måneder efter af at have hørt deres eget nummer blive nummer et.

"Det var jo en drengedrøm, der gik i opfyldelse," siger Carsten.

Sidenhen spillede bandet et job på natklubben Stengade 30 i København. Koncerten blev sendt i P3-live.

"Fuldstændig crazy," lyder det begejstret fra Simon.

"På den måde er vi ikke så fokuserede på, hvad vores endelige ambition er. Man kunne sige, at vi i stedet oplever succeseen i processen," siger Simon, mens de andre griner højt.

Der er ingen tvivl om, hvem det er, der læser retorik ved siden af musikken.

"Succesen i processen - hvor er det smukt sagt, Simon. Det har jeg aldrig tænkt over før," siger Carsten med en snert af ironi i stemmen.

Gruppen har det godt sammen, og de fortæller alle om, hvordan deres andre erfaringer med bands har været knap så positive. Men med Green Concorde passer kemien og temperamenterne sammen, fortæller Peter, og det er derfor, at de tør satse på at skulle tilbringe en fremtid i musikbranchen sammen.

"Jeg vidste, at hvis jeg skulle spille i et band igen, så skulle det være rigtigt, og det kan man bare mærke, at det er. Det er svært at forklare hvordan," siger Peter.

De er alle oprindeligt fra Holstebro, men det er kun Carsten og Peter, der kender hinanden fra børnehaven. De to og Simon spillede sammen i et andet band, men så skulle deres forsanger flytte til London, og de ledte efter en ny. Derfra er det den klassiske historie: Peter mødte Morten på en bar, og fandt ud af, at de ville de samme ting og kunne lide den samme musik. Morten blev inviteret med til at spille, og det fungerede. Godt nok havde Morten mest spillet keyboard, men det havde Peter misforstået, så nu er Morten forsanger og guitarist i Green Concorde.

På egne præmisser

De ved, hvad de vil have ud af at skulle spille på SPOT-festivalen.

"Vi har brug for, at der er nogen, der tør satse på os, så vi har økonomisk støtte til at lave vores musik. Vi vil have lov til at indspille på vores egne præmisser. Det går ikke, hvis de vil blande sig for meget i, hvordan vi spiller," siger Carsten.

Det tager noget af autenciteten at lade en producer gennemarbejde albummet. Noget man generelt kan høre på mange nye udgivelser, mener han.

"Tingene er for finpolerede, og det ønsker vi ikke. Vi indspillede vores demo lige her i dette dejlige øvelokale, og det giver en god live-værdi," siger han og bevæger armene ud til siden og kigger op mod det meget lave loft og de synlige varmerør.

"Trommerne tog vi i ét take. Det bliver ikke bedre af, at man spiller det igennem 40 gange. Det bliver for kunstigt," siger Simon.

Navnet Green Concorde er heller ikke "et eller andet alt for gennemtænkt", som Carsten siger. Peter synes bare en Concorde har et fint design, og at grøn er en god farve, og længere er den sådan set ikke.

Green Concorde har fået Mr. Q fra bandet Tiger Tunes til at producere og mixe demoen og har skaffet sig en distributionsaftale med pladeselskabet Morningside Records.

"Man bliver nødt til at vise, at man mener det seriøst og er villig til at arbejde for det," siger Carsten.

Morningside Records står kun for salg af pladen og kontakt til forhandlere. En egentlig pladekontrakt har bandet ikke. Men det kunne da være sjovt. Ved dette års SPOT-festival kan det jo være, at de oplever endnu en succes i processen.

Bliv opdateret med nyt om disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk, seriøs og troværdig.
Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her

Anbefalinger

anbefalede denne artikel

Kommentarer

Der er ingen kommentarer endnu