NEW YORK - Selv sidst i 1990'erne hævdede de studerende på Litteraturhistorie ved Københavns Universitet, at de måtte slås for at få lov til at læse Allen Ginsberg, Gregory Corso, Kerouac, Blake, Burroughs og Cassady. Beat-generationen, poesiens pulp-fiction, var ikke litterær nok, fuld af syrehovedernes vilde vers med associationsstrømme og mystiske erfaringer fra Amerikas hovedveje, godt krydret med stoffer, (homo)seksualitet og et asketisk syn på krig og kapitalisme.
Men den skæbne har fulgt beat-generationens tekster helt fra fødslen.
Kun knap et år efter Lawrence Ferlinghettis forlag City Lights offentliggjorde Allen Ginsbergs Howl & Other Poems den 1. November 1956, stod både forlag og forfatter midt i en retssag anklaget for at udgive "obskønt materiale".
Det var simpelthen oprørende for samtiden i de pæne 50'ere, hvad der foregik blandt Ginsbergs "motorcykelhelgener og hipstere med engleansigter".
Sprog er krig
Men Ferlinghettis arrestation og den efterfølgende sejr i retten indvarslede nye tider for, hvad man kunne udgive i Amerika og slippe afsted med at stemple som 'litterært'. Ginsberg og hans beat-kammerater har siden fået skylden - eller æren - for at være blandt de vigtigste kim til ungdomsoprøret, hippie-bevægelsen og anti-militarismen i 60'erne.
"Hyl", der siden er solgt i mere end en million eksemplarer, blev også starten på et livslangt politisk-poetisk projekt for Ginsberg og hans samtidige:
Forsøget på at befri sproget, at legemliggøre kampråbet fra "Hyl": "Ting er symboler på sig selv", ved at beskrive følelser og omgivelser, indtryk og reflektioner i en rytmisk, messende pærevælling, gerne med peyote eller andre hallucinogener som brændstof.
Men selvom "Hyl" på den måde stadig er relevant og banebrydende, kan det godt betale sig at springe 10 år frem for at finde et digt, som er en klar efterkommer af "Hyl", men måske har me-re at sige til os, der læser i 2006.
Wichita Vortex Sutra
I vinteren 1966 optog Ginsberg sig selv på en bærbar båndoptager, mens han kørte mod syd fra Nebraska til Kansas. Resultatet, "Wichita Vortex Sutra", blander sprogbilleder fra det storslåede landskab undervejs med citater fra pressens og officielle udtalelsers syntetiske sprog, der skulle kamouflere den grufulde virkelighed i Vietnamkrigen.
Ginsberg forsøger i stedet at legemliggøre lidelserne i Vietnam:
"flesh soft as a Kansas girl's/ripped open by metal explosion/... on the other side of the planet".
Og han forsøger at forklare, hvad der er sket med også hans eget sprog i processen:
"The war is language, language abused for Advertisement, language used like magic for power on the planet: Black Magic language, formulas for reality. Communism is a 9 letter word used by inferior magicians with the wrong alchemical formula for transforming earth into gold."
Udskift eksempelvis Johnson-tidens 'Kommunisme' med med Bush-æraens "Terrorisme" og det burde være tydeligt, hvad der gør Ginsbergs tanker så relevante i dag.
Generobre sproget
Samtidig kunne man påstå, at Ginsbergs forsøg i "Wichita Vortex Sutra" med en sprogtone, der rækker direkte ud efter Walt Whitmans "Leaves of Grass", ikke bare begærer at generobre sproget og poesien til at stifte fred, men også at tvinge Whitmans humanistiske vision for Amerika til at genopstå i litteraturen og verden omkring ham. Velkommen tilbage i 2006!
I lift my voice aloud,
make Mantra of American
language now,
I here declare the end of the
War!
Let the States tremble,
let the Nation weep,
let Congress legislate its own
delight
let the President execute his
own desire
this Act done by my own voice,
published to my own senses,
blissfully received by my own
form
approved with pleasure by m
sensations
manifestation of my very
thought
accomplished in my own
imagination
all realms within my
consciousness fulfilled
*http://www.allenginsberg.org/library.php?catalogue=Text&itemID=183&FileName=7007.pdf&AGTID=7007&FileType=pdf
*Hovedside for Ginsberg biblioteket: http://www.allenginsberg.org/library.php
