I dag lever vi, der bor i København, gennemsnitligt længere end tidligere. Nye tal viser, at vores levealder siden 1995 er steget med cirka tre år. Og vi lever faktisk ikke bare længere, men vi er også mere raske i de år, vi lever. Det er altså raske leveår, der lægges til vores liv i øjeblikket. Men selv om vores levetid i København er steget de seneste år, halter vi stadig voldsomt bagefter sammenlignet med resten af landet og andre skandinaviske hovedstæder som Stockholm og Helsinki. Københavnerne lever i gennemsnit to år kortere end resten af den danske befolkning og 4,5 år kortere end f.eks. stockholmerne.
Mange af os får ikke løbet den tur i Utterslev Mose, som vi burde, seks stykker frugt og grønt om dagen virker for mange som et uoverstigeligt grøntbjerg, og rygning og alkohol er ofte ensbetydende med hygge og socialt samvær - jeg er ikke selv nogen undtagelse.
og sætte en positiv udvikling i gang.
Derfor skal der udarbejdes en omfattende sundhedsplan for København. Den skal bl.a. sætte fokus på de fire velkendte områder: rygning, motion, kost og alkohol.
Jeg vil her bruge mine kræfter på at fortælle om de nødvendige tiltag på alkoholområdet, fordi sundhed har en social dimension, som ofte bliver overset.
Alkohol er overalt
Alkoholforbruget i København er alt for højt. Omkring hver tredje mandlige indbygger drikker mere end 21 genstande om ugen, og for kvinderne gælder det, at mere end hver sjette drikker mere end Sundhedsstyrelsens anbefalede 14 genstande om ugen.
Jeg mener, at vi kan vende den udvikling gennem målrettet oplysning og forebyggelse, som skal begynde allerede i folkeskolen og fortsætte op igennem de forskellige uddannelsesinstitutioner.
Jeg synes i den sammenhæng, at det er påfaldende, at de højere læreanstalter som f.eks. Københavns Universitet og Handelshøjskolen generelt ikke har en alkoholpolitik.
Et af mine tiltag på alkoholområdet vil derfor være at indlede en dialog med rektorerne og studenterrådene for at få formuleret en alkoholpolitik på de enkelte læreanstalter.
Det er for sent med oplysning og forebyggelse for de mennesker, som er på vej ud i et alkoholmisbrug eller allerede er i det. Alkoholisme er blevet en skjult folkesygdom, som vi alle ved eksisterer, men som mange har meget svært ved at tale om. Den rammer ikke blot den enkelte alkoholiker, men nedbryder i lige så høj grad familien rundt om misbrugeren.
Et langt sejt træk
Hovedstadens Sygehusfællesskab har fået penge til at igangsætte et omfattende projekt, der skal sætte fokus på alkoholisme som en familiesygdom og bryde den negative sociale arv. Det projekt skal vi som kommune støtte - også efter at pengene er sluppet op.
Der venter os et langt og sejt træk med at få uddannet lærere og pædagoger til at få øje på børnene omkring alkoholikeren, et træk vi ikke fuldt ud kan tage uden støtte fra Christiansborg. Dernæst er det vigtigt at få børn og unge i tale ved f.eks. at arrangere foredrag på skoler og i fritidsklubber, hvor tavsheden bliver brudt og emnet aftabuiseret.
Alkohol skal altså være et af hovedpunkterne i Københavns Kommunes sundhedsplan, når det handler om social sundhed. Det er et enormt komplekst område, hvor det er svært at udarbejde overordnede handlingsplaner og retningslinjer, som dækker området generelt. Det har vi fra kommunens side nok haft svært ved at erkende.
Når jeg trækker i arbejdstøjet igen efter valget den 15. november, vil jeg gøre mit for at få opblødt regelrytteriet i kommunens forvaltninger, sådan at den enkelte socialrådgiver og pædagog sammen med borgeren får nemmere ved at lave en handlingsplan, som i langt højere grad er tilpasset borgeren - og ikke systemet.
Det arbejde er ikke gjort fra den ene dag til den anden, men vil kræve en omfattende renovering og omstrukturering af Københavns Kommunes forvaltninger.
Et arbejde, som jeg ikke kan vente med at komme i gang med.
Klaus Bondam er overborgmesterkandidat for Det Radikale Venstre
