Der vil stå motion og sund kost på listen over krav, når lønmodtagerne næste gang går til forhandlinger om nye løn- og arbejdsforhold, og sundhed ser i det hele taget ud til at blive det nye hotte emne ved fremtidige overenskomstforhandlinger. På det offentlige område agter formanden for forhandlingsfællesskabet KTO, Dennis Kristensen, at sætte emnet på dagsordenen, og han forestiller sig, at de omkring 650.000 offentligt ansatte får retten til daglig motion skrevet ind i overenskomsten måske efter samme princip som en frokostpause. "Man kunne sagtens lave en pause, hvor man i løbet af dagen får fri til at dyrke noget motion. Det ville blandt andet være forebyggende i forhold til skader i ryg- og bevægeapparat eller museskader. Det kunne selvfølgelig også organiseres, så man i løbet af en uge får en samlet pause," siger Dennis Kristensen til Ritzau. Ønsket om at få motion ind i overenskomsten bunder i, at netop det offentlige område har en række job, der tærer hårdt på de ansattes helbred. Det kan blandt andet ses på medlemmerne i fagforbundet FOA, som Dennis Kristensen også er formand for. "FOA's medlemmer oplever en voldsom nedslidning på arbejdspladsen. Og det kunne tale for, at når man bliver slidt ned i arbejdstiden, så skal man faktisk også have mulighed for at forebygge nedslidning i arbejdstiden," siger Dennis Kristensen. Også 3F-formand Poul Erik Skov Christensen har luftet tanken om at få mere sundhed i arbejdsdagen med til forhandlingsbordet. Blandt andet på en konference om 'mad på arbejde' i foråret. Her lød meldingen, at forbundet vil diskutere, om der kan stilles krav om, at virksomhederne skal lave handlingsplaner for sund kost og motion i samarbejde med de ansatte.
Både ret og pligt
Motion bruges allerede i dag som forebyggelse, hvor lægen kan vælge at droppe pillerne og i stedet ordinere motion til patienter med eksempelvis type 2-diabetes, hjerte-kar-sygdomme og overvægt. Så gevinsten ved motion er åbenlys, og KTO-formanden forestiller sig derfor, at en aftale om motion indeholder både rettigheder og pligter for lønmodtagerne.
"Når det handler om motion, så kunne jeg godt forestille mig, at man fik en ret til at dyrke motion i arbejdstiden, men at man omvendt så også skulle gøre det. Også for at motivere arbejdsgiverne til det her, for de skal kunne mærke, at motion forebygger sygdom og sygefravær på arbejdspladsen," siger Dennis Kristensen. På den anden side af forhandlingsbordet vil topforhandleren hos de kommunale arbejdsgivere, Herlevborgmester Kjeld Hansen (S), bestemt ikke afvise tanken om en overenskomst med indbygget motion.
"At fokusere på motion i forbindelse med en overenskomst er ikke noget, som ligger os fjernt. Vi er positive, men lad os tage udgangspunkt i en bredere overskrift, og lad debatten køre i forhold til arbejdsmiljø og sundhed," siger Kjeld Hansen. Arbejdsgivernes åbenhed overfor emnet passer godt med KTO-formandens forventninger til kommende aftaler. Dennis Kristensen mener, at der fremover vil være meget fokus på at få den enkelte medarbejders mulighed for et sundt arbejdsliv skrevet ind i overenskomsterne. Det skyldes, at kommende generationer af lønmodtagere vil være langt mindre tilbøjelige til at adskille arbejdslivet fra resten af livet. "Over en årrække vil der være mere fokus på den enkeltes mulighed for at få et sundt liv både på jobbet og udenfor. Jeg tror simpelthen, at lønmodtagerne i langt mindre grad vil acceptere, at der er otte timer om dagen, hvor de bare må leve med, at andre bestemmer, og resten af dagen kan de så selv styre. Jeg tror, at de i langt højere grad vil stille krav til, at de vil have et godt, sundt liv i alle 24 timer af døgnet," siger Dennis Kristensen. Det offentlige område går til overenskomstforhandlinger i 2008, mens størstedelen af det private arbejdsmarked skal forhandle i 2007.
