Læsetid: 2 min.

Op og ned ad Sunset Boulevard

Et besøg i Beverly Hills uden at hilse på Peter Falk
1. marts 2006

LOS ANGELES - februar. Min kilde havde fortalt mig, at skuespilleren Peter 'Columbo' Falk boede på en sidevej til Sunset Boulevard. En oplysning, der ikke var meget bevendt, eftersom den legendariske boulevard er godt 50 kilometer lang. Han var dog sikker på husnummeret, 1004, men i tvivl om navnet på sidevejen, det var et eller andet med Rox ..., mente han at kunne huske.

Sagen var, at jeg som gammel Columbo-fan var opsat på at hilse på Peter Falk - og forhistorien er den, at jeg for mere end et år siden havde anmeldt den første dvd-boks med Columbo-film i Information. Jeg havde hjemmefra sendt både breve, mails og faxer til forskellige adresser i L.A. Adgangen til de store stjerner er imidlertid blokeret af et ufremkommeligt bolværk af agenter og sekretærer, og det eneste, jeg havde fået ud af mine anstrengelser, var et billede af Peter Falk med den karakteristiske Columbo-cerut i mundvigen, signeret My Very Best, Peter Falk. Desuden havde jeg fået et telefonnummer til Screen Actors' Guild. Jeg afprøvede det fra vores hotel i det sydlige L.A., men uden resultat.

Så egentlig havde jeg opgivet ævred, da vi kørte på sightseeing i Hollywood. Men har man sagt Holly-wood, må man også sige Beverly Hills, så vi søgte ud mod det sidste stykke af Sunset Boulevard inden Stillehavet. Og pludselig fangede mit blik et gadeskilt med teksten Roxbury Drive. Jeg fik dirigeret taxien om, og et par minutter senere gled vi ned ad en smuk allé, hvor en række berømtheder - Peter Falk har naboer som Madonna og Jack Nicholson - har barrikaderet sig bag høje mure, uigennemtrængelige hegn og private vagtcentraler.

Uden hindringer

På grunden ved nummer 1004 lå der imidlertid et hvidt palæ uden disse hindringer. Jeg gik hen og ringede på. Ventede. Ringede igen. En kvindestemme meldte sig i anlægget med et lavtmælt yes? Hun kunne bekræfte, at Peter Falk boede her. Men han var ikke inde. Han var ude. Jeg luftede mit ærinde. Intet svar.

Jeg trådte nogle skridt tilbage. Lidt efter kom sekretæren ud på balkonen, ledsaget af et par veltrimmede skødehunde, ganske ulig den lang-ørede Dog (det hed den faktisk!), Columbo plejede at have på slæb. Jeg spurgte, hvornår mr. Falk ville være hjemme igen. Det vidste hun ikke.

"Han går hele tiden ud og ind."

Men hvad så med på torsdag? "Da går han også ud og ind." Hele dagen? ville jeg vide. "Ja, hver dag."

Hun foreslog, at jeg lagde mit kort i en postkasse på siden af huset. Så kunne det være, mr. Falk ville ringe til mig. Når han igen var inde.

Det gjorde han selvfølgelig ikke. Vi måtte undvære den sidste prik over i'et på en ellers fantastisk jordomrejse.

Følg disse emner på mail

Vores abonnenter kalder os kritisk,
seriøs og troværdig.

Få ubegrænset adgang med et digitalt abonnement.
Prøv en måned gratis.

Prøv nu

Er du abonnent? Log ind her